Hyggeligt som det er, at se på solopgange og hvad har vi, er jeg dog allermest tilpas med at sove om natten. Fordi mine dage så bliver mere til at have med at gøre, og mon ikke det samme gælder de fleste? Sjovt nok har jeg tidligere været glad for de vågne nætter, har nydt stilheden og det at kunne være i en puppe på en måde, af dæmpet lys og måske også dæmpet lyd. Efterhånden som jeg har fået vænnet mig til at følge døgnet bliver jeg nu vældigt frustreret over, at være vågen når det er nat. Som nu feks.
Det er vigtigt for mig at få dagens lys ind i sindet. Lagre det til den tid der kommer og, som nok skal bidrage med masser af mørke, og derfor er jeg lige nu godt muggen over at jeg allerede ved firetiden måtte give op og bare droppe sengecentrifugeringen. Svedig og tung i kasketten er jeg, og en trøst er det, at jeg kan høre andre i kvarteret heller ikke sover. Var det mon i nat det ville blive tropenat? Ikke engang fuglene har pippet endnu, og nu er klokken tyve over fem.
Der rumsteres udenfor uden jeg kan tyde lydene, og jeg benytter mig at den utidige vågenhed til at poste de sidste billeder fra fyn. Det er resterne, som igen særlig historie har, men som bare er glimt fra ugen der gik derovre. De har vel også ret til at blive vist frem :-))))
dejlige billeder
SvarSletTak Fru W :-) OG der er dejlige minder med også. Ekstra bonus hihi :)
SletSKØNNE billeder! (-: Håber du har stornydt din ferie. Der ser godt dejligt ud. Jeg synes jo vand har en magisk tiltrækning. (-: Er du startet i Nørkleriet? God weekend. Kram fra Vibeke. (-:
SvarSletDet har jeg Vibeke, tak og nej ikke endnu, men jeg håber inden længe :)
SletKnus og i lige måde
Dejlige billeder - jeg er meget imponeret over at du kunne hypnotisere musen til at blive siddende.
SvarSletDen fik pænt besked på at sitte hihi. Ej jeg sad med zoom på, ellers var den smuttet :-)))
SletDejlige billeder :-)
SvarSletÅhh hvor dejligt at høre fra dig søde Mette. Jeg blev sgu da så glad :))
Sletknus og håber alt er vel på den anden side af jorden? :-)