Lys og mørke

Her til morgen har en anden blogger ( madame ) skrevet lidt om solens betydning.
Det får mig til at huske på dette billede. Jeg sidder i solen en aften i april, og bare nyder varmen der følger med strålerne. Ikke at jeg generelt er den store soldyrker, næh nej. Jeg er som regel at finde i skyggen senere på sommeren, men om foråret må jeg bare suge den til mig.

Solen og lyset har stor betydning for mit velbefindende så jeg mærker tydeligt hvordan mit humør daler og min energi forsvinder efterhånden som vinteren skrider frem.

Denne vinter har været virkelig lang. De sidste par måneder har været tunge at komme igennem og jeg kan først nu sige at jeg er ved at vågne op igen. Faktisk har det været så galt, at jeg har måttet et smut om lægen, for at få reguleret min medicin. Desværre...

Jeg er ikke begejstret for at skulle tage mere end jeg allerede nu gør, men familien betaler også prisen for at jeg bare ikke kan noget som helst. Når det er værst sidder jeg bare og sidder.

Nu er lyset tilbage og dag for dag kommer jeg lidt mere tilbage til mig selv igen. Det er så dejligt.
Livet som psykiatripatient er en hårfin balance mellem glæde og depression, så derfor tager jeg imod ( næsten ) alt, hvad der kan hjælpe mig til at nyde mit liv og få det meste ud af det.

Jeg har jo kun det ene liv at nyde...