Den tid nu kommer..

 

 

 

 

… .. hvor det er uff mørkt, når jeg vågner efter min eftermiddagslur. Endnu er vi ikke helt der, men der går ikke så længe før det er sådan. Jeg hader det. Jeg kan ikke undvære den lur, men ved gud det tager en krig at vågne igen, fordi krop og hoved går helt i kiks, og tror det er nat.

 

 

I formiddags slog det min pludseligt, at jeg er gået i gang med helt forkerte vanter. Jeg har lige strikket det fineste grå sjal, så det går jo overhovedet ikke, at mine vanter bliver blå og grønne. Vel..

De blå blev lagt til side, de kan sidenhen blive til håndledsvarmere, og nu er der grå på programmet. Jeg strikker med en million pauser, man har jo kat, så det går ikke så hurtigt, men jeg har da nået lidt.

 

Holger gider endnu ikke være inde dagen lang, men Herman er en værre lille hyggefis, så når jeg tager mig en indedag, er han på pletten. Først skal vi lige have reglerne på plads, omkring garn og poter, og når vi har nået en form for forståelse, ja SÅ kan jeg få strikket lidt.