Rasmus is in the building :-)

Rasmus er landet.

Det var en underlig fornemmelse at stå der, foran den bygning der har været mit hjem igennem 11 år, uden at skulle ind ad døren. Rasmus havde selv slæbt alt sit habengut ned fra 3. sal. Ikke at det var meget, men alligevel. Ikeapapirspsoer fyldte med jumbo- og mangabøger. Spil og film og en PS3, den havde han fået lov til at få med. Sit pas havde han bogstaveligt talt fået smidt lige i hovedet, så det havde han også på sig. Ellers var der lidt tøj og en cykelhjelm, en ny dyne famor havde givet ham og noget sengetøj.

Det hele i eet læs i kærstens bil, og så vinkede han farvel til farmor der stod oppe i vinduet og vinkede til ham. Ingen tvivl om at hun har det rigtigt skidt lige nu. Hun frygter jo at det nu er hendes tur, til ikke at kunne se sine børnebørn, men sådan bliver det ikke. I øvrigt er det jo ikke op til os. Hendes søn, børnenes far... har jo indtil nu nægtet hende at se Josefine, ikke at give hende gaver til jul og fødselsdag, så vi må se hvad der sker fremover på den front.

NU er han så her. Der gik ikke længe før den elskede PS3'er var sat til tv'et og ungerne var plantet i sofaen. Resten af dagen er gået fint. Der er blevet taget godt imod ham, cyklen er blevet sat i kælderen og vi har lige spist nu.




Jeg har erklæret mig selv for off limits, ikke flere spørgsmål og underlige blandede samtaler på kryds og tværs af fire stemmer, nu vil jeg hækle og se Sagen genåbnet.

Det virker til at de er indforstået med det, og de har nu bænket sig ved spisebordet for at spille kort sammen.

Det er temmelig surrealistisk, jeg har nu fire børn og en kæmpe familie :-)