Som sendt fra himlen, eller rettere.. sendt fra fyn,men det er vel næsten det samme ik

 

 

 

 

 

Jeg skrev forleden om migrænen igen.

 

I denne uge er anfaldende bølget lidt frem og tilbage, og her til morgen vågnede jeg ved halv femtiden med et som var i fuld gang. Det er det værste. At få migræne i søvnen, for så når jeg ikke at tage det i opløbet, og uden at vide hvor længe det har stået på før jeg vågner af smerten, kan jeg så dermed ikke vide, hvor voldsomt det vil udvikle sig videre. Jeg rækker ud efter den forhadte, men også nødvendige lægeordinerede Imigran, og sluger den forsigtigt med så meget vand jeg kan uden at få kvalme. Dernæst er det bare at vente, og vide at dagen vil være sløv og uvis.

 

 

Det lykkedes mig at falde i søvn igen ( med Fister liggende lige ved siden af mig, som en anden lille væbner), og jeg er først vågnet her klokken halv ti. Fordi dørtelefonen insisterende bliver ved med at kime. Jeg dingler ud af min seng og ind i stuen hvor den er nødt til at stå ( meget kort ledning!!!), og hvem er det så der venter på at jeg reagerer..

 

 

Det er såmænd Postmand Per, med en pakke fra Fyn.

 

 

En pakke som jeg godt vidste var på vej, men som jeg på ingen måde vidste ville indeholde SÅ stor en gave. . .

Tænk sig, En engel fra Fyn har sørget for at jeg kan holde migrænen i skak i en rum tid fremover, uden at jeg skal bekymre mig om, hvordan jeg skal få råd til det. En MEGA sending blev med andre ord leveret til mig i dag, og jeg kan godt lige love for at jeg  meddetvuns har slugt min dagsration i et hurtigt hug.

 

 

Her gik jeg og glædede mig til et par bøtter, som nok skulle kunne hjælpe mig godt i månederne fremover, og så kommer der hele FEM!! styks. Jøsses og hurra for engle

 

 

I tiden efter dramaet på Ålekistevej, har det vist sig at min verden omkring mig er fuld af mennesker, som rummer varme hjerter og overskud af enhver art. Jeg har mærket det fra mange sider, alle landsdele og i enhver afskygning. Hver og en har gjort indtryk og det sjove er, at min elendige hukommelse her bliver trumfet over, for jeg husker hver eneste af de mennesker, og hver og en af de gestusser jeg har modtaget.

 

Jeg drømmer om en dag at kunne give noget tilbage. At jeg må få energien og kræfterne til det. Indtil videre kan jeg her afsløre, at jeg gemmer alle de navne og adresser jeg har fået i den forbindelse. De ligger samlet et særligt sted, og indtil jeg kan handle på den drøm, kan jeg på de megadumme dage tage kort, breve og beskeder frem og varme hjertet med tanken om, at jeg har Engle som vil mig det bedste. Både i min nærhed, men sandelig også i det fjerne og ukendte fremmede.

 

 

 

Så er man da heldig ik..