Tidligt lørdag morgen sad jeg på bænken ved vandet. Til venstre ku jeg se solen stå op, og til højre et par morgenfriske herrer på vej ud efter net. Der var så stille at selv motoren på båden lød dæmpet, og ikke særligt forstyrrende. Tøf tøf tøf… og ud til flagene. Vi hilste god morgen og jeg sagde god tur, fangede stemningen og gik tilbage ad det våde græs op til huset igen. Sådan en morgenstund er guld værd for en bybo. Guld af den tungeste karat vel at mærke, for i dag hvor jeg sidder på min ellers elskede terasse, er der alt andet lige intet, der føles så beroligende for sindet som stille vand og blå himmel.
Fra husets terasse ku jeg sippe kaffe, og følge de to i deres arbejde med at få fladfiskefangsten om bord. En smukkere morgen for dagen hvor jeg skulle hjem igen, ku jeg ikke ha ønsket mig.
Wauwwwww, for billeder. Sikken en stemning, du lige kan få pisket op. Det er lige før jeg kan høre bølgerne slå mod bådens sider.
SvarSletSmukt, betagende smukt.