18 april 2016

Og de to kattebørn, hvordan har de det så nu..

 

 

 

2016-04-16 08.14.23

Holger og Herman er fortsat gode sammen. De tager deres ture, men det er uden undtagelse hver gang fordi Herman ikke KAN lade være med at drille. En hel fast rutine er feks, at hvis de to går samme vej, ja så har Herman kun een mission, og det er at takle Holgers ben så mange gange som muligt. Det ser ret så underholdende ud, men Holger bliver sååååå træt.

 

 

 

2016-04-16 19.54.04

Hermans frækhed og opfindsomhed kender simpelthen ingen grænser, men han mister sit mod så snart her kommer fremmede, eller ved høje uventede lyde. Han er absolut ikke kry, hvis der er “fare” på færde. Selve huset har han indtaget med stor fornøjelse da først han tøede op. Der er ikke den krog han ikke har styr på, eller det vindue han ikke har kigget ud af. Oppe og nede er eet fedt, og allerbedst er Josefine. Hende er han meget forgabt i hihi.

 

 

 

2016-04-15 19.10.17-1

Holger er en helt anden historie. Det skærer mig i hjertet at opleve, men der er ikke meget at gøre desværre. Han er nemlig bestemt ikke en glad kat længere. Flytningen har taget pippet fra ham, og det viser sig på mange måder. Før var han udekat med privat adgang til to store haver og eget hus med forplejning. Han sov ofte ude året igennem, gik timelange ture og var under ingen omstændigheder lukket inde i huset når jeg forlod det. Gik jeg ud gik han med. Basta. Ikke på vilkår om han skulle nyde noget af at være alene indenfor. 

 

I dag er han indekat!

 

Han forlader kun huset når jeg går i haven, og for at tage kortere ture udenfor. Hver dag går han en enkelt tur udenfor matriklen, men aldrig i længere tid og det er der en god grund til. Skiftet fra kongekat med næsten daglige glade og ubekymrede gåture med mor og bror er udskiftet med, et i den sammenhæng begrænset og lille areal, hvor gåture med mor udvikler sig til slåskampe næsten hver eneste gang. Man kan se på ham, hvor meget det tager på ham. Går vi IKKE tur, sidder han og kigger på mig med store øjne nede ved havelågen, fordi han gerne vil have mig med ud, men går vi ud tager det en ja.. krig bare at komme forbi de første fem huse fordi der dukker en kat op, som han så skal forholde sig til. Åhh min lille skat er bare ikke sig selv.

 

 

2016-03-06 08.13.37

Hans personlighed er nærmest helt forsvundet, og den viser sig kun i glimt. Det meste af tiden ligger han og sover eller kigger ud af bagvinduet på den perfekte udkigspost til haven. Han trøstespiser så snart han kan se sit snit til det, og kun sjældent kommer han for at ligge på mig i sofaen om aftenen.

 

 

2016-04-14 09.31.52-2

Når det er sagt, så ER der jo liv i ham endnu heldigvis. Han er stadig med overalt når jeg går i haven. Så dukker den gamle Holger frem af sit skjul for at lege med mine ting, og for at undersøge hvad jeg laver.

2016-04-14 09.31.44

Det interessante med katte er jo, at de er så underspillede og hvis ikke man er opmærksom, går forandringer hen over hovedet på en. For fremmede virker han tilfreds og velnæret nok…

 

 

Jeg gør hvad jeg kan for, at give ham masser af omsorg og opmærksomhed. Han bliver nusset og får kæmmet pelsen hver dag. Han får masser af kys og klap og ord med på vejen, når jeg går forbi hans liggeplads, men i sidste ende kan det ikke ændre på, at min Holger lige nu virker som en slagen kat. Og jeg forstår ham sådan set godt, for også et menneske kan have uendeligt svært ved at skifte bo. Og vi ved som regel at det skal ske, det gør et dyr ikke. Det kommer som et trylleslag. Holger og Herman blev flyttet fra et enormt areal uden andre katte, til et lille bitte areal. De ER trygge her nu, og både de og jeg har sørget for at markere haven behørigt med deres lugt. Jeg kan mærke at de har styr på at det er deres kongerige her, og hver dag leger de to deres lege sammen derude. De klatrer i træerne, de kvaser alle mine planter, de sover i højbedene og tager solbad i jordbunkerne. De graver og roder og regerer med andre ord. Begge to. De har hinanden og DET kan jeg fornemme er godt for Holger, for Herman holder ham til ilden når han jager ham rundt derude.

 

Så hvad kan jeg sige..

 

Jeg håber Holger kommer sig over sit nye revirs begrænsninger, og jeg håber at Hermans lille tilskadekomne pote snart heler. Når man absolut SKAL lege med bier kan det gøre nas(hvis altså det er en bi han har trådt på). Jeg håber at Holger med forår og sommer igen vil finde sig selv, og at Herman igen kan acceptere at være ude i haven, selvom jeg har lukket vinduet. Som det er nu, går han nemlig helt amok. Nærmest som om han tror han aldrig får lov at komme ind igen, og DET er også noget som er kommet til efter flytningen. Faktisk er begge katte bare ikke glade for at jeg lukker dem ude, så det gør jeg naturligvis ikke. Jeg tager hensyn og klaprer tænder gør jeg..

 

 

2016-03-09 14.07.33

3 kommentarer:

  1. En kat, der ligger på ryggen på den måde Holger gør på det sidste billede, er en tryg kat.Så langt så godt. Resten kommer sikkert til sommer, hvor han skal ud og markere sig på et større område. Tak for update! Hilsen en loyal læser

    SvarSlet
  2. Jeg er også lige flyttet med mine to Missepiger og det er samme historie, og det gør virkelig ondt at se på, men også her er der bedring på vej , og som du skriver tror og håber jeg også på at forår og sommer vil ændre på dem .Men ting tager tid også for vores små venner.
    God dag til dig og drengene:-)

    SvarSlet
  3. Jeg håber det bedste for misserne. Man er nu ikke helt sig selv, når de har det skidt... :-/

    SvarSlet