På plænen bag min matrikel, er der mængder af haveguld lige til at feje sammen. Masser og masser af blade, som jeg påtænker at gå ud og tyvstjæle så de kan gavne min have. Sidste år gjorde jeg det samme, men siden da har jeg lært een ting..
Bunker af haveaffald er det samme, som et ferieparadis for dræbersnegle.
DEN hopper jeg ikke på een gang til, og selvom jeg godt ved at der prædikes afdækning af bede, så er jeg ikke længere med på den. Faneme nej. Her i foråret gik jeg nærmest i hjertestops tilstand, da der allerede i marts, var tegn på at mine tulipaner blev guflet væk. Alligevel skal de dyrebare og letkomposterbare blade ikke gå til spilde, så de bliver hentet og samlet i sorte sække, hvor de kan få lov at stå og hygge sig i fred. I det hele taget, er jeg bevæbnet til tænderne med alle mulige tiltag, som skal hindre sneglebestanden i at eksplodere. Lige nu er der stadig masser af babysnegle at finde. De hygger sig under alle former for læ, så jeg løfter og flytter flittigt rundt på krukker og alt det andet, så de ingen fred får. Jeg sakser stadig, der er spredt snegledød fra Ecostyle de steder, hvor de er særligt glade for at være, og sidst men ikke mindst, så ligger der æggeskaller allevegne efterhånden.
Ej hvor sjovt! lige nu fortæller de netop om løvfald i DR-vejret
Nå, men jeg ved godt hvad jeg skal i weekenden som sagt, og nu ser jeg at vejret er med mig. Det er da skønt. Her på kanten af november
Ingen kommentarer:
Send en kommentar