Reboot, genstart, kunstigt åndedræt eller slet og ret bare tilbage til start

 

Her sidder jeg så. Det er slut med de lyse nætter, men ikke med hedebølgen, som lige nu strækker sig langt ind i natten. Jeg tåler den bare ikke, så er det sagt.

Lige nu er klokken 02.34 og jeg stod op igen da klokken var omkring 01, men jeg håber ikke at jeg skal sidde her til den bogstaveligt talt lyse morgen, for min krop og mit hoved er ved at været noget brugt efter dagevis med dårlig søvn og hovepine. Som det er lige nu, sidder jeg så her og er i gang med at føre en længe ønsket plan ud i livet. Jeg vil genindføre min titel som blogger, puste liv i den vindtørre plads der er min her på internettet, og på den måde se om ikke jeg kan få mere ro i hovedet igen. Jeg kan mærke det er noget der kræver lidt forsigtigt tilløb, for ordene komme ikke bare lige så let, som de gjorde i årene før Instagram overtog mit liv. 

Netop Instagram er den direkte årsag til min uventede motivation til at rykke mig selv herover igen. Jeg havde ellers svoret at jeg ikke ville tilbage hertil. Færdig med tekster, med billeder og med maskinhuset og dets begrænsede muligheder ( eller mine begrænsede evner.. ), MEN efter ni år som Instabruger, er jeg bare kørt godt og grundigt træt af udviklingen. Træt at manglende kontrol. Træt af manipulationen, vi som brugere ikke engang mærker før det er for sent, så at sige.  Nu er det selvfølgelig helt vores eget valg, hvad vi vil med Instagram, men jeg personligt er åbenbart skruet sådan sammen, at jeg nu er helt forfalden til det fordømte medie, og jeg falder dagligt i gryden, hvor jeg bare scroller ned og ned og ned, og videre og videre. Endeløse ligegyldige informationer fyldes der på, fra uønskede reklamer om alt fra tøj jeg ikke kan gå i, det samme med sko, meningsdannere der vil hive mig ind i deres univers ( og dermed stjæle endnu mere af min tid), smykker, køkkentøj, elektroniske aviser, madordninger og kroophold! Hvad fanden!  Intet af det er noget jeg selv frivilligt søger efter, og i øvrigt er mit liv slet ikke bygget op omkring ovennævnte.

Bevares, der kommer da også opslag hist og pist fra dem jeg i sin tid tog et bevidst valg om at følge med hos, men det er fannerme sjældent efterhånden. 

I det hele taget er det generelt sjældent. at jeg når at se hvad der sker i de liv jeg gerne vil følge med i. Jeg ved så godt, at der er måder at omgå de mange reklamer på, og jeg ved også at jeg kan vælge forskellige løsninger på det der generer mig, men igen.. jeg er en gammeldags sjæl og jeg vil have IG som det var da jeg flyttede ind på deres hotel. Jeg vil se billeder og snapshots med det der nu engang interesserer mig. Jer derude, jeres strik, haver, sunde vaner ( fordi mine egne er rigeligt usunde), og katte. Masser af katte.

Hvad jeg ikke gider glo på. Ikke gide skal sluge min tid. Ikke gider at bruge hjernekapacitet på, er dansende kvinder der vil sælge mig en kjole, eller vise mig hvordan man laver en chokoladekage i ti lag! NÅ! Jeg har ingen interesse whatsoever i levende billeder på IG. Der er en grund til at jeg ikke Tikketokker. De eneste bevægelige opslag der fanger mig, er de små teknik videoer, som jeg reelt kan gemme og bruge som opslagsværk når jeg skal have hjælp til strik, hækling, eller syning. Opslag jeg sansynligvis også ville kunne finde på youtube, men lad det nu ligge. Min pointe er den såre simple, at jeg er overstimuleret efterhånden, og jeg må tage sagen i egen hånd nu. Desværre er der jo et dilemma ved at jeg fjerner mig fra IG, og forsøger at lokke jer med herover, og det er den at så mister jeg min daglige kontakt med en masse mennesker, der hver dag kigger forbi hos mig. OG som jeg følger med hos. .

Eller gør jeg nu også det?

Jeg har allerede mistet føling med størstedelen af dem jeg selv har valgt at følge med hos og så er cirklen af argumenter vel egentlig sluttet for mit vedkommende.  Jeg vil super gerne følge med på daglig basis, huske tillykker, glædelige jule, og noj sikke dejligt et nyt barnebarn I har fået, men som det er nu, halter jeg ( og alle andre) konstant bagefter, fordi vi bliver overhalet af reklamerne og opfordringerne til at følge alle mulige andre. Og så har jeg slet ikke nævnt problemet med de mange mange mange mange og meget hurtigt skiftende opslag med inspirerende nye strikkeopskrifter. Det er helt åndssvagt så meget fart de dersens mere eller mindre selvudråbte designere har på, og jeg kan hverken følge med, eller lade være med at lade mig friste, og det er et problem. For mig, men også for en masse andre, kan jeg fornemme. Resultatet er et nyere begreb som flere og flere taler om, nemlig 

STRIKKESTRESS!

Igen.. WTF!

Det er det stik modsatte af hvad strikkepræsten prædiker i kirken om søndagen. Det hedder sig endda, at strikkere opnår flow, zen, indre ro og magiske evner. Eller noget. For rigtigt mange af os, er det bare endt med, at vi har sytten eller firetredive projekter igang og det står om os med gnister fra de glatte addi'er og sveden springer ud af næsen. Vi vil meget mere end menneskeligt muligt på alle planer, og nydelsen er i fare for at blive en konkurrence i at producere mere end, at arbejde med en proces. Personligt træder jeg nu på pedalen og hugger bremsen i. Jeg vil gøre forsøget, og se om ikke jeg får mere tid i mit eget liv, flere dejlige strikkestunder, færre ambitioner og kortere kø på to do. Jeg ved det godt, det her er ikke nye toner fra mig, for jeg har talt om det før, men det er bare ikke lykkedes mig at føre min egen praktik ud i livet. Jeg har talt om at strikke nogle af de bunker af fine opskrifter jeg allerede HAR på lager feks. Den døde bare fordi jeg blev overhalet indenom af ti nye i løbet af få timer nærmest. 

Penge ud af vinduet, tid man aldrig får tilbage og rod i sofaen er, hvad det handler om. Så ja.. nu prøver jeg at bremse mig selv, og måske også jer. En lille bitte smule. Hvis jeg kan.

 At jeg selv er med til at inspirere via min egen profil og på Youtube er så en helt anden historie..😉