04 juli 2014

Det var bare SÅ dejligt

 

 

 

IMG_6865[1]

   … at have besøg af mor og far. En lille mus kom lige til at smage på den indkøbte jordbærkage inden besøget.. ups!

 

Ingen billeder desværre. Glemte alt om det, for tiden gik alt for hurtigt. Natten inden fik jeg slet ikke sovet af bare spænding, så da de var kørt hjem igen gik jeg lige i dørken og sov til næste morgen, kun afbrudt at en times tid, hvor jeg altså forgæves forsøgte at vågne op til nyhederne kl 19.00.  Nu er det jo ikke sådan at vi slet ikke taler sammen i hverdagen, men det ER bare anderledes at ses, så der skulle jo indhentes en masse. Haven blev beset. Råd og gode ideer til forbedring blev vendt, men mest af alt var det bare dejligt at de var her. Min mor har jo slugt en hoppebold, og jeg må indrømme at jeg virkelig ønsker, at jeg bliver bare halvt så energisk når jeg rammer de 70.

 

Torsdag kom og gik. På den langsomme og meget rolige måde. Sådan et besøg, uanset hvem det så er eller hvad det måtte rumme, tager pynten af mig. Derfor har jeg fået den geniale ide, at for at de kan besøge mig noget oftere, kan de indkvartere sig på Fuglse B&B, og på den måde gøre en ferie ud af det. Der er mange udflugtsmål hernede, så det kan blive en kombi af samvær os i mellem, og pauser. Når jeg håber på den løsning handler det om, at jeg har erkendt at jeg IKKE komme til sjælland i år. Har hverken økonomi eller mentalt overskud på lager. Det er som om sidste års virkeligt heftige aktivitetsniveau, med de mange kørsler omkring flytninger og besøg her og der bare har været for meget. Seneste tur var da jeg måtte til nordsjælland med bilen for at få den fikset, og nu har jeg det sådan, at bare tanken om at skulle pakke og køre længere end til Viola eller nærmeste strand giver mig kvalme. Det er ikke alle i mit bagland, som har taget DEN besked lige aehm.. pænt, men det kan jeg faktisk ikke tage mig af. Hvis ikke det er acceptabelt, at jeg passer på mig selv, så får det være. DEN skyld er der ikke plads til på mine skuldre.

 

 

10346533_710988658958228_9167653504899072271_n

Bortset fra en enkelt bunden opgave, så skal weekenden bare være ulden. Det bliver varmt udenfor, og jeg strikker varmt til koldere dage. I skyggen. På min bænk eller i en stol. Med stilheden der runger så dejligt fordi skolen har ferie. Det giver nemlig også mig fornemmelsen af ferie. Ikke dårligt. Slet ikke dårligt faktisk.

IMG_6885[1]

IMG_6655[1]

IMG_6898[1]

 

 

 

PS: mit rygestop var sat til i dag. Det er IKKE sløjfet. Jeg arbejder med mentaltræning og hvad har vi, MEN.. begge mine hjælpere går på tre ugers ferie i dag og vi har i enighed besluttet, at for at have størst mulig chancer for at få succes med det, må jeg vente til de er tilbage igen. Det her SKAL bare lykkedes nemlig. Damen med den moralske opbakning er vigtig, men det er damen med nålene også, så derfor skriver jeg ikke om rygestop endnu. Puf puf

2 kommentarer:

  1. Så dejligt med besøg af dine forældre. Håber du får en dejlig weekend med strik og havevandringer :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det skønt at dine forældre kom på besøg.. og så synes jeg i øvrigt at ideen om overnatning andetsteds er rigtig god... (den har vi også snakket om ermm... :)
    Knus

    SvarSlet