Velkommen til den første side her i min “havebog” årgang 2018

At jeg har ændret mit fokus på bloggen til at handle om haven er helt bevidst, men jeg føler mig vældig åndet over det, fordi jeg bare ikke KAN hitte ud af kun, at skrive grønne tekster! Der kommer alt muligt andet i vejen derinde på de snørklede gangstier, som min hjerne er bygget af. Den består også af enormt mange skyggesteder, gemte hjørner, glemte bunker og tilvoksede stier, hvor ord om alt andet end jord og vækster hober sig op. Det viser sig, at det er sværere end som så, at ændre blogger identitet! Ikke fordi jeg på nogen måde vil af med min bloggerfortid. Jeg er enormt stolt af, hvad det har ført med sig for mig, at jeg har været ærligblogger og problemblogger. Uden bloggen var mit liv i sandhed blevet et helt andet efter 2010 dramaet. At en blog reelt kan ændre forløb og begivenheder i et liv, var ikke noget jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig, da jeg trykkede på det første bogstav dengang i 2009.

Så jeg er glad for min plads i bloggeruniverset, glad for det jeg har formået at formidle om psykiske problematikker, dog kunne jeg bare så godt tænke mig at mine issues kom lidt i baggrunden, og at håb/optimisme/livsglæde og tilpashed blev dagligdag herinde. Det skal nu nok komme tror jeg. Alt ting tager sin tid og det har også taget tid at etablere mig som blogger da jeg begyndte. Jeg har helt bevidst ikke villet hive læsere i land med giveaways og andet af den slags kneb, jeg har satset på at vinde læsere på at være skribent om et liv. Intet andet. Da bloggen var på sit højeste og jeg var mest aktiv med flere skriv hver dag, var der selvsagt enormt mange der kiggede forbi, men man er kun så læst som man er aktiv så at sige, og lige nu er der droslet så meget ned for aktiviteterne herinde, at jeg næppe tror jeg vælter nogen statistik.

Med mit ændrede fokus går jeg nye veje, men det er allermest for min egen skyld, at jeg vil berette om min(e) have(r). Det hjælper mig til at huske mine oplevelser i det grønne. Havebloggersegmentet for nu at bruge et labert ord, er i de senere år eksploderet, og jeg ved at jeg på ingen måde kan gøre mig håb om, at kunne markere mig iblandt den hårde kerne af grønne tanker. Jeg er simpelthen ikke interessant eller ambitiøs nok. Har aldrig været ambitiøs omkring noget som helst generelt, det ligger ikke i mig simpelthen. Har heller aldrig været et konkurrencemenneske, nu vi er ved karaktéregenskaber.  For at markere skal man ud og networke, og her kommer jeg helt til kort. ( Lægger I lige mærke til, hvor mange fancy ord jeg kan?)   Ikke kun af mangel på drive. Jeg er desværre ude af stand til at deltage i messer, markeder, åbne haver, udstillinger og plantebyttedage. Jeg ville ellers gerne, det ved alle der har fulgt bare lidt med herinde. Åhh hvor jeg bare gerne ville. Tænk sig at kunne møde ligesindede og endnu bedre.. at kunne tale med andre om en interesse. I timevis. For mig er min begrænsning ikke kun grøn, den er også ulden. Det er ikke kun haveinteressen, jeg så gerne ville kunne tale med andre om, det er også strikkeriet og garnet jo, men det er en helt anden historie. Mit liv er indrettet så jeg fungerer bedst muligt, men det er bare ikke det liv jeg drømmer om, eller det liv jeg er gladest for at være i. Inde bag smil og begejstring, skaberglæde og hittepåsomhed, fokus på de små ting i tilværelsen og livets smukke gaver og bla bla bla, sidder mit ægte jeg og græder over isolationen. Græder over manglen på knus og kram, smil og latter og over, at selve lyden af stemmer kan gøre mig så træt så træt. Nu jeg tænker over det… måske et forhold til en stum er løsningen! 

ANYways..

Som haveblogger har jeg ikke det store at komme med. Jeg ved godt, at jeg gør tingene på min egen måde, og at det kan inspirere og interessere, men som sådan mangler haveblogland ikke det jeg kan bidrage med, så hvorfor i det hele taget insistere på at ville..

   ..  fordi jeg elsker mit haveliv så højt, at jeg bare MÅ dele det med nogen, og kan jeg ikke gøre det irl, kan jeg i det mindste gøre det virtuelt. Jeg lader alle de andre om at konkurrere på viden, nyeste drivhus, største havedam, bedste terasse, fleste arter, fedeste ildsted, smarteste tools og trendi’este farvekoordinerede bede. Jeg lader de andre om, at kloge sig på nørdeniveau omkring jordtemperaturer, vækstbetingelser, latinske betegnelser, og mest korrekte måde at anlægge stier på. Alt det er ikke det jeg har at byde på herinde.Tværtom.

Her byder jeg på et haveliv bygget op af det forhåndenværende søms princip. Jeg byder på selve muligheden for, at bygge en have for selv de mindst bemidlede, hvis bare man tænker alternativt og ikke er bange for, at efterlyse starthjælp i form af plantedeling og aflæggere. Det var den måde jeg byggede mig en fire haver på, og det kan alle andre også gøre. Hvis altså man har et stykke med jord til sin rådighed. Det kræver ikke networking og vidensdeling på universitetsniveau. Alt det kræver er lyst, google, knofedt og en god kiropraktor.

Velkommen til Genbrugshaven og 2018.