10 juli 2015

Der tænkes tanker, der overvejes, der erkendes og der soves

 

 

 

 

 

IMG_8392

Den proces jeg har sat i gang, glider stille og roligt og frem for alt mærkbart, fremad. Ikke hurtigt. Overhovedet ikke. Den nærmest bare følger mig og min krop igennem dagene. Ny medicinering, kiropraktik, hjemmebesøg af behandler og hjemmeopgaver. Det hele gør sit. Som forudset og frygtet allerede sidste forår, følger der endnu flere smerter med, og en grundlæggende træthed, som er endnu tungere end ellers, og derfor sooooover jeg en masse i øjeblikket.

 

De forskellige elementer jeg har valgt skal være i fokus, som hjælp til at få ro på og kontrol over min hverdag er samlet her:

IMG_0645

Der er den smukkeste malebog jeg nogensinde har set, og som jeg har købt for at have noget andet end strik til at fokusere på. Der er naturligvis også strikkeplaner. Der er hjælpekort fra en del af DATkurset jeg ikke nåede, og som jeg har fået af min primærbehandler (fint ord ik..) fordi de kan hjælpe mig hele tiden, trods det at jeg ikke følger selve kurset. Der er en behandlingsplan, som indbefatter et eller andet kursus jeg ikke helt kan rumme, men som også først kører til september OG, der er en interessant bog som min kiropraktor selv har forfattet. Den har hun foræret mig fordi den omhandler netop noget, der rammer lige ned i min problematik. Hun har skrevet en afhandling og lavet studier i smerter, og hvordan de både nedarves som mønster og bruges gennem generationer til at takle livet med. Foruden det er der en guide, som kan være noget jeg måske kan bruge til at ændre de smertemønstre jeg går med. Den bog og DAT er faktisk to sider af samme sag. Jeg skal ændre tanke og handlemønstre, og selve det at jeg går til hende lige netop nu er en virkelig underlig oplevelse. Hun arbejder med det samme som DAT terapeuterne, bare ud fra en kropslig vinkel. Hun hedder forresten Helle Due Hansen og bogen kan man se hos Saxo.

 

 

Jeg er fast besluttet på, at jeg VIL have det godt igen. Jeg VIL kunne komme ud. Lige nu kommer jeg dog ingen steder, men det skal være skidt før det bliver godt. ING!

IMG_0638

 

 

 

IMG_0591

De to missekatte kører fryd og gammen, og jeg kan kun klappe mig selv på skuldrene over at have reddet lille Herman. Holgers evner som opdrager og artsfælle er virkelig kommet op til overfladen. Det ændrer dog ikke på, at jeg endnu går og overvejer om hans fremtid skal være hos os eller hos den landmandsfamilie, som også gerne vil give ham et hjem. Holger ER og bliver mit hjertebarn, og jeg ved faktisk ikke helt om det er optimalt alligevel. Som jeg sagde fra starten er HAN min førstekat og går det ikke, så vælger jeg Holger. Uden tvivl. Herman er så vanvittigt sød, sjov, pudsig, skør og levende, men det er alle killinger. Der er kun een Holger. En Holger, som det er nærmest umuligt at køre diæt med feks, når der er en killing, som også skal spise. Holger støvsuger alt, hvad han kan komme til at gufle i sig. Det er også sin sag at motionere ham, for Herman den lille bandit er ikke lige til at styre når der er sjov i farvandet. Min Holger har lagt sin pudsige personlighed på hylden, og er nu voksen og ansvarlig, hvilket er en fryd at skue, men hans væsen er ligesom puttet ind på en 2. plads, og i det hele taget er det som om, det er den måde han nu ser sig selv på. Som en to’er. Jeg kan ikke gennemskue om det er godt eller skidt. Han er begyndt at sove oppe på 1. sal hos mig, hvilket er nyt og dejligt, men han er ikke længere min krammekat. Han holder sig i baggrunden så at sige. Om det er midlertidigt som tilfældet har været hos Susanne med Hannibal og Mille, er jo ikke til at sige.

IMG_0479

 

 

Jeg overvejer og tænker.  Arbejder med mig selv og med mine omgivelser. Det hele udmatter, men jeg ER her endnu. Går ingen steder. Elsker min blog. Virkeligheden er bare vigtigere lige nu. Er det ok med jer? Smiley

 

IMG_0612IMG_8306IMG_8334IMG_8335IMG_8394

17 kommentarer:

  1. Puh ha! Der er mange ting, du skal tænke over og fordøje. Andres meninger, forklaringer og afhandlinger kan føles som et voldsomt pres. Det er godt at du får hjælp til dine smerter, men har du brug for en hel afhandling om baggrunden? Helle Due er sikkert begejstret over at du lige passer til hendes teorier. Vælg kun det, der føles rigtigt for dig og fravælg skyldfølelse over din situation. Du gør det så fremragende. Herman er nu en glad og sund killing takket være dig. Han kan klare en omstilling mere, hvis du vælger et tættere forhold til Holger. Hold fast i alt det gode, du har🌹

    SvarSlet
  2. Ja, undskyld hvis jeg lyder negativ. Men altså - mange behandlere er så optaget af deres eget felt, at de ikke helt forstår de komplekse forhold, der ligger bag Borderline. Vi kan ikke bare lige Fikses med nogle teknikker. Jeg er pt i DAT-behandling og har været det i 4 mdr. Foreløbig er jeg nået frem til, at mit ret afsondrede liv med hund og kat faktisk er okay og godt for mig. Jeg behøver ikke at stræbe efter mere, end det der gør mig godt. Så Henriette: Hvad vil det sige, at have det godt?

    SvarSlet
  3. Jeg har de samme overvejelser med hensyn til mine katte.
    Putte min hvide kat som er 3 år og som jeg fik fra dyrlægen hvor hun var indleveret til aflivning er ikke så glad for killingen vi reddet ude i laden..Pjevs.
    Det døgn Pjevs var væk blev hun den gode gamle kat som sov i min seng hver nat. Putte er også min nr. 1 kat..men samtidigt er jeg jo så øm over Pjevs som ikke havde overlevet hvis vi ikke havde taget hende ind til os.
    jeg har til gengæld ingen der kan overtage hende..her er så mange katte i området..såkaldte staldkatte.
    Så jeg giver Putte ekstra opmærksomhed for at hun skal vide hun var her først.
    Hun er jo i forvejen vant til alle vores hunde.
    Måske det bare er mig der for bekymret..min datter siger jeg er..;-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  4. Sender dig mange varme hilsner😊

    SvarSlet
  5. Det kan godt gå, uden igen at skulle sende den lille Herman videre. Da Holger ikke har dig i fred for Herman, og din opmærksomhed og øjne er så meget rettet mod den lille, har han trukket sig. Når den lille Herman sover, og der er fred, må du forsøge at skabe hyggestunder kun dig og Holger, hvor du virkelig ser ham som før, og kun ham. Når han ikke mere kommer af sig selv, må han hentes, løftes op og siddes med og nusses med og tales til. Han har fundet ud af at gå ovenpå med dig, hvor han kan have dig for sig selv, det er godt. Hvis han ser, det stadig er dig og ham, og du ikke kun har øjne rettet mod den lille, skal det hele nok senere finde en naturlig balance, når den lille bliver større og også ønsker fred og lang søvn ind i mellem. Havetur med Holger og leg med pinde er også godt, når den lille sover, og Holger kan have dig for sig selv. Ingen grund til at sende den lille Herman et nyt sted hen, nu han så tydeligt er faldet så godt til hos jer. Det handler om bevidst at give Holger mere opmærksomhed her i starten, så han ved, han ikke har mistet det, I havde sammen, før den lille kom. Du må komme til ham. Bliv ikke slået ud, hvis han først afviser dig. Katte vi gerne spille kostbare, og virkelig lade dig vedvarende vise, du virkelig mener det. Holger er vokset op meget ofte som centrum for en kameralinse, med al opmærksomhed rettet på ham. Skulle blomster fotograferes, gik han ind i opmærksomhedfeltet og kom med på billedet med et øre eller lignende. Nu er kameraet rettet mod det lille uro, og Holger trækker sig. Er det ikke meget forståeligt. Det kan nemt reddes med ekstra opmærksomhed til Holger, når det lille lyn sover. Hilsen fra en anonym.

    SvarSlet
  6. Jeg har haft katte hele mit voksne liv og synes, at alle skal have en ven; det gælder misser som mennesker. Vel og mærke hvis de vil det (katte er jo ofte enspændere). Det er tydeligt, at Holger holder af lille Herman, så hvorfor skille de to nu? Det med kosten kan vel klares ved at fodre den lille bag lukkede døre og så fjerne skålen bagefter, så Holger ikke får mere mad end godt er??!!

    SvarSlet
  7. Jeg har haft katte hele mit voksne liv og synes, at alle skal have en ven; det gælder misser som mennesker. Vel og mærke hvis de vil det (katte er jo ofte enspændere). Det er tydeligt, at Holger holder af lille Herman, så hvorfor skille de to nu? Det med kosten kan vel klares ved at fodre den lille bag lukkede døre og så fjerne skålen bagefter, så Holger ikke får mere mad end godt er??!!

    SvarSlet
  8. Hej Henriette! Jeg har fulgt Holger og Herman på instagram, og det er jo fantastisk at se hvordan de har det sammen allerede. Jeg synes ikke man kan være i tvivl om at Holger accepterer den lille nye vildbasse. Selv om dynamikken mellem jer måske ændrer sig nu hvor der er to katte, så har du jo også givet Holger en lille legekammerat og artsfælle, som han også får nærhed hos - og en vaske-tur en gang imellem :) .

    Jeg tror måske jeg er enig i det nogen siger at en kat trækker sig, når den oplever der er meget "leben" - og dukker op når man er "tilgængelig" igen, fx som Holgers nye aften-vane på første sal? Jeg ville se meget på dynamikken mellem kattene - som jo ser fantastisk ud - og så "stalke" Holger lidt, mht at give den ene-tid og ene-opmærksomhed?

    Hvis Holger ikke havde accepteret Herman, havde situationen set anderledes ud - men som det er nu håber jeg du finder en måde at "dyrke" nummer-et-katten Holger på....selv om der er kommet en lille ny opmærksomheds-junkie ind i jeres liv :) ....tak for de skønne billeder og videoer på instagram....jeg håber på mange flere med Herman og Holger sammen ;)

    SvarSlet
  9. Kære Henriette,
    Du skal træffe det valg, der føles bedst i din mave.
    Med det behandlingsforløb du er inde i nu, er det måske bedst at få lidt ro på.
    Det er noget sludder, at en kat bliver vildt begejstret for en ven af samme artsfælle.
    Jeg tror såmænd Holger er mere eller mindre ligeglad.
    Når der er et godt hjem til Herman, så ville jeg ikke tøve med at omplacere ham. Derved slipper du også for de spekulationer, der snart kommer med hensyn til betaling af øremærkning og kasteration.
    Du kan glædes over at du gav Herman en god start på livet, og få din "gode-gamle-Holger" tilbage.
    kh
    Mayer

    SvarSlet
  10. PS!
    Jeg har haft katte hele mit liv. Men altid kun én af gangen.
    kh
    Mayer

    SvarSlet
  11. Maybritt, lev nu bare med, at du heldigvis ikke fik ret i dine dommedagsprofetier omkring Henriettes kat nummer to :-) Jeg har også haft katte "altid" - og altid flere ad gangen, så kattes relationer i flok bilder jeg mig ind, at jeg efterhånden har lært en del om. Kort fortalt har mine voksne hankatte altid været forrygende legeonkler for de killinger, jeg tog til mig - hvorimod hunkatten var noget mere forbeholden, når killingerne ikke lige var hendes egne.

    Jeg kan derfor med stor sikkerhed sige, at Holgers kropssprog overfor den lille fredsforstyrrer Herman er helt perfekt. I øvrigt er det jo så enkelt, at hvis Holger ikke havde syntes, det var i orden, at den lille er flyttet ind, var han simpelthen skredet - mere indviklet er det faktisk ikke!

    Min hankat, Hannibal, hentede jeg i baggården som killing for snart fem år siden. Han er retarderet, fordi han kom alt for tidligt fra sin mor, og han er væsentlig mere knyttet til mig, end en kat almindeligvis er til et menneske. Derudover er han indendørskat (med egen altan), og det stortrives han med. Alligevel havde jeg ingen betænkeligheder sidste efterår, da endnu en baggårdskilling manglede et sted at bo. For nok er jeg glad for min store, dumme kat, men jeg er nu engang et menneske og kan ikke kommunikere med ham på hans eget sprog!

    I de første måneder havde Mille, som killingen kom til at hedde, behov for at socialisere ikke bare med Hannibal, men også med mig. Det gav Hannibal hende simpelthen bare plads til uden skyggen af jalousi. Sørgede for selv at få sin opmærksomhed, når det lille bæst sov eller var optaget af at lege med andet end ham. Og jeg mener virkelig 'bæst', for kors hvor kunne den lille være strid ved sin legeonkel. Han er til gengæld tålmodigheden selv, og det er tydeligt, at han elsker at have en legekammerat. De har lige taget en tur rundt i lejligheden, så jeg måtte i entreen og samle stumtjeneren op :-D

    Kort sagt vil det selvfølgelig altid være mere naturligt for en kat at være sammen med en artsfælle end med et menneske. Vi er glimrende servicepersoner i deres liv, men snakke 'katsk' kan vi trods alt ikke, og vi gider (som regel) heller ikke vaske dem mellem ørerne, labbe mælk af en tallerken - eller de mange andre småting, mine to bonzailøver hygger sig med i løbet af en almindelig dag.

    Dyrlægeregningen - den tager vi, når den kommer ;-)

    SvarSlet
  12. Det er da så let: Du skal gøre præcis som du finder bedst.
    Jeg synes, du har nogle gode, vægtige og væsentlige overvejelser, og du plejer at være ret god til at vælge det helt rigtige (selvom du kan være så grueligt meget i tvivl).

    Måske er du og Holger det team, som ind imellem kan tage jer af en lille forsømt killing, få den på ret køl og socialiseret, så den kan fortsætte sin tilværelse som en højt elsket familiekat et helt tredje sted.
    Holger er tydeligvis glad for sin 'lillebror', men der er heller ingen tvivl om at han er rigtig, rigtig glad for sin madmor (også selv om du prøver at holde ham nede i vægt).

    Jeg ville ikke kunne skille de to ad - men jeg er også et pylreho'de i den retning. Det har vist mest at gøre med min egen separationsangst.

    SvarSlet
  13. Katte er ikke dyr der bare kan "omplaceres", når mennesker der har taget dem til sig ikke synes, det er sjovt mere. Er man i tvivl, skal man lade være med at tage katte til sig overhovedet. Stakkels Herman, hvis han pludselig skulle væk fra sin gode ven Holger, sin kærlige madmor Henriette, og sit dejlige hjem. Han elsker det liv, han har nu, og er allerede tæt knyttet til det. Hvorfor tror I katte kan forsøge at finde hjem over hundrede af kilometer. Katte knytter sig til deres hjem, når det er et godt hjem, og kan ikke bare sådan ekspederes videre. Herman er lille men han er i den grad faldet til. Hvem har hjerte til bare at sende ham videre. Først mistede han sin mor som helt lille, og så,,, nej vel. Og tro ikke Holger bare er "den gamle Holger", hvis Herman fjernes. Holger er glad for Herman. Herman er ikke noget problem for Holger, det er kun det pludselige tab af Henriettes opmærksomhed, Holger reagerer på. Og det kan der, som allerede sagt, gøres noget ved. Hvornår var der sidst et foto af Holger alene, som viser hvor dejlig Holger er helt i sig selv. Det ser ud som opmærksomheden nu "hele tiden" rettes mod den lille. Mere opmærsomhed til Holger og kattelykken er fuldendt. Venlig hilsen fra en Anonym.

    SvarSlet
  14. Rolig nu, jeg har også haft ny og gammel kat.... Snart vil Herman være en roligere, mere voksen kat, som ikke er i hælene på een konstant....man skal bare ' tvangsnusse ' den ældre kat grundigt, den skal ikke få lov til.at trække sig tilbage. Men pas på med det foder, holger bliver ikke kvikkere af at blive fed. Fodet evt holger først, det giver ham også noget over- kat autoritet..... Derefter Herman, evt bag en lukket dør. Og fjern skåle med foderrester straks. Ja, det er super bøvlet, men er kuni en periode til Herman er større. Og husk kastration af den bette, så snart han er gammel nok - ellers kan der være meget stress mellem sådan et par hankatte. Bedste hilsner

    SvarSlet
  15. Når man har sagt A må man også sige B. Jeg ville stå ved min beslutning og mit ansvar. Fodre dem begge for lukkede døre - sværere er det da ikke. En killing der er blevet svigtet skal ikke svigtes igen. Opmærksomhed på den store, vil garanteret få ham tilbage på banen. Du har længe skrevet om, at den store skulle have en lillebror og artfælle fordi du var overbevist om, at det ville gøre ham godt. En kat skal ikke være et "eksperiment" men fordi man VED, at det er rigtigt, som du vidste det. Problemerne der eventuelt følger med valget, må jo så takles når de opstår. En åben dør hos en adoptionsfamilie og dermed en vej ud holder ikke en meter efter min mening. Killingen havde da fortjent en aflivning.

    SvarSlet
  16. ,, eller hvad med at man også slipper for de spekulationer, der snart kommer med hensyn til betaling af øremærkning og kasteration ved at sende killingen videre. Så er den søde, nu større, killing (her tales generelt og ikke om Herman) bliver “lukket” ud af bilen ved vejkanten, så den kan løbe hen til en dejlig bondegård, hvor den kan få et rigtig dejligt bondegårdsliv på landet. Det sker gang på gang, tro det, hvem der kan.
    A M.

    SvarSlet
  17. Hej Henriette, bliver du aldrig træt af at blive skældt ud af alle de sure damer herinde?

    SvarSlet