Allerførst. Nogenlunde sådan her står det til her i huset i øjeblikket. Herman er SÅ hård altså. Og vedholdende. Ikke noget med at opgive, bare fordi jeg trækker dynen op over hovedet og ligger død. Nope. Man har nemlig hørt om at mennesker kan vækkes til live, hvis bare man går rundt ovenpå dem længe nok. Jeps!
I forlængelse af min lille skriv i går, så har jeg et alternativ til de af jer, som måske bare mangler en at dele dyne med. ( og som ikke har kat )
Ja jeg blev da helt varm om hjertet, da jeg så den mulighed. DET er da smart ik. Hehe
Han er til at have med at gøre, har ingen sure sokker, snorker ikke. Han holder kæft når du ser din ynglingstøseserie OG du kan tælle masker uden afbrydelser. Det bliver faktisk ikke bedre. Som en bonus kan du også holde ham i hånden, når du går tur, ja faktisk kan du bare putte ham i lommen, og så skal der ikke diskuteres gåretning, eller hvor længe du er om at hamstre garn i nærmeste butik.
Win win i over hele linien.
Der er så nogle, som tager den til det næste niveau, men der må jeg nok melde pas. Trods alt..
My Knitted BoyfriendPhoto: Anne Dokter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar