14 juni 2009

Syg lakrids

Min lille Lakrids er syg..


Jeg har hele dagen været bekymret for den. Den har virket lidt ma,t og har ikke rigtigt rørt sig så meget. I eftermiddags da jeg sad med ham kunne jeg lugte en umiskendelig lugt, og han var da også fedtet godt ind bagi.. Han har tynd mave. Det render faktisk ud af ham. Ikke sådan hele tiden, men da jeg fik kigget nærmere på buret, var der klatter flere steder, og så fik jeg fart på.

Jeg talte med Gitte, vores marsvinemor, og hun bekræftede mig i, at de tre andre skulle fjernes. Det kan være smitsomt, mest pga de bakterier der jo så er rundt omkring i høet, og som de alle tuller rundt i og også spiser af.

Pga det væsketab den får, kan den simpelthen dø af det, og jeg har nu iværksat en redningsaktion.

De tre er i karantæne hos Josefine. Buret er vasket og tørret, der er nye rene aviser i bunden. masser af savsmuld og også en stor mængde rent hø den gerne skulle gnaske lidt i. Den har fået en skål fyldt med havregryn, fordi det er godt for maven og fordi marsvin elsker grynene. Det skulle gerne friste den til at spise lidt mere. Jeg har badet den, så pelsen er ren og fri for resterne af afføring. Generelt er marsvin ikke ligefrem vilde med at blive badet, men jeg må sige at på det punkt var min lille baby eksemplarisk. Den fandt sig i det lunkne vand, og småsludrede hele tiden. Det er vist et godt tegn.

Nu vil jeg holde øje med den, så længe jeg orker at holde mig vågen. Gitte siger at hvis den stadig trækker vejret i morgen tidlig, så klarer den sig. Det den helst IKKE må gøre, er at ligge på siden uden at røre sig. Det er sådan de normalt gør, hvis de er ved at dø.

Uha, jeg bliver trist ved tanken, og jeg håber at den klarer sig. Jeg er klar med en pipette til at dryppe væske i munden på den, hvis ikke den selv kan finde ud af at drikke nok.

Her er den stadig rask og sig selv, den tager sig bare en slapper

Her er han også fanget for nogle dage siden helt rask, men det er sådan han har ligget hele dagen. Med hovedet gemt væk og bare træt og uoplagt.


Jeg krydser fingre gør jeg.

13 kommentarer:

  1. Jeg krydser også. Meget!

    SvarSlet
  2. Tak Anita. Har lige lagt en kommetar til dig for fem min siden.. :)

    SvarSlet
  3. Åh da, sådan en lille syg stakkel...håber den snart bliver rask...uden at smitte hele flokken

    SvarSlet
  4. Årh hvor er det synd. Håber lille Lakrids snart får det bedre ogspiser og drikker. Knus til dig. Jeg krydser også!!

    SvarSlet
  5. Åh hvor er det synd for den lille charmetrold - jeg håber, den har det bedre her til mrogen.
    Varme klem til dig!

    SvarSlet
  6. Jeg håber du vågnede her til morgen og alt var vel :-)

    SvarSlet
  7. Hej Karen og tak for din kommentar.
    Det ser heldigvis ud til at den kommer til at få det godt igen.

    :)

    SvarSlet
  8. Hej Anette. Mange tak, den viser helt klart tegn på bedring, og jeg er smadder lettet.

    Det hjalp nok at du også krydsede fingre ;-)

    Varme klem tilbage til dig.

    SvarSlet
  9. Lille stakkels lakrids! Bare I kan redde den ;-)

    SvarSlet
  10. Tak Madame. Jeg har også haft ondt af den, den er så skrøbelig syntes jeg. MEN åbenbart også viljestærk, for den har det klart bedre. :)

    Mange klem tilbage til dig. Og tak for din hilsen

    SvarSlet
  11. Hej Miri.

    Jeg vågnede og det var klart i bedring. :-)

    Mange tak for din hilsen

    SvarSlet
  12. Jeanette Mariae. Det kan vi godt, ser det ud til. Jeg har plejet den efter alle kunstens regler og der har helt klart hjulpet.

    Tak for din hilsen ;)

    SvarSlet
  13. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet