06 juni 2009

Min lille soldat




Action og spænding må der til i store drenges liv..

Min søn er jo vild med at opleve og føle spænding. Ganske som de fleste andre store drenge. Han og nogle kamerater, pakker hver lørdag deres habbengut sammen, for at bruge deres eftermiddag på at lege røver og soldater.

Jeg har været lidt tøvende overfor den " sport", men er nået til den konklusion, at det er ok at de er sammen med ligesindede på et lukket område og der, får afløb for deres behov for spænding. Måske jeg også vælger at sige til mig selv, at han på den måde får afreageret overfor de ting han måske går med omkring sin far.

Ja ja, ved godt at det er et emne til debat, men jeg har nu valgt at være ok omkring det, for han er sammen med gode venner fra klassen, og han viser ingen tendenser i sin personlighed der nærmer sig det voldelige. Nærmest tværtimod...

Han er mild og kærlig og altid klar til at kramme og kysse sin søster og mig.

Jeg selv " skød" dem på vejen ind i det gamle lager og jeg syntes egentlig det er lidt morsomt. Den ene af dem er bevæbnet til tænderne bogstaveligt talt. I fuldt udstyr og med kamouflagetøj.
I bilen på vej derud spurgte jeg om de så skulle ind som soldater når den tid kom.

Et stort gigantisk rungende NEJ NIKS NUL, det skal vi ikke, var svaret!!

Jeg kunne kun sige til dem, at de er nogle skøre knægte, og SELVFØLGELIG skal de da i militæret for at få lidt rygrad og kondition. Om jeg så selv skal slæbe dem med personligt til session. Hihi, de blev lidt tavse, indtil den ene sagde: " Jamen Rasmus, hvis du skal så gør jeg det også". De blev vist lidt nervøse for hende den barske mor. :-)

Nej , spøg til side. Jeg mener bare at det er en god ting , for de fleste unge i dag har ikke megen disiplin eller respekt for autoriteter, og det er ikke nogen skade til at de lærer det. Iøvrigt kan de jo også få en mægtig god uddannelse via militær, og mulighed for kørekort så vidt jeg ved. Det er da værd at tage med.


En helt anden og ukrigerisk ting i dag, er at jeg har fået handlet på tilbagevejen, og nu er resten af weekenden åben for præcis hvad vi har lyst til at lave. Det tegner godt og jeg er glad i dag.

Især fordi turen tilbage fra Lyngby gik som smurt. Ikke een gang skulle jeg stoppe op. Lige fra afkørslen til Tagensvej og helt frem til Ålekistevej, var det bare en lang glidende bevægelse og så oven i købet med fed musik i radioen ( Red Hot Chili Peppers ) og solen på himlen, så er jeg i hopla.


WRROOOOOOOOOMMMMM, her kommer jeg. He he

6 kommentarer:

  1. Det var spændende at læse, Henriette, og det må være sjovt for Rasmus at lege røvere og soldater med sine venner :O)
    Ha' en dejlig eftermiddag og aften, varme klem!

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at læse om Rasmus' interesser. Han får da rigtigt dyrket sine maskuline sider.

    Ha´ en rigtig dejlig aften. Knus fra engen ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Madame. Han har det virkelig sjovt. De går alle op i det , med liv og sjæl. :-)

    Jeg håber at du får en god aften og at du har aftensol som vi har her.

    Varme klem retur. ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Jeanette Mariae. Ja det tror jeg vist nok lige han gør.. Smil

    I lige måde og knus tilbage til engen. :-)

    SvarSlet
  5. De fleste drenge har åbenbart brug for at lege krig.... Og så kan vi som mødre bare være glade for de ikke er krigeriske :-)

    SvarSlet
  6. God morgen Miri. Ja det er jo det jeg har valgt også at fokusere på.. :-)

    Kan du have en god søndag og jeg håber at du er kommet dig endnu mere efter operationen.

    Knus Henriette

    SvarSlet