Lige om lidt og lidt om at tage det hele ind

 

 

 

 

Lige om lidt takker september af, og hvilken en af slagsen det har været. I går så jeg at vi i år har officielt har haft løvfaldssommer, og her har det betydet en hel ekstra måned med morgenkaffe i korte ærmer og bare fødder udenfor. Det ER dog en anden sag med aftenritualerne, hvor det inden for meget kort tid ikke længere vil være muligt, at gå aftenrunde efter DR’s nyheder er slut klokken 19. Her er det mørket som trænger sig på med urimelig hastighed.

 

Haven har i øvrigt også svært ved at hitte ud af årstiden, men jeg regner nu med at så snart den første efterårsblæst viser sig henad onsdagen, ja så går pynten af sulejma. Ærteblomsterne er så høje nu at de rager op over tagrenden, men en omgang blæst vil ganske givet knække nakken på dem.

Solsikkerne fik klippet hovederne, men er nu i gang med at sende nye blomster til tops, og de slanke kavalerer er næsten to meter på højeste sted. DE vil nok ikke bryde som om blæsten, men jeg klager nu ikke. Jeg har været heldig og har kunnet se alting bare gro og gro en hel måned mere end jeg plejer at kunne, inden jeg rydder bulen.

 

Forleden tog jeg fat på at lægge løg til blandt andet tulipaner, og alle genbrugsløgnene ligger nu så fint lige her:

Til foråret skal det blive interessant at se, hvor mange af dem der gider blomstre igen. Til overs i spanden ligger hundredevis af løg i ministørrelse. Løg af enhver slags, og løg som jeg ikke gider forsøge hitte rede i, så de bliver simpelthen fordelt i flæng rundt i bedene.

Alle de nye løgbede er indtil næste forår hermed pakket ind i gamle brødkasser. Det er sådan noget man gør når man har Herman og Holger i fri dressur. Hehe.

 

 

 

I huset er der også sket ting og sager. Jeg gør ALT hvad jeg kan for at imødese den kommende vintersæson, og det betyder virkelig meget for mig, at jeg i år ved jeg kan være både tryg, og have åndelig plads så at sige, omkring mig. Sagt på en anden måde, er jeg simpelthen så godt tilpas her, at jeg stadig ikke kan tage det helt ind. Hele sidste uge gik med at få has på det sidste rod fra flytningen i december. Alle billeder er hængt op. Spejle ligeså. ALT småtteri og dims har fået en plads, her er støvsuget fra “kælder til kvist”, alle vinduesnicher og lofter og hjørner og gemmesteder er renset for spind og støv. Her er vasket paneler af, dørkarme, vindueskarme, døre og køkkenet er vasket af. Møblerne har fået vintertøjet på og alle sommertekstilerne er lagt væk for i år. Der er sat lysestager frem, blomster i vaser OG lavet en samlet plads på sofabordet med alt, hvad en strikker får brug for inden for rækkevidde. Bryggerset er der styr på, og frø ligger samlet ind og til tørre derude. Det eneste som mangler, er vel i reglen kun vinduespudsning, to hylder jeg ikke har kræfter til selv og tre loftslamper, og SÅ er jeg fanme klar til at sætte mig til rette og vente på december, som jeg for første gang i 100 år er begyndt at glæde mig til. I det hele taget har jeg ikke boet så fint og så pænt og så rent og så ordenligt siden FØR jeg mødte min skæbne i eks’en, for snart otte år siden!

 

For helvede hvor jeg har det godt nu, og for hulen hvor jeg føler mig taknemmelig. Og glad. Og her følger billedspam:

Tak fordi I kiggede med helt herned til og så ses vi igen til oktober ..