Det behøver ikke være kedeligt..

 

.. at tilbringe tid på en tankstation!

 

Ihvertfald ikke når man er mig.  I første omgang besøgte jeg min egen nærstation for at tanke bilen. Det samme ville en masse andre, så der var kø helt ud på gaden. Fint nok for mig for jeg havde god tid, og med solen som følgesvend gad jeg slet ikke hidse mig op over en smule masen og bukseren. Så holder jeg altså der. Venter så pænt og med eet er der plads til, at jeg kan trække til venstre og parkere  min lille dyt for at give den mere brændstof, men så er det at bilisten bagved mig går helt amok!  Kvindemennesket begynder at dytte, råbe og gestikulere fuldstændigt vanvittigt og jeg kigger mig om for at se om nogen er kørt over eller noget??  Hun fortsætter og der går det op for mig at det er MIG hun flipper over. Og hvorfor gør hun så det??  Jojo, fordi jeg PARKERER for at tanke såmænd!!

Jeg stiger ud af min bil, kigger spørgende på min sidemand der tanker på den anden side, og da hans øjenbryn sidder helt omme i nakken tænker jeg, OK så er det sgu her jeg må træde i karaktér. Med faste skridt går jeg hen og spørger damen om, hvad det er hun mener er så fandens irriterende, og det skal jeg sige jer:

 

Hun raser over at jeg tanker!!

 

Jeg mener.. vi er for fanden da på en tankstation. Der er kø ja, og nu er det så tilfældigvis MIN tur. MIN bil er lille og væver, men HENDES er et ordentligt drøn og der har vi måske problemet hehe.  For hendes dæksel sidder i DEN ANDEN SIDE af bilen og hun kan hverken komme frem eller tilbage før enten jeg eller min sidemand er færdige. Hun skal om på den anden side af mig, eller vente på min sidemand og det huer ikke damen. Tough luck moster siger jeg, og fortæller som en ekstra bonus at når jeg er færdig med at tanke, vil jeg gå ind for at handle lidt kaffe og ekstra, så hun må vente.  Der er lissom køkultur her.

 

MAND hun var tosset. Og jeg var ligeglad for herregud solen skinner, og da hun besluttede at holde ind lige her, var der allerede kø som sagt helt ud på gaden, så måske hun mere skulle rase over sin egen fejlvurdering af ventetid og overskud. NÅ! Jeg fik sidemandens brede smil, og min kaffe med på min videre færd ud i verden og jeg grinede hele vejen.

 

 

NÅ, men mit stankstations eventyr stopper ikke her for jeg kører mod Lyngby for at besøge en adresse, der måske, måske ikke huser mine gummisko..  Desværre er mor og far ikke hjemme, så jeg runder impulsivt deres lokale og meget besøgte bilvask. NU skal det sgu være. Den blå skal være ren igen. Jeg har tiden, solen skinner og det er en dejlig lørdag. Foran mig er der fire bilen i køen og det passer mig fint, for så kan jeg jo sidde der og strikke og kigge på mennesker i ventetiden. Langsomt nærmer vi os den magiske vaskemaskine, og da manden foran mig kører ind går der noget i skuddermudder derinde. Han kommer ud og melder om startvanskeligheder i vaskeprocessen.

 

SKIDT da med det tænker jeg..

 

Jeg har nemlig i melletiden fået udsigt til denne smuksak, og ja ja jeg mener ikke den smarte fyr i solbriller, selvom han nu var tjekket nok, men BILEN :-) Den bliver nusset og pusset og jeg kommenterer til fyren, at sådan håber jeg søreme også han behandler sin kæreste. Vi griner og han fortæller stolt at han lige har fået den. Snik snak om lækre biler følger, og efter ti min går det så op for mig at jeg står og sludrer med en af Lyngby’s superligadrenge.. Ja hvad ved mødre om agurkesalat, men jeg erkender åbent min uvidenhed og han tilgiver mig da heldigvis. Smiler bredt og giver mig sit navn, hvilket jeg erkender er så håbløst at udtale, at jeg vil udelade et forsøg her.

 

Endeligt er det min tur og med fast greb om rattet styrer jeg ind i hallen, parkerer og haster ud. Der er et par ansatte der kigger med, for at tjekke at maskinen nu også virker og alt er lutter smil, hjælpsomhed og hurra. Ud med mig for at skyde lidt flere billeder af drengene med de smarte biler.

 

Livet er herligt, mutter her kan stadigt få smilet frem hos de hurtige drenge, jeg nyder min smøg i solen, og får både dytten og vinken til hilsen da de i fuld fart ræser videre. Porten glider op og så er det man kan se smilet på de FEM bilister der holder i kø bag mig falme en kende. Som den typiske kvinde jeg jo er, har jeg nemlig glemt en vigtig ting..

 

Som I kan se holder jeg der så fint, bilen er klar og det er alle andre sådan set også. Bare lidt noget skidt at nøglerne sidder i tændingen

 

INDE I DEN LÅSTE BIL!!!

 

( og ja.. det er jo ikke første gang jeg prøver det vel.)

 

Tror I lige jeg fik viftet med øjenlågene?  Tilbage med skuldrene, frem med kavlérgangen og så ellers ud til de ventende for at forklare min brøde. Bilen kan ikke flyttes. Der kommer til at gå lidt tid. Hjælpen er inden for rækkevidde, men tålmod er vil være godt her. Beklager..  Især fordi den anden vaskehal er i udu.

 

UPS!

 

De tog det pænt  heldigvis. Smil og ih og åh kom frem. Medsamt flere forskellige bilnøgler til at forsøge at åbne dyret med. Forslag om dette og hint. Forsikringer om at DET ikke betød så meget. Og efter et kvarter kom min kære far cyklende i fuld fart med reservenøglen. Pyhh sikke noget altså. Måske jeg sku koncentrere mig om min egen bil, og ikke de smartere modeller i fremtiden *fnis*

En lille krølle på den historie er, at bilen slet ikke var ren da jeg kom ud i solen igen. Maskinen blev erklæret død som en sild, jeg fik mine penge retur og en polet til støvsugeren. Så nu er den ved håndkraft pudset op, støvsuget og så ren som længe set.

 

Det er sgu da ikke nogen dårlig måde at tilbringe en lørdag formiddag i april på :-)))