De lysegrønne håb

 

 

 

 

Foruden ovenstående, har jeg ude i skuret en del forskellige solsikker i forskellige arter, ærteblomster og dahliaknolde, som alle er i gang, men gerne må være lidt langsomme endnu, eftersom det jo ikke ser ud til at mildnes foreløbig derude. Desværre.

 

 

Iøvrigt er temperaturene vi holder os, også at mærke inde i huset. Muligvis det er indbildning, men jesus jeg går og småfryser hele tiden synes jeg. Her er ligesom bare køligere, end det har været vinteren igennem, nærmest som om varmen fra radiatoren bare er knapt så ja, varm. Så jeg klæder mig i uld og pakker mig under sofadynen, for jeg prøver at undgå at skrue for meget op af sparehensyn. Det er fint nok, men åh gid det da bare ville være en smule mildere udenfor nu. De gamle knogler bliver så ømme altså.

 

 

Af kreative indslag fik jeg i weekenden endeligt lavet mig et billede, med nogle af alle de udklip jeg har samlet gennem de sidste år. Det er ikke helt færdigt, men nu hænger det på væggen, og så kan jeg gå og udvikle på det hen ad vejen. Billedet er fyldt med inspiration til tiltag, jeg gerne vil gøre i haven.

Metoden er den samme, som jeg har brugt siden barndommen. Riv/klip ud, klistr på og lakér. I dag er der jo en veludviklet kultur udi scrapbooking, men det kan jeg ikke rigtigt vænne mig til, den enkle metode uden for mange blonder og sager passer mig bedst.

 

 

Sidst men ikke mindst greb jeg fat i strikketøjet i aftes. Fingrene var lidt ømme af at kramme hækletøjet, så nu er jeg kommet lidt videre på den kulørte og vingummifarvede cardigan jeg begyndte på til jul. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om mine strikkerier i fri dressur, men om ikke andet vil den være super i sommerhaven.

Lige nu afhænger meget af garnreserverne, og jeg tror den bliver kortærmet. Vi får se …