Minefyldt indkøbstur

Jeg har været en tur rundt på div lokale indkøbsstrøg. Det blev en minefyldt tur, fyldt med fare både for pengepung og mit hjerte.

Pengenpungen først...

Det der skulle være en udflugt til en garnbutik, endte med fire fyldte poser fra forskellige supermarkeder og bagere. INTET garn kunne jeg beslutte mig til. Halløjsa hvor er det svært, når man står i butikken og skal vælge imellem alle de dejlige farver og arter af garn. Det var umuligt for mig at vælge, og jeg blev ramt af et midlertidigt nedbrud i min hjerne. Hvad skulle jeg overhovedet give mig i kast med?? Et sjal, et hæklet tæppe eller et sommertørklæde til de kølige aftener?? Hvilke kvaliteter, hvilke farver?? Som jeg kiggede rundt blev jeg mere og mere rundforvirret og endte med at forlade butikken, styre direkte mod den bedste bager på Gl. Kongevej og købe mig en kage til kaffen. DEN kender jeg og ved smager godt. Desuden er den så massiv, at den holder i flere dage.

Sådan her ser den ud:

Og ja, det er nemlig helt rigtigt. Jeg HAR allerede taget en bid. :-)

Og så til mit hjerte.

Jeg kunne have handlet hvor som helst, men der ligger jo så altså denne hersens strikkeforretning , som jeg gerne ville kigge lidt på.
Der er bare det ved det, at selvsamme gade er lige præcis der hvor jeg har min Rasmus. Han bor på en af sidevejene, og havdelen af hans venner bor lige omkring i området. Ergo er der på en fredag temmelig store chancer ( stor risiko..), for at jeg kunne støde på ham. Skolen ligger også lige i nærheden, og ungerne kan godt finde på at stikke til bageren, ell i Netto i det store frikvarter.Summa summarum... at gå en tur der er som at gå i et minefeldt. Jeg vil ikke begrænses af min eks´s had og helt holde mig væk fra byen, jeg vil kunne færdes frit hvor det passer mig, MEN at gå ind i Netto for at købe lidt ind, var meget nervepirrende. Lyden af unger der kommer ind og går rundt, fik mig til at gemme mig, for tænk nu hvis Rasmus var imellem. Jeg skiftede mellem kold og varm indeni. Aner ikke hvordan han eller jeg ville reagere hvis vi pludselig stod overfor hinanden.

Hele oplevelsen var styg og jeg følte en lettelse da jeg igen sad i sikkerhed i min bil. Det er bare urimeligt at det skal være sådan.


Nok for nu om Rasmus.

Nu er jeg hjemme og godt bevæbnet til en skøn weekend. Posten har begavet mig med fristende blade fra bogklubben og Gudrun Sjödens boligkollektion. Jeg selv " kom til " at forkøbe mig på magasiner af den bedste slags. Bla min favorit Country Living.
Se bare her:

Jeg er håbløst anglofil, og kan ikke få nok af alt det engelske. Måske det er fordi min moster bor i Bath. Den smukkeste by man kan tænke sig. De små byer, stendigerne, landskabet og alle haverne der passes med nidkær stolhed og sirlighed. Jeg elsker det hele.

Min elskede er hjemme om ikke så længe og jeg har masser af ting jeg gerne vil ha lavet. Bla lidt mere orden på min hjemmearbejdsplads. Der roder forfærdeligt. Stof, garn, broderier, tapetprøver, farver og alt muligt andet, ligger bare ikke i system. Jeg har en million ideer jeg vil ha prøvet af, men når det aldrig helt, fordi jeg jo må have pauser og bliver afbrudt af børn og husmorliv.


Jeg er en heldig en er jeg... Jeg mangler ikke beskæftigelse. KUN kræfter. :-)