06 april 2009

url?????

Jeg har ind i mellem ufatteligt svært ved det der med computersprog.
Det meste af denne dag er gået med at søge rundt efter oplysninger om hvad f..... url er for noget.
Jeg har bla været forbi net.faq.dk, og de kommer med en forklaring der ser enkel nok ud, men ikke desto mindre er jeg stadig helt blank. Jeg har læst side op og side ned, med forklaringer der er lavet til selv den tungeste danser på skolen, men jeg kan bare ikke forstå det. Hele miseren er opstået fordi jeg vil have mine indlæg slået op på blogbot.dk

Det er jo en smart mulighed, for at få mine gyldne ord ud til andre end familie og venner, men de beder mig som om at taste min url. De taler om noget der hedder atom, og rss, men hvad er så DET??? Syntes slet ikke jeg kan finde noget om den slags på min blog, så nu har jeg søgt hjælp ude i byen.

En ven til min kæreste, skulle efter sigende have styr på den slags, men manden har jo andet at lave, end at smide alt hvad han har gang i for at hjælpe mig. ( ÆV )
Nu sidder jeg så her, og kan bare vente på at han ringer tilbage...

Beklager lidt mit forrige indlæg, hvor jeg netop har rost mig selv i høje toner, for at være super tålmodig. Den holder bare ikke lige i det her tilfælde. Det her irriterer mig så meget, at det bare skal fikses.
NU, PRONTO, ASAP, meddetvuns, staks, hellere igår end i dag, Inden jeg flipper. Manden burde i den grad være bange for mig.


Tålmodighed er en dyd siger man. Hmmmm jeg må være en djævel



Ingen kommentarer:

Send en kommentar