Game of thrones, en udfordring af de HELT store

 

 

 

Nå, men jeg har altså sat mig for at NU skal det være. NU VIL jeg simpelthen se, hvad al virakken handler om. Det her fænomen de kalder Game of thrones..

 

 

Egentlig fik jeg den ide efter, at jeg nærmest ikke har mere nyt at se på diverse tjenester, alt er set mere end een gang og det er sådan set også nødvendigt eftersom jeg husker så elendigt, at det kræver flere gensyn før jeg får det hele med i forståelsen. I hvertfald når det kommer til serier, der er lidt mere krævende end bare lidt kvikke replikker i Friends, eller den gængse krimi med et plot der er så gennemskueligt, at jeg ved hvem der gjorde det allerede efter ti minutter.

 

Jeg har hidtil ikke være til fals for en eventyrfortælling. Det kræver en særlig installering på hardisken for at kunne leve sig ind i og forstå handlingen, og den kode mangler jeg simpelthen i min hjerne!  Jeg har stadig minus styr på Ringenes Herre feks, selvom jeg da har set den flere gange, som en del af julens traditioner i de senere år. Jeg sidder der og kan bare slet ikke få hold på Orker og hulemænd eller, hvem der er trolde og hvad jætter har med det fedt at gøre!  Jeg roder med andre ord rundt i en fantasi jeg ikke selv har, og det er faktisk ret svært skal jeg lige hilse at sige jer. Det er på linie med, at enten forstår man matematikken, eller også gør man bare ikke.

 

I går besluttede jeg så i et anfald af vanvid, at nu ville jeg simpelthen bare være med på beatet ville jeg.

 

!!!!!

 

?????????

 

Fire millioner forskellige karakterer! Fjorten tusind forskellige “familier” med ligeså mange forskellige og fuldstændigt umulige navne. En urimeligt mængde kongerier. Gudskelov skal man da ikke forholde sig til de helt sindssygt mange heste og andre dyr, som jeg godt gad vide hvor pokker produktionen har gravet frem fra?  Jeg mener.. jeg vidste slet ikke, at der på kloden fandtes forsyninger til underholdningsbranchen i de mængder. Har de kørt hesteavl i et par år inden de gik i gang mon?

 

Så jeg sad altså der. Helt lammet af overstimulering på huskeren. Trykkede på pauseknappen og tænkte, at jeg nok lige måtte køre lidt baggrundsviden ind før jeg fortsatte, så IMDB blev frekventeret. Her fik jeg så bekræftet, at vi har at gøre med en serie/produktion af de helt store, og efter lidt tids studeren der var min nysgerrighed vakt, så jeg gik videre til ekstra info på seriens egen hjemmeside og wikipedia.

 

Nu kan man så med rette spørge, hvorfor pokker jeg gider gøre så meget ud af en sk.. tv-serie?  Ovenikøbet en serie fra en genre, der ligger langt fra mine normale præferencer. Det er let nok forklaret.

 

Det er en ualmindeligt god øvelse i at træne evnen til at koncentrere sig og i at huske.

 

Det opdagede jeg ret hurtigt. For sådan en som jeg giver nemlig intet mening, hvis jeg ikke hele tiden er 100% på og følger med. Her nytter det bare ikke, at sidde og lytte imens jeg laver alt muligt andet, og derfor har jeg besluttet at jeg VIL se alle 60 afsnit. Jeg VIL bare. Og sandsynligvis må jeg også se den to gange for at få det hele med. Om ikke andet ligner det, at jeg er sikret underholdning indtil havesæsonen går i gang igen. HA!

 

**************

 

 

Jeg skal også lige huske at fortælle, at jeg blev mammograferet i fredags. Det gik hurtigt og effektivt, MEN.. jeg var en pivskid og brød mig absolut ikke om det. Kender I det med, at man få en syg trang til at læne sig ud, når man står i rundetårn?  På samme måde havde jeg det i den der forbandede maskine. At blive låst/klemt fast på den måde, fik mig til at få en udpræget lyst til at flå mig selv løs, og så gik en lille bitte panik igang. Jeg blev simpelthen så hylende angst for at rive mig selv i stykker!  Det der med at man godt ved man ikke må/skal, men noget får en til at gøre det alligevel.

Jeg kom da heldigvis hjem igen med to bryster, som jeg bilder mig ind er mere flade end nogensinde…

 

Se HER fejler min fantasi så afgjort ingenting!