Holger og mistbænken

 

 

 

 

Sjovt som det er de mest uventede steder, der er de mest interessante..

 

Min improviserede mistbænk er et hit på flere måder ude i gårdhaven. Desværre er selve tilstanden ikke helt super, og allerede efter få dage smuldrede træet på det nærmeste væk på den nederste del af rammen. Det er den del jeg skal tage fat i, for at kunne åbne og lukke for det. Det er monster tungt, og ikke sådan lige at håndtere især fordi håndtaget sidder på indersiden, men jeg har fundet en Storm P løsning, som virker udemærket. Alt andet lige er det bedre sådan her, end helt at undvære vinduet. Forleden så jeg så, at selve ruden nu også var knækket, så det er nok et spørgsmål om tid før det hele er i udu, men den tid den sorg.

 

 

I går var det så. at jeg lissom opdagede, hvordan det kunne gå til at ruden var sprukken:

Det er FULDSTÆNDIGT som at have små børn!

I dag gentog han øvelsen. Op på ruden. Snuden HELT nede i sprækken ved rækværket. Rode og regere. Videre og hele vejen rundt. Alt skal undersøges og eftergåes. Bare fordi han engang vistnok mener sig at vide, at der gik en mus derhenne.

 

Nå, men så er det da kun godt at intet er spritnyt, og at her kan det meste tåle lidt af hvert. Især fordi han har fået nykker. Jeg kan dårligt tage kameraet frem efterhånden før han retter på knurhårene og stiller an til shoot. Han kan altid liiiiiige presse et kvart øre ind, hvis han anstrenger sig, og således gik det til at de sidste gule tulipaner jeg ville forevige, endte med at se sådan her ud:

!!  Jo jo, der er da rigeligt med plads til mig her på hjørnet af bordet også. Det kan du da nok se ik .. hva

 

 

Holgers karriere som linselus er således godt i gang, og da Lizette sidst på eftermiddagen kom forbi for at aflevere noget til mig, ja så var han der som et lyn.

Hun og jeg indgik nemlig en hurtig handel i går. Hun skulle på udflugt til Ikea i dag, og spurgte om jeg skulle have noget med derfra. Jeg havde ingen kontanter, men seks Greengate kopper som Josefine ikke ville overtage, så dem fik Lizette og så betalte hun for de varer jeg ønskede mig. Det blev til en mega plastboks som skal bruges til drivhus og en super skøn bakke med fugle på. Herlige tegninger, og så er den endda græsgrøn på undersiden. Lige mig.

Passer Holger ikke på, ender det med at jeg putter ham i boksen i stedet for hehe.

 

 

Ej det nænner jeg selvfølgelig ikke, for her er det ham der kommer før alt andet levende, og lige nu ligger han således og snorker på sofaen. Mæt og tilfreds efter endnu en dag med snoreleg og tyvstæling af godbidder da jeg lige vendte ryggen til et øjeblik..

Han er altså for viderekommende den forhenværende vildbasse