Min private healer

Ej.. måske ikke helt, men så ihvertfald min private sympatisør, og det er jo heller ikke dårligt.

 

 

 

Onsdag. Efter fire uger uden den mindste interesse for andet end at komme, spise og sove i en stol i haven, synes en sjaskvåd Holger pludseligt det kunne være vældig hyggeligt med en puttetur ovenpå mig og mine varme tæpper.. Heldigvis lå et bomuldstæppe lige i nærheden så jeg ku nå at tørre kræet, inden jeg selv blev alt for fedtet ind i vand, jord og pels :

 

 

Torsdag. Jeg ligger med hovedpine og vånder mig. Køkkendøren er åben, for den friske luft og fuglepip er altid en god lindring. Ind kommer Holger. Sidder lidt og kigger på mig fra sin plads i lænestolen. Efter et par minutters overvejelse, beslutter han sig for, at det er så meget bedre at ligge over i sofaen. Så med en halv meter kat, sov jeg hele formiddagen væk, og først da sovende kat er endt i fodenden, kan jeg liste mig forsigtigt væk og endelig.. få tisset. Jeg er ikke den, som smider en varm pels væk, når den er blevet mig lånt lidt *fnis*

 

 

 

Nu er det fredag igen allerede, og jeg har været på en morgenrunde i haven. Regnen har gavnet og alt strutter af sundhed. Sprøde lysegrønne blade, og masser af liv er der. Også i jordhøjde.. Sjovt nok er der ikke een eneste dræbersnegl her, men nogen.. æder af mine goergineskud og det kan jeg jo ikke acceptere, så nu har jeg spurgt mig for, efter gode råd i plantegruppen på fb. Måtte jo investere lidt i nye knolde efter at frosten slog mine gamle ihjel, og sålænge at halvdelen af dem jeg har købt slet ikke bliver til noget, så skal INGEN slippe godt fra at æde de som er levedygtige. NÅ!