Den meditative have, de meditative mønstre

 

 

 

Jeg gik i haven i går. Måtte op af sofaen og ud i den friske luft, for at røre  mig og for at få sindet til at falde til ro igen. Operation georgine blev sat i gang, og nu ligger alle knoldene lunt og godt. Eneste jeg mangler er, at få spændt en presenning ud over hele baduljen, så blæst og regn ikke forpurrer mine planer.

 

Først har jeg dobbeltsikret og sat spande og baljer over alle knoldetoppene.

Det viser sig, at halm er det HELT store hos en teenagekat..

 

Dernæst har jeg spredt med let hånd, ecostyle sneglegift på jorden omkring, og så blev alt dækket med halm.

 

 

Da det var ordnet, blev bunken tjekket efter for katte, og så blev der lukket af med fiberdug. Rundt om i kanten står de tiloversblevne halmballer. Det ved jeg nu ikke om er så god en ide, for de blev lynhurtigt omdannet til udspringshylder for en kat, som tog hovedspring ud over den herlige bløde og sjove bunke..

Vejret var lige det rette i går. Stille og mildt. Halm og dug var til at styre. Det ligger så fint og perfekt det hele, men det vil det ikke blive ved med, når der kommer blæst, så derfor må en presenning også til. Den vil derudover også sørge for, at halmen ikke bliver våd og synker for meget sammen i løbet af vinteren. Tænker jeg..

 

 

At gå stille og roligt rundt med rive og katte, var lige hvad der skulle til, og jeg fandt roen igen.

 

 

En anden god øvelse er strik, og selvom strik har været selve kimen til gårsdagens uro, så får den uro ikke lov at ødelægge min glæde ved det håndværk. Eller de matrialer,  der skal til..

 

Mine nye vanter er blevet så fine, at jeg endnu ikke har nænnet at tage dem i brug. De må lige ligge og beundres lidt. Det er ikke hver gang jeg færdiggør noget, som jeg er tilfreds med, men min ponchosweater og så disse vanter, er jeg glad for. Rigtig glad. Så derfor har jeg sat par nummer to i gang. De skal være mere kulørte og så skal de have smukke mønstre, for jeg er blevet totalt grebet af det her med flerfarvestrik. Det er lige mig. Nu, hvor jeg er ved at have knækket koden, kan jeg slet ikke lade være med at tænke i muligheder, så jeg øver. Og piller tilbage. Og prøver igen. Og piller tilbage. Og aldrig har jeg været så tålmodig med at gøre om, men det her er bare sjovt. Det er meditativt. Ganske enkelt.