Duer og morgensol

I aftes fik jeg en uventet gæst. Bedst, som jeg gik og tog vasketøj ned, landede der en dueunge på mit hoved.

En kærlig, opsøgende og meget sulten en af slagsen.

Den fulgte mig uden at vige en meter, rundt som jeg gik og rodede derude, og gudskelov var Herman på dette tidspunkt omme i haven. Min nabo og jeg undrede os over at den havde ringe på, men ingen numre eller andet der kunne forklare, hvor den hørte til. Efter lidt ringen rundt endte det med, at jeg aftalte med 1812 at den nok hellere måtte hentes, men i mellemtiden var Herman på banen så duen blev løftet over hegnet og sat i skjul hos naboen. På det tidspunkt var Hermans mundvand blevet til en mindre sø…

Her til formiddag landede den endnu engang på mit hoved, og som aftalt blev den forsigtigt sat ind i kattekasssen, udenfor farefulde fjenders kløer, og en fugleven fra Våbensted Vildtfuglereservat har nu hentet den, så den kan lære at overleve i naturen.

Det viser sig, at baby Ejnar som jeg har døbt den, har været sommerunderholdning et eller andet sted her i nærheden!  Han fortalte, at han allerede havde hørt om den nogle dage tidligere andetsteds fra, og at det er en familie med børn, der har fodret den i en periode. Fodret den og givet den neglelak på! Da ungen på et tidspunkt bliver større og mere selskabelig og krævende har de simpelthen sat den ud, og overladt den til sig selv..

Jeg FATTER det ikke i min hjerne.

Den var tydeligvis tryg ved mig, og vant til at være i hænder. Den gik på jorden bag mig samtidigt med at jeg vandede bede, og den nægtede pure at forlade min hånd da jeg forsøgte at gå ind i huset. Sådan en fugl har ikke en chance i naturen. Her er der jo feks dræber Herman, som egenhændigt har set det som sin fremmeste opgave, at nedlægge tre par solsorte OG indholdet i TRE reder. Seks store og tolv små solsorte er det blevet til på et par mdr. Foruden jo selvfølgelig et utal af mus, natsværmere, gråspurve, musvitter og blåmejser. En million spyfluer og en hær af græshopper har han også ædt sig igennem denne sommer. I går morges trådte jeg feks på hovedet af en lille mus da jeg stod op..  Det eneste der var tilbage af nattens fangst var lagt ligeså fint ved siden af mine sutsko.

En tam due ville have været dødsens her.

Nu har den den godt og trygt i Våbensted, og NOJ hvor er jeg bare glad for det.

Min tirsdag startede forresten tidligt, for efter min beretning herinde om store vidder og smukt hav besluttede jeg, at jeg ville se solen stå op ude ved vandet. Vækkeuret ringede klokken fem, og kvart i seks var jeg på pletten med min kaffekop. Desværre var der mildt sagt blæsende derude, og jeg måtte opgive planerne om et par timer med ro, strikketøj, natur og højt til himlen. Jeg nød dog turen alligevel og jeg VIL bare tag mig sammen til at gøre det noget oftere. Jeg bor jo for faen kun ti km derfra!

Her ville jeg så have lagt et link til jer. Et link til et indlæg fra 2013, og dengang jeg fik besøg af frække Frederik på Alsøvej. Det var andrikkebabyen, som gik så vidt som til at gå med mig i bad!  Desværre nytter det ikke en hujende fis for ALLE mine billeder er væk!!!!!  Hvad fanden sker der?  Hvordan kan mine billeder fra gamle år bare forsvinde?  Jeg er virkelig sur over det.

ØV.

Heldigvis er der billeder i mine egne arkiver så her er Frederik:

Frække Frederik kom pludselig en søndag spænende gennem hækken. Slog sig ned, og hyggede sig gevaldigt med at hjælpe mig med at luge bede. Trissede rundt nogle timer, og endte med at vralte med hele vejen ind gennem huset og ud under bruseren, da jeg måtte have et bad efter en lang hed sommerdag. Kort efter forsvandt han igen. Lige så hurtigt som han dukkede op.

ÅH jeg elsker bare at bo på landet. Og jeg elsker dyr. Ret praktisk faktisk.

Når man nu har slået sig ned hvor man har slået sig ned.