05 juni 2009

Netøvdetvirkerikkeidag....

Dette er et indlæg der er skrevet for mange timer siden..

Der har været problemer med vores net i timevis og jeg har været tæt på at blive glathåret igen af frustration. Hvor er det irritererende, men nu er den der og jeg poster indlægget som det lød kl 11.30... :



Pelle og jeg er vågnet langsomt i dag..


Vi har nydt en langsom morgen og lidt radio i baggrunden. Det er ikke tit vi starter på den måde, mest i weekenderne, og det er helt underligt at det kun er fredag.

Rasmus var sammen med kammerater til noget grillhalløj og hygge i aftes og han er endnu ikke hjemme. De skulle alle sove hos den ene af dem. Det glæder mig, at han gør den slags, både fordi det måtte han ikke for sin far, og jeg ved at han så gerne vil deltage i de ting der sker med kammeraterne, OG fordi han som den eneste af vores fire børn, fungere som et " normalt" barn socialt. Han har været igennem meget, men han har altså alligevel bevaret sin lyst til at være social og har ikke lukket sig inde her. Det glæder mig usigeligt meget.

Sådan kan man ikke sige om min elskede og herlige datter. Hun er jo helt modsat og vil helst ikke ud af døren. Når hun endelig skal ud, er det noget der tager mange timers forberedelse, for gud forbyde at nogen skulle se hende, uden at hun er perfekt. Det er en trættende ting for hende, ikke at kunne slappe af, men ind i mellem er hun nu ikke uden humor og muntre indslag.

Som nu her til formiddag...

Hun har en vasketid idag kl. 11. Intet rent tøj er der tilbage og hun har ikke været hurtig nok til at stå op i god tid, så et bad har hun ikke lige nået. Tanken om at nogen skulle se hende som hun er , er grusom og hun har derfor iført sig dette outfit...





Hun er godt klar over at hun ligner en lille alien, og grinede med os da vi så hende dukke frem fra gemmerne. Jeg syntes jo hun er yndig og lidt pudsig og jeg må bare erkende at hun er sgu sin egen. :-)

Når man siger til hende at flere nok vil kigge nu, slår hun bare fast at det er der ikke noget at gøre ved. En gråvejrsfridag, i vaskekældereren iført solbriller og lille sommerkjole er da helt naturligt. Ik.. ???

Det er ret så selvmodsigende at være sky og så alligevel klæde sig opsigtsvækkende, men det er jo en teenager i en nøddeskal. ;-)


Vores små marsvin giver os lidt spekulation lige nu.

Der er ingen tvivl om at Josefines Cupcake som jo har været alene og forkælet i flere uger, er den af dem der er mest tam og fremme i skoene. Den styrter til det nærmeste hjørne og står med poter og snude helt presset igennem tremmerne for at vi skal tage den op, hver gang vi går forbi døren eller buret. De tre andre som jo har haft hinanden og andre marsvin til selskab er helt klart mere sky. De flygter i stedet til det FJERNESTE hjørne ved den mindste lyd, og vi er nu begyndt at overveje om de mon aldrig bliver lige så glade for os mennesker og tamme. Det er jo klassisk at et alenedyr knytter sig til sit menneske, og at flere dyr sammen har nok i hinanden.

Enten skal vi have dem på tur lidt for sig selv i bur og give dem masser af opmærksomhed alene, eller også skal de alle fire have lov at være sammen som nu, og så er det bare Cupcake der er den mest sociale af dem. Jeg ved ikke rigtig...


Som det er nu kører det på denne måde:

Vi har tre i stuen i et stort bur. Josefines kommer i legestue herinde hos dem hver eneste dag. Den bliver desideret negativ når den kommer tilbage til eget bur hos Josefine. Derfor har vi vænnet os til at tage karamellen med ind til den. Cupcake gider ikke længere bæres i hænder ud af buret... Den spæner hen i sin kurv og så forventer den at blive transporteret i den frem og tilbage. Det er ret så morsomt, og jeg syntes det er så kært, at den står der parat i kurven når den ser os åbne lågen.

Nu er det tid til praktiske gerninger. Hej for nu og god Grundlovsdag. :-)



Update kl er nu 16 og :
:-(
OG JA, sådan gik det jo så ikke, istedet faldt Pelle om på sofaen igen og han sov jeg ved ikke hvor længe. Han er bare ikke frisk. Jeg selv er modtager af diverse opkald fra en Rasmus der er helt hys fordi det blæser og aviserne dermed blæser ligeså meget... :-)

Hurra det er fredag og jegoverlevede for resten den deresens Alienfilm i aftes. Det var etteren og den var faktisk ikke dårlig. Det er store ord fra en rumfilmshader. :-) Eneste minus: Jeg drømte om aliens i nat!!

10 kommentarer:

  1. Ønsker Jer en fortsat dejlig Grundlovsdag. Og ja, stakkels Rasmus for hold da helt op, hvor det blæser ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Jeanette Mariae. Ja det er nok lidt øv med sådan en tjans i dag. :-)

    SvarSlet
  3. Jeg er også syg idag paa en "influenza-måde". 39 i temp.

    SvarSlet
  4. Øv hvor irrterende når nettet ikke virker. Det kender vi vist alle. God Grundlovsdag til jer. Knus

    SvarSlet
  5. Uhh jeg håber det ikke bliver til noget værre end feber. Rigtig god bedring til dig Donald.

    :-)

    SvarSlet
  6. OG JA... især du Anette. Hvordan går det med dit for tiden??

    Og i lige måde her fra. Kram til dig :-)

    SvarSlet
  7. Arj, hvor er hun sjov. Det var en god beskrivelse du kom med :-D

    Kevin og jeg er faktisk blevet fuldstændig VILDE med Jeres lille grå marsvin (kan ik' huske, hvad den hedder) og har en afsindig stor lyst til at få sådan en lille fætter. Men vi overvejer stadig rigtig meget, inden vi afgør noget.

    Den ser så skidesød og nysgerrig ud :-)

    SvarSlet
  8. Åh ja! "Jeg ser forfærdelig ud, så jeg tager noget opsigtsvækkende på. Så er der nok ikke nogen der lægger mærke til mig". Hihihi, den er go' :0D

    Reklamer, aviser og blæsevejr er ikke lige den rigtige kombination. Vi har prøvet det!!

    Nu må I have en rigtig god weekend.Så krydser vi fingre for at nettet virker ordenligt igen.

    Kærlig hilsen Kari

    SvarSlet
  9. Hej Anita og Kevin. Ja jeg syntes jo at I skal stemme for. :-) Helt ærligt og lige fra hjertet kan jeg sige, at de trods det at de er fire styks, ikke er krævende at have. IKKE i sammenligning med de fire børn..

    Den grå er bare stjernen i vores cirkus, og hvis i køber en så sig lige til, jeg vil gerne lige komme med et par tips til at I får den der minder mest om Cupcake. De har nemmelig alle forskellig personligheder. Også efter racen.

    Og Josefine.. Ja hun er måske i virkeligheden også et marsvin indeni, for morsom er hun altså.

    Rigtig god fredag til jer begge. :-)

    SvarSlet
  10. Mine børn Kari er temmelig underholdende til tider. Men sådan er vist alle unger på hver deres måde. :-)

    I lige måde til Jer og mange kærlige hilsener tilbage herfra.

    SvarSlet