Huskekat og en fødselsdag

Holger gør sit til, at jeg ikke går hen og flytter uden ham, og som stor så lille

… Jeg skal nok huske at tage dem med, men jeg er da spændt på, hvordan de vil
tage det.



Her til morgen er det Herman, som har sørget for, at jeg ikke bare ligger og
snuer dagen væk. Med et brag fik han lige væltet min lysterapilampe, og så er
man ligesom vågen. På den hårde måde.



Nu er lørdagen igang, og jeg begynder langsomt med min kaffe og med Sinatra.
Der har været en del forskellige optagelser på DRtv, som man kan gense i anledning af hans hundredeårs fødselsdag netop idag. Hans stemme er lige, hvad jeg kan have med at gøre så tidligt på dagen, og så sender det så mange gode minder gennem mig fra en tid, hvor livet var knapt
så levet og, hvor det havde tæret knapt så meget på mig.


Jeg tror jeg vil fejre ham i dag, ved at lade ham synge mig igennem lørdagens
praktiske opgaver.