Om at opføre sig ordentligt

Det er endelig tid for mig, til at sidde lidt ned..


Jeg har været på farten en stor del af dagen, og nu kan jeg faktisk mærke at jeg er temmeligt træt.
Et besøg hos negledamen, posthus, indkøb, lidt vinduespudsning i køkken og soveværelse, efter malerens visit i går, madlavning, oprydning, og en ret så ubehagelig konflikt med vores ældste søn, har gjort sit til at jeg nu er helt flad.

Konfliktens kerne er egentlig helt ligegyldig, men både kæresten og jeg måtte til sidst tage de store bogstaver i brug, for det udviklede sig til en desideret uforskammet og temmeligt respektløs opførsel, OG en sprogligt uacceptabel tone fra hans side. Det gik i første omgang ud over Josefine, og da hun ikke er den der går i flæsket på folk, kan hun så sidde der og bare tage i mod, i mens han faktisk bare kørte løs. Selvom jeg gør hvad jeg kan for at holde mig ude af børnenes uendelige konflikter, måtte jeg bare stoppe denne opførsel.Vi sidder ovenikøbet alle og spiser sammen ved middagsbordet, det blev for meget, og da jeg går ind og påpeger at det han er i færd med at overhale hende for, det er egentlig også en ting han selv er ret så slem til at gøre.

Det fik ham til at gå helt over gevind, så jeg blev den der fik turen.Der gik kæresten så lige på, og satte ham på plads. Det er ikke noget han oplever så tit, så han blev både rasende og også rystet. Resultatet blev at han gik og smækkede med sin dør. Siden har vi ikke hørt en lyd fra ham. Han sidder endnu og mukker over at være blevet skældt grundigt ud.

Her er det så at jeg vil slå et slag for, at vi som voksne ikke bare skal finde os i, at de unge mennesker taler som det passer dem, til deres nærmeste. Selvfølgelig heller ikke til venner og andre, men det må de selv om at tage balladen for. Der skal altså vises passende respekt både for de voksne, men også for alle familiemedlemmer, som de mennesker de nu engang er.
Jeg er generelt rystet ind i mellem, over den tone og det sprog der bliver lagt for dagen af den yngre generation. Her taler jeg så lidt især om drengene. Pigerne er ikke så personligt grove over for hinanden, men knægtende har ligesom adopteret en attitude og et (krops)sprog, vi ser alt for tit i nyheder og på film. De kan være ret så grove i den måde de går efter ting der ikke lige rimer med deres egen måde at være på. Altså... tollerancen er bare ikke til stede. Det at vi ikke alle er ens er en kilde til mange kommentarer, og jeg er faktisk grundigt træt af det.

Hvad er der blevet af det ordentlige sprog?? Og den gode opførsel?? Og den menneskelige forståelse? Jeg syntes det er kvaliteter der er vigtige at lære børnene, eller er det bare mig der gammeldags??


Nu er jeg så altså brugt. Jeg vil tilbringe resten af aftenen UDEN at se film, for jeg må tidligt i seng, ellers kan jeg ikke klare aftalen jeg har i morgen. Jeg er så spændt, og glæder mig meget til at skulle se veninden igen. Tænk der er gået henved .. lad mig se.. hm hm hm... tænke tænke.. tælle på fingre, regne lidt frem og tilbage, et to tre... ihvertfald 18 år såvidt jeg kan komme frem til. Det er utroligt ikke??


I morgen er der atter en dag, og nu siger jeg godaften og godnat til alle.