Feriebrev med lidt havespam. Og om rygestop. Og lidt Holger.. :-)

 

 

 

Den seneste uge er listet forbi. Stille og roligt. Og i laveste gear. Så lavt og så roligt, at det er liiige ved, jeg ikke har været oprejst. Lige ved. For jeg har da stået på mine to ben. Og gået lidt omkring. Når jeg har vandet de slunkne planter for eksempel, og når jeg har bagt knækbrød. Når der har været grund til, at frekventere det nærmeste supermarked, de 50m længere henne om hjørnet. Når jeg har skiftet strikketøjet ud, med en lille produktion af maskemarkører henne ved spisebordet, OG når jeg har haft grineflip sammen med sødenabo over Holgers mange finurligheder. Og nå ja, så da også når jeg er gået med mine ting og sager fra hus til gårdhavens siddeplads. Nogle dage næsten en bjergetape med tanke på de temperaturer vi holder os for tiden, og som min krop på ingen måde trivedes med.

 

På sådanne langsomme og vidunderligt sløve dage, tænkes der tanker og lækkes strategier.

 

 

For mit rygestop. Og for min hverdag. For havens fremtidige udseende ( OG kære træ-venner, jeg skal NOK fortælle mere om deres skæbne også.. senere). Og for mit eget også for den sags skyld. For tempoet i Det nye livs dukkehusfase har været af en sådan art, at jeg seriøst har taget på, hvilket jeg dybest set ikke kan hidse mig op over, MEN… det bliver et problem når vi igen skal ha lidt mere tøj på. Det kan nærmest ikke lade sig gøre for nu at sige det pænt.Jeg er, helt i tråd med min egen personlighed, gået fra at være en bypige i jeans til, at være en landpige i kjoler. DOG.. ku jeg nu godt ha brug for stadigvæk, om vinteren, at krybe i bukser. Sån helt praktiskgenerelt..  Jeg griber det an med lige nu, at strikke systematisk til efterår og vinter, men jeg er også ved at lægge strategi, som sagt, for rygestoppet, og deri indgår mere tid i køkkenet og sundere måltider. Jeg kører i bedste borderlinerstil hårdt på, og tager livtag med både røg og sukker i eet hug. Enten eller. HAR forsøgt at trappe langsomt ned. Det duer ikke. HAR forsøgt at udfylde skemaer, med karakterer til behovet for hver enkelt smøg, men det kan jeg slet ikke fastholde mig selv i. Så det duer altså heller ikke. Har forsøgt at gå over til E-ciggen, men heller ikke den bliver et alternativ. Den ER her, så jeg kan gribe til den skulle jeg få den trang, men nu ser vi. Jeg har min egen plan, og i den ligger der indbygget en smule sundere vaner. Jeg gør mig ingen illusioner om, at kunne overholde de gode intensioner med kosten til evig tid. Dertil jeg er for glad for det sjove. Alt det man ikke må. Det må være rigeligt at jeg opgiver røgen og DEN skal sgu blæses ad helvede til. FOR EVER. Iøvrigt er det også mega svært at komme igennem mine mørke vintre uden trøst. På den ene eller anden måde. Nå, men..

 

 

 

 

Jeg har besluttet at gå til den systematisk. For nemheds skyld. Overblik og rutine I ve..

 

Alle smøger skiftes ud med et helt fastlagt mønster, som skal hjælpe mig til at holde ved, og overkomme især den første svære tid, som desuden bliver bakket op af min rygestopkonsulent fra kommunens værested, OG så noget nåleterapihejs. Det sidste er helt nyt for mig, og jeg har da store håb om at det også kan hjælpe, men aner ikke hvad det går ud på andet end, at det hedder Nada akupunktur, og det kan man læse mere om HER.

 

 

 

Min egen plan ser sådan ud:

 

Alle kopper kaffe med dertil hørende smøger, skiftes ud med the af en art og efter smag, OG.. dedikeret hækling af lapper eller striber ( det har jeg endnu ikke helt besluttet ), indtil trangen er væk igen. Jeg SKAL fjerne mig fra det jeg normalt ville gøre. Sætte mig et andet sted feks. Jeg har med mig alle vegne små laminerede stykker karton, med opremsning og udregninger af hvor mange nøgler garn, der kan hamstres for de sparede røgpenge. Motivation må der til, og min er altså det lille ekstra på økonomien, som jeg ikke har lige nu i min hverdag. Et “stopsmokingblanket” skal bla gøre det lidt sjovere, at ha abstinenser. Tror jeg nok. Det bilder jeg mig ihverfald ind. Og da jeg allerede er igang med et andet tæppe tre andre tæpper, som IKKE når at blive færdige i år, ja hvorfor så ikke tage hul på et helt fjerde med en ny symbolik i sig. Så det gør jeg. Har allerede besluttet, at det skal hækles op i mit Cascade220, som jeg nu ved aldrig bliver til trøjer. Det er simpelthen for varmt for min tætpåovergangsaldersplagede krop.

Om ikke andet bliver det et kæmpestort og kæmpeblødt tæppe. En dag. Sikkert flere år efter jeg er blevet en lykkelig ikkeryger. HA!

 

Hver dag skal der skrælles gulerødder, til jeg er gul helt oppe i hårrødderne. For at give hænderne noget at lave, andet end hækling og strik, men også for at jeg har noget at gnaske på. Desværre er den ellers udemærkede spise ikke min hofret, så der skal produceres mundrette bidder i hobetal, ellers gider jeg dem ikke. Frugt og grønt ligger i top, og lige derefter kommer mine knækkebrødder som jeg er helt vild med, og som snildt gør det ud for både småkager og salte snacks. Uden at de dog ER fyldt med sukker og salt. Køleskabet skal med andre ord fyldes op, så jeg lige kan åbne døren og gribe en bøtte eller en pose med bidder. Tage den og mit stoprygehæklingsprojekt, og gå et andet sted hen end der, hvor jeg lige er. Jeg har også in mente sidste års forsøg, hvor jeg fik så absurd ondt i mit tandkød, at jeg denne gang har fokus på at rense kroppen ud, og at det vil være slemt måske, i begyndelsen. Så jeg forsøger mig med masser af vand med ingefær/citron, og så en kande der konstant skal være fyldt med en form for urtethe.

 

 

 

Al denne taktik og tanketænkning er krævende for mig, så jeg har ikke plads til at fokusere på noget andet imens det står på. Hverken have, sociale gerninger eller hus, og hvad der følger med af sjov i den forbindelse. Jeg er ensporet kan man vel med rette konstatere. Og fred være med det. Når bare jeg når i mål, og får en bedre fysik og lidt mere at rutte med i hverdagen, så går det andet nok.

 

Og her slutter vi så af med en lille kavalkade. Holgers “ugen der gik kan” vi kalde det :

Vi har bla øvet i hop. Ind og ud af vindue. Det er nemlig ikke lige Holgers force. Det der med motorik og koordination. Han hader feks mine trapper af et godt hjerte, og ja.. kan godt hoppe ud og ned, men ikke op og ind. Så nu har den lille prins fået sin helt egen skammel, og SÅ lykkedes det. Men pyhh man bliver så træt af sådan en omgang træning gør man..

En anden sjov mani, er når jeg har saksen fremme i haven. Han KAN bare ikke snuppe den. Om han så ligger i nok så dyb søvn helt nede i baghaven, går der lige præcis ti sek før han ligger med snuden helt henne ved de afklippede planter. Hvis han da ikke lige har poterne ude for at daske til saksen. Klip klip klip.. han bliver så sindssygt nysgerrig, og må passe på ikke at få klippet sin lille lyserøde næsetip af. I går var det et par halvddøde stokroser der røg. Gad dem bare ikke, og de var sølle det lover jeg. Uden at jeg hører ham er han nærmest i eet spring ude af vinduet og ligger helt fladt ned, lige bag ved mig. Var sgu lige ved at jokke på kræet. Det er som han tænker.. hvad er det du går og laver? Hvorfor smider du det lige der hva? Hvorfor? Hva?

Feriebrev med Holgerspam

 

 

 

Jeg befinder mig i en underlig ny situation. Og ikke pga Holgernussekat.

 

 

Af et menneske, som har det bedst med ro regelmæssighed/ forudsigelighed og ja, også renlighed, så kan et tilbageblik på de sidste fem års bloggeri fortælle en noget anden historie. Det virkelige Henrietteliv har været lige lovligt dramtisk i forhold til plan og drøm.

 

Jeg har skriblet og griflet om:

- Den store ( for mig ) kærlighed, og livet med lykken, som endte med at blive alt for kort. Og også lidt min ulykke.

  - Livet med fire teens som endte med at slide alle op.

-  Et asbergerbonusbarn. En søn der forsvandt fra mig i tre år. En datter med sorg og en bonussøn med psykiske problemer.

- Mit liv med borderline

-  Det store sammenbrud. Der endte med det voldsomme brud fra kæresten.

- Der er dokumenteret fra den lukkede.

- Og fra et ophold, der blev lige lovligt langt, på et krisecenter.

- ALT for mange flytninger og alt for mange ophold rundt omkring på må og få i en periode, hvor hele min tilværelse var pakket ned og opmagasineret flere stede rundt om i storkøbenhavn.

- Jeg har fortalt historier om mine elskede kæledyr. Og deres død.

- Om at skulle finde sig til rette i nye omgivelser om og om igen.

- Om hvordan det er at opleve og angribe et økonomisk nedbrud

- Om alle mulige og umulige, og nogle gange mere psykosomatiske end reelle, smerter alle mulige og unulige vegne i kroppen.

- Gu ve hvor mange rodbehandlinger..

- Den store flytning fra min hjemstavn og til sydens sol på Lolland

- Og sidst men ikke mindst, om at få sig en længe ønsket have.

 

 

 

Alt dette har været dokumenteret og delt med verden, her hos mig. Det har været en super god måde at samle tankerne på, for mig som har et vist kaos i hjernen og som ikke helt kan samle det til et roligt hele derinde. Men nu..

 

Ja nu hvor jeg ( lige bortset fra en svipser i mandags, hvor regnen fik loftet i køkkenet til at lække….), sker der faktisk ikke så meget sindsoprivende, hvilket er en lise for min sjæl, men også en udfordring for mit hidtidige skrivegrundlag. Jeg har jo udviklet bloggen til, at være vældigt fyldt med historier og nogle lange skriv med masser af ord. Det hele garneret med små indlæg og billeder med impulsive indfald.

 

Hvad pokker gør jeg så nu?

 

 

Jeg vil ikke stoppe med at skrive. Har brug for den kontakt der følger med i min tilværelse, hvor jeg har svært ved at være social. Så det går jeg nu rundt og summer over i min lille ferie herfra. Og nu, hvor jeg igen har sovet uregelmæssigt i flere nætter, sidder jeg her og tænker, at I skal sgu spammes med Holger skal I. Siden operationen, er der dukket et pelset væsen frem, som helt har overtaget min verden. Holger, og en mission der skal sikre mig en strikket vintergarderobe jeg kan passe.. er det jeg er optaget af, her i den hede juli vi holder os. Og uden flere forklaringer kommer her en serie billeder af comfykat Holger. Mange ligner hinanden, hvilket er et rigtig godt udtryk for mine dage. Dage der er præcist, som jeg har behov for og, som jeg har drømt om længe. Regelmæssige, og nu med en kat, der er vanedyr om en hals. Om ikke andet sørger han for at alt, er som det plejer at være. Hver dag.

 

 

Som I kan se har jeg fået mig en værre kælepotte, som følger mig overalt. Allerhelst ligger han helt oppe i krydderen på mig, og der er ingen anden måde at strikke og skrive på, end at gøre det rundt om ham. Her i juli sidder jeg derfor ofte, og sveder iført et ekstra lag pels! Og jeg hygger mig enormt.