Coton de tulear aka bomuldshunden

Her er min lille lånehund. Det er min venindes.
Det er en coton de tulear også kaldet en bomuldshund.

Sådan en lille fister er jeg syg efter at få. Desværre må vi ikke have hund her i ejendommen, men det skal nu ikke hindre mig i at drømme. Jeg ved at en dag så lykkedes det. D.29 i denne måned er der beboermøde, og punktet vedr hundehold tages op igen tilafstemning. Jeg er indtil videre optimistisk, det må jeg være, for at have en hund, er for mig ikke kun et spørgsmål om at den er så nuttet, og ih hvor skønt med et kæledyr.

For mig handler det også om noget så jordnært, som at få noget der holder mig igang hver dag. Jeg har til tider svært ved at komme ud. Især på de mørke dage. Jeg har fået det råd fra flere sider, incl min læge, at det ville være utroligt godt for mig med en hund. Den skal jo ud flere gange om dagen. Den skal til hundetræning, og det vil give mig kontakt med en masse andre hundeglade mennesker.

Jeg ved at de har ret.

For et par år siden, passede jeg den lille hvide hårbold i seks uger. Dens mor var i Thailand og blev syg dernede. Det kostede hende en indlæggelse på det lokale hospital og altså skønne seks uger for mig og hunden. Det var i februar og jeg kan med rette sige at jeg så altså HAR prøvet, hvad det vil sige at have hund under sure forhold, men det var slet ikke noget der betød noget.
Stik modsat normalen her i landet var der snevejr i ALLE seks uger. Og sådan en lille hvid hund i en by, bliver altså godt snavset og våd efter gåture i sne. Det slog mig ikke ud, for glæden ved at se den og have den var større, end besværet ved at tørre dens poter og skændes med den om hvorvidt det var nødvendigt at få skyllet benene rene for snavs og sneklumper.. :-)

Det er en lille cirkushund. Den er vild efter at lære nye tricks og elsker at lege. Altid er den glad og den elsker at blive nulret og at ligge i stolen lige ved siden af mig. Morsom er den også. Det er ikke en hund der er superintelligent, det kan vi lige så godt slå fast med det samme. Man kan kalde på den tusind gange , og den kigger bare på dig uden at fatte en meter. Muligvis ER den måske mere smart end den giver udtryk for.. For resultatet er jo at kommer den ikke, så bliver den hentet. Hmmm Er den lidt doven?? Eller gider den kun når den gider??




Jeg kan bare konstatere at i de seks uger var jeg gladere end jeg ellers er på den tid af året. Det var skønt med alle gåturene også dem i frost og sne.