02 december 2015

Jeg er træt og jeg har kvalme

 

 

 

Kortere kan det ikke siges, og det dækker sådan omtrent det sted jeg er lige nu. Hormoner har sin del af trangen til bare at tude og give op, resten kan de sidste uger få lov at tage ansvaret for. Måske det heller ikke hjælper på tingene, at udlejers kone pludseligt dukkede op i går eftermiddags!

 

Så stod jeg der, og måtte forklare og remse op. Mine årsager til at flytte virkede til at komme bag på hende, men jeg kan slet ikke vurdere om det var spil for galleriet. En langdistancesamtale hende og husbond imellem endte med, at jeg (ifølge ham..) IKKE kan forvente mere eller bedre end, som det er nu til den husleje jeg betaler. En hoveddør man ikke kan åbne, et utæt tag, spirer i afløbet, gæster mellem væggene.. det må være i sin orden til 4000 kr ( eksl varme, strøm og varmt vand, skorstensfejer og renovation ) om måneden. Jeg kunne høre hans ophidsede og harmede stemme helt ud gennem hendes mobil, da han også fralagde sig ethvert ansvar for, at dække besøget fra skadesservice sidste jul. Han var mildest talt IKKE rar at høre på, vel nærmere hen i retning af giftig..

 

Alligevel blev der gjort et grundigt forsøg på, at få mig til at blive boende, godt hjulpet på vej med argumenter omkring det store arbejde jeg har lagt i haven. Det siger sig selv, at når det gælder haven ramte hun et ømt punkt, men jeg er nu stadig ikke i tvivl. I dag klokken 14, skal jeg bese det gule hus indvendigt og iøvrigt møde min nye udlejer, hvilket er totalt spændende. Men jeg har stadig kvalme og ondt i maven. Føler mig presset uden at være det, og med en lille smule angst jeg ikke kan adressere.

 

Idag er en af de dage, hvor jeg bare ikke kan klare mere ballade. Ikke mere drama og uro. Dog håber jeg, at når den månedelige rutsjetur i hormonbanen er overstået, ja så er jeg kampklar igen.

 

 

64097_522789681105126_230092339_n

10 kommentarer:

  1. Ret utiltalende udlejer der... hvis formålet med besøget var at presse dig til at blive, synes jeg nærmest hun/de udstillede grunden til at det er vigtigt at flytte!! Mon ikke du i den kommende tid til alt er på plads igen, kommer til at opleve alle mulige følelser stå i kø? Håber besigtigelsen af det gule hus giver lidt ro, og ønsker god bedring :)

    SvarSlet
  2. Åhh jeg bliver rigtig dårlig - hvad er det dog for en udlejer ?? - I følge loven er det HAM der hæfter for den skadeservice i forbindelse med dit utætte tag - han ejer jo huset - du lejer det kun. Du skal i den forbindelse have fat i huslejenævnet og så må det gå rettens vej - betale det skal han.
    Håber du får mere ro når du har set det nye hus - det er aldrig rart at skulle flytte - men dejligt når det er overstået - så du kan finde dig selv igen.
    Min ældste søn er ved at flytte hjemmefra i disse dage - det er også rigtig overvældende for ham og vil kræve vi er lige på sidelinjen - han har jo autisme så der vil komme nogle ting bagefter som skal rettes op på.
    Rigtig meget held og lykke med det hele :D

    SvarSlet
  3. Ja selvfølgelig vil de have dig til at blive boende.... Det kan jo være lidt svært at finde en lejer til et utæt hus med rotter....:-(

    SvarSlet
  4. De får nok mere end svært ved at leje huset ud igen i den stand det har lige nu. Men det kan aldrig blive dit problem. Du har stået på mål for mere end rigeligt fra den kant. Held og lykke med det nye hus.
    Kh Liselotte

    SvarSlet
  5. Hverken udlejer eller konen kan tillade sig at kommenterer din opsigelse, hvor ville jeg ønske jeg var tættere på, for så havde jeg nok sagt "noget" til hende og ham. Godt du kommer væk

    SvarSlet
  6. Sikke noget svineri! Din udlejer - og hans kone - har hverken deres integritet eller prioriteterne i orden. En sludder for en sladder kommer de med, men nu er det for sent! Du flytter - og godt for dig, Henriette :)
    Et skridt ad gangen - og lige pludselig bor du i det gule hus :)

    SvarSlet
  7. Behøver I at svine udlejer og hans kone sådan til? Henriette har opsagt lejemålet og fundet noget andet og bedre at bo i, så er den vel ikke så meget længere. Sidst Henriette flyttede, gik der også selvsving i kommentarene angående forrige udlejer. Jeg kender ingen af dem, det gør I vel heller ikke. Dejligt Henriette har fundet et bedre hus at leje. A. M. K.

    SvarSlet
  8. Aj, men almindelig standard er vel et tæt, rottefrit hjem, hvor udlejer står for vedligehold af bygningen - selvom huslejen er lav

    SvarSlet
  9. Uh, de hormoner kan lave ravage i hvad som helst :-) Godt nok behøver man ikke svine folk til, men jeg synes det er usmagelig opførsel fra udlejers ( og konens )side at komme rendende og prøve at overtale dig til at blive. Nu er det bare at komme væk i en fart, for det er ikke et rart sted at være længere og hvem ved, hvad det næste bliver? Håber det lille gule hus og dets udlejer lever op til forventningerne. Krydser fingre for dig og sender varme kram til dig fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  10. Tak allesammen. At fortælle sandheden og have en holdning er ikke at svine til. Selv skammer jeg mig ikke over, at være utilfreds som udviklingen har været, ej heller over at føle skuffelse og frustration. Som jeg har nævnt tidligere og vist nok mere end een gang, så er det væsentlige at jeg ikke går ud med navne og adresser og deslige.. jeg fortæller bare om det jeg oplever. Til Kirsten.. Jeg er udpræget påvirket af hormoner omkring menstruationen, og det er sååååå belastende. Heldigvis ved jeg efterhånden at det er det der driller, så jeg kan tage det roligt uden at analysere så meget på, hvorfor jeg flipper ud :-)

    SvarSlet