Film man ikke skal se..

....hvis man er glad.

De sidste par aftener har kæresten lokket mig til at se film. Ikke at jeg behøver lokkes, men havde jeg vidst hvad jeg gik ind til sååå.

Den første aften så vi Meet Joe Black. Den har jeg set flere gange og jeg syntes det er en lidt overset film i den store filmjungle. Den er utroligt godt skruet sammen, fyldt med gode navne, og så er den også virkelig smuk. Ansigtsudtryk er en stor del af filmens force. Langsomt skrider den frem og musikken gør sit til at understrege stemningen i filmen. Der er kun et men...

Jeg tuder hver eneste gang jeg ser den!


Tude kom jeg også til aften nummer to. Der så vi en film jeg ikke havde set før, og jeg var derfor fuldstændigt uforberedt på den strøm af tårer, der bare blev ved og ved hen mod slutningen. Da filmen var færdig,var der ikke flere lommetørklæder tilbage i pakken, og kæresten har fået forbud mod den slags film inden nattetid i fremtiden.
Filmen vi så var denne:

Den er også virkelig godt fundet på syntes jeg ,og iøvrigt bygget på en roman af Fitzgerrald.


I aftes var turen så kommet til en helt anden type film. Denne gang en, der i første omgang udkom som bog omkring 1985/86. Jeg husker hvordan vi i forretningen, bogstaveligt talt sprøjtede dem over disken i stride strømme. En kæmpe bestseller. Også denne gang var der dog grund til at tude til sidst. Ikke fordi det er en sørgelig film, næhh nej.
DVD'en havde en form for fejl og vi fik aldrig slutningen. Den gik kold efter de henved to timer vi havde set på den. Hyl og hulk. Det var en streg i regningen, for jeg har flere gange haft set den, men har endnu slutningen til gode, for hver gang er der sket et eller andet, så jeg har misset den.


Jeg tror den er cursed..



Med håndarbejdet går det forrygende.
Jeg har strikket en lille halsvarmer forleden dag. Jeg har en masse tykt bomuldsgarn liggende, som jeg købte for en slik på et loppemarked engang. Der er snart en fødselsdag jeg skal til, og modtageren har brug for sådan en til vinter. Hun er meget udendørs nemlig. Den endte med at se sådan ud:


Der er gået lige lidt mere end et bundt til. Jeg har bare strikket perlestrik derudaf, i et rektangulært stykke. Derefter har jeg hæklet en kant på at løkker i forskellige længde. Hvilke kan jeg ikke forklare, da jeg ikke ved hvad de hedder- Nu mangler jeg bare at find den rette ting som hun kan bruge til at lukke den med. Jeg selv smed lige en kosmetikting på, for at demonstrere princippet.


Sådan ser den ud inden man tager den på.



Sjalet skrider også frem, og nu kan man begynde at se fidusen i opskriften. Det jeg er så forundret over, er at man kan indfarve garn på den måde, så man slipper for at skifte nøgle hele tiden. Farveskiftet komme af sig selv når man strikker med det garn jeg købte. Smart ik??




Til sidst et billede af et marsvin forvandlet til spunk..

Personligt ville jeg nok have valgt en større seng. ;)