Feriebrev med Holgerspam

 

 

 

Jeg befinder mig i en underlig ny situation. Og ikke pga Holgernussekat.

 

 

Af et menneske, som har det bedst med ro regelmæssighed/ forudsigelighed og ja, også renlighed, så kan et tilbageblik på de sidste fem års bloggeri fortælle en noget anden historie. Det virkelige Henrietteliv har været lige lovligt dramtisk i forhold til plan og drøm.

 

Jeg har skriblet og griflet om:

- Den store ( for mig ) kærlighed, og livet med lykken, som endte med at blive alt for kort. Og også lidt min ulykke.

  - Livet med fire teens som endte med at slide alle op.

-  Et asbergerbonusbarn. En søn der forsvandt fra mig i tre år. En datter med sorg og en bonussøn med psykiske problemer.

- Mit liv med borderline

-  Det store sammenbrud. Der endte med det voldsomme brud fra kæresten.

- Der er dokumenteret fra den lukkede.

- Og fra et ophold, der blev lige lovligt langt, på et krisecenter.

- ALT for mange flytninger og alt for mange ophold rundt omkring på må og få i en periode, hvor hele min tilværelse var pakket ned og opmagasineret flere stede rundt om i storkøbenhavn.

- Jeg har fortalt historier om mine elskede kæledyr. Og deres død.

- Om at skulle finde sig til rette i nye omgivelser om og om igen.

- Om hvordan det er at opleve og angribe et økonomisk nedbrud

- Om alle mulige og umulige, og nogle gange mere psykosomatiske end reelle, smerter alle mulige og unulige vegne i kroppen.

- Gu ve hvor mange rodbehandlinger..

- Den store flytning fra min hjemstavn og til sydens sol på Lolland

- Og sidst men ikke mindst, om at få sig en længe ønsket have.

 

 

 

Alt dette har været dokumenteret og delt med verden, her hos mig. Det har været en super god måde at samle tankerne på, for mig som har et vist kaos i hjernen og som ikke helt kan samle det til et roligt hele derinde. Men nu..

 

Ja nu hvor jeg ( lige bortset fra en svipser i mandags, hvor regnen fik loftet i køkkenet til at lække….), sker der faktisk ikke så meget sindsoprivende, hvilket er en lise for min sjæl, men også en udfordring for mit hidtidige skrivegrundlag. Jeg har jo udviklet bloggen til, at være vældigt fyldt med historier og nogle lange skriv med masser af ord. Det hele garneret med små indlæg og billeder med impulsive indfald.

 

Hvad pokker gør jeg så nu?

 

 

Jeg vil ikke stoppe med at skrive. Har brug for den kontakt der følger med i min tilværelse, hvor jeg har svært ved at være social. Så det går jeg nu rundt og summer over i min lille ferie herfra. Og nu, hvor jeg igen har sovet uregelmæssigt i flere nætter, sidder jeg her og tænker, at I skal sgu spammes med Holger skal I. Siden operationen, er der dukket et pelset væsen frem, som helt har overtaget min verden. Holger, og en mission der skal sikre mig en strikket vintergarderobe jeg kan passe.. er det jeg er optaget af, her i den hede juli vi holder os. Og uden flere forklaringer kommer her en serie billeder af comfykat Holger. Mange ligner hinanden, hvilket er et rigtig godt udtryk for mine dage. Dage der er præcist, som jeg har behov for og, som jeg har drømt om længe. Regelmæssige, og nu med en kat, der er vanedyr om en hals. Om ikke andet sørger han for at alt, er som det plejer at være. Hver dag.

 

 

Som I kan se har jeg fået mig en værre kælepotte, som følger mig overalt. Allerhelst ligger han helt oppe i krydderen på mig, og der er ingen anden måde at strikke og skrive på, end at gøre det rundt om ham. Her i juli sidder jeg derfor ofte, og sveder iført et ekstra lag pels! Og jeg hygger mig enormt.