21 juli 2009

Borderline problematikker..

Jeg er næsten klar igen..


Det er ikke specielt sjældent i et parforhold, at man oplever den elskede som en der også kan give skuffelse eller sorg. Jeg syntes faktisk at det er relativt sjældent det er sket for mig i det forhold jeg er i nu. Der har været et par episoder, og hver gang har jeg lige måttet blinke en ekstra gang, for at ryste den af mig, men jeg har lyttet til min indre stemme om, at det er altså ikke noget der kan undgås, og så er jeg kommet videre.


Problemet for lige præcis mig, er at jeg ikke kan gennemskue om det er bordeline der bestemmer den reaktion jeg får, eller om det er mine egne reelle meninger og følelser der kommer til udtryk. Det er frygteligt frustrerende, for jeg har faktisk ikke noget ønske om at være hverken belastende eller om at overreagere. Derfor er jeg måske mere søgende end så mange andre, efter at høre hvordan problemer bliver taklet i andre kvinders hjem og hjerter.


Jeg har for længst indset at det IKKE er mig der er umoden og for tumpet, men at det er noget der følger med, når man er borderline. Det med at man ikke kan skelne imellem virkelighed og fantasi. Hvad er der faktisk sket/sagt kontra hvad er det jeg opfatter. For almindeligt dødelige er det umuligt at forstå, det forstår JEG godt, for jeg selv fatter nemlig ikke en bønne af, hvorfor det nu er sådan. Jeg kan forklare med ord hvad der rent teknisk sker i bolden på mig, men i praksis er det ikke til at ændre. Det er kontrolleret med medicin, men det er kun til en grænse. Det største skub er kommet ved timevis af samtaler. Kognitive samtaler der langsomt men sikkert, babyskridt for babyskidt, ændrer de tankemønstre der forvrænger min virkelighed.

Efter sådan en samtale med psykologen er jeg helt bombet. Kan hverken tænke eller tale. Så må jeg lige sove lidt og få mig selv på plads igen. Det er meget længe siden jeg sidst har arbejdet decideret med bordeline aspektet i mig selv. Det koster og jeg skal selv betale. Men jeg ved at det ville være en rigtig god ide at tage det op igen. Sygdommen ødelægger ufatteligt meget for mig selv, og jeg vil altså ikke blive ved med at skulle feje skårene op, efter endnu en af mine perioder med smadrede følelser og tanker.



Borderlineforeningen skriver sådan:

Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.

Ligeledes har de grundlæggende svært ved at tro, at de overhovedet har retten til at have behov og til at sige fra.

Personer der lider af borderline har svært ved at mærke egne behov, finde hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på samt mærke, hvornår deres behov er nået og derefter sige fra.

Dette betyder, at personen er meget sårbar og præget af stærk usikkerhed og tvivl i forhold til eget selvbillede.



Hvad karakteriserer en person med borderline?

Personer der lider af borderline kan være tilbøjelige til at se omgivelserne i enten/eller, sort/hvid. Dette skyldes den manglende evne til at rumme behagelige og ubehagelige følelser i kroppen samtidig og dermed de situationer og andre mennesker nuanceret.

Derfor ses ofte meget stærke udsving i deres stemningsleje, hvilket af omgivelserne kan opfattes som humørsvingninger og lunefuldhed. Men personer med borderline er mennesker med store indre spændinger og følelsesmæssig letbevægelighed, og de har svært ved at rumme følelser i kroppen.

De har, ubevidst, udviklet meget stærke forsvarsmekanismer for at beskytte deres sårbarhed. Hvad der umiddelbart kan opfattes som stærk vrede og konfliktsøgende adfærd, dækker reelt over følelser som desperation og magtesløshed i forhold til egen situation.

Vreden er ikke en bevidst aggressiv handling, men en ubevidst reaktion. Bag vreden ligger også et behov efter kontakt, som personen ikke på en hensigtsmæssig måde er i stand til at udtrykke behov for.

Et andet karaktertræk hos personer med borderline er splitting. Dette kan beskrives som en forsvarsmekanisme, der har til formål at gøre det muligt for personen at rumme og håndtere stærke og modsatrettede følelser.

Omgivelserne kan føle sig magtesløse overfor denne opdeling af andre personer som enten ”gode” eller ”onde”. Men her er det vigtigt at huske, at personen ikke magter at integrere både ”det gode” og ”det onde”, som alle indeholder, samtidig, hverken hos sig selv eller andre.

Splitting bruges derfor ubevidst som et forsvar fra personen, fordi det virker angstfyldt, ubærligt og smertefuldt at skulle rumme, at andre ikke er enten gode eller onde men både og.

De store indre spændinger og den ringe evne til at kunne rumme følelser gør, at personen, når den indre smerte bliver for stor, ofte handler følelserne ud. Dette kan undertiden ske gennem impulsive handlinger, hvor personen påfører sig selv fysisk skade.



Hvad skyldes borderline?

Borderline skyldes at personen i sin tid ikke gennemgik den proces, der fører til barnets selvstændighed.

Af forskellige årsager var barnet dengang ubevidst nødt til at tilsidesætte de sider hos sig selv, der handlede om at mærke og have ret til egne behov samt opleve retten til at være uenig og alligevel elsket.

Manglen af denne proces vil medføre at barnet og senere den voksne får vanskeligheder, fordi mange jeg-funktioner aldrig er blevet lært.

Der er altså ikke blot tale om en psykisk blokering, som kan fjernes, hvorefter personen igen kan fortsætte en selvstændig tilværelse. Personens selvstændige sider er ikke udviklet, så de skal først læres og trænes. Først derefter kan personen komme til at leve en selvstændig tilværelse uden de store indre spændinger, der er så smertefulde.



Bortset fra det med at forvolde skade på sig selv og udvise vrede er det en beskrivelse af mig..

14 kommentarer:

  1. Kære Henriette
    Tak for at fortælle om det at have borderline, være borderline.
    Knus Miri

    SvarSlet
  2. Tak for dit indlæg og beskrivelse af borderline, som jeg kender så vel fra min tid i arbejdet med mine klienter som psykoterapeut.

    Jeg tænker, at du er nået et meget stort skridt med 'din diagnose' og at du selv formår at søge hjælpen hos en kvalificeret behandler, der både kan rumme, forstå og hjælpe dig med at lære de færdigheder, som du har så meget brug for at tilegne dig, er endnu et stort skridt. Godt gået, Henriette.

    Jeg sender dig de bedste og kærligste tanker til din fortsatte proces.

    Tænk på, at 'Vorherre' (som du ikke tror på - fnis...) ikke giver os større udfordringer her i livet, end vi kan klare. 'Store mestre-store udfordringer'!!!

    Knus fra mig i engen ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Henriette, jeg siger også tak - du ved, jeg har jo borderline meget tæt inde på livet via familien.
    Varme klem og god dag til dig!

    SvarSlet
  4. Hej Miri. Det var så lidt. Jeg syntes ligesom det var på sin plads, så alle får lidt lettere ved at forstå ( håber jeg..) hvorfor jeg er som jeg er. :-)

    Rigtig god dag og vi ses snart

    SvarSlet
  5. Hej Jeanette Mariae. Ham vorherre syntes jeg altså er overvurderet, for han har slet ikke opdaget endnu, at jeg... en af hans skabninger IKKE er skabt til at møde sorg og skuffelser på min vej. Jeg vil ha det godt vil jeg.

    Han skulle skamme sig sku han ;-)

    Mange tak for dine ord og rigtig dejlig dag til jer alle på engen.

    SvarSlet
  6. Hej Madame. Tænk... det kan jeg faktisk ikke huske at du har fortalt om før, men så ved du jo hvad det handler om, sån lidt ihvertfald. :-)

    Det er en ondskabsfuld lidelse.

    Dejlig dag og varme klem til dig Madame :-))

    SvarSlet
  7. Det er godt du skriver lidt om hvordan din lidelse er, jeg tror ikke man helt forstår sygdomme før man selv har prøvet det.
    Da jeg arbejdede indenfor distriktpsykiatrien blev folk henvist af egen læge og så var psykologsamtalerne gratis. Har du ikke mulighed for det??? Mange hilsener fra Lotus

    SvarSlet
  8. Hej Lotus. Jeg har jo været i distriktet på Frb hospital igennem syv år. Det var der jeg mødte den psykolog jeg går hos nu privat. Det er fordi jeg måtte udskrives, da jeg skulle flytte kommune. I dag da jeg er tilbage igen, kunne jeg reelt godt henvises igen til hende, men hun er i mellemtiden rykket videre til dagafsnittet, og jeg har intet ønske om igen at være dagpatient. SÅ dårlig er jeg heldigvis ikke længere. :-)

    Jeg vælger at blive hos hende, simpelthen fordi jeg ikke orker at begynde forfra hos en ny og fremmed behandler. Det ville betyde en masse spildtid med samtaler om hele min fortid om igen. Hos Ester kan jeg komme og direkte tage tråden op her og nu. Hun kender mig så godt efterhånden at der ikke spildes tid på noget som helst. Det er ret praktisk, når nu jeg skal bruge tiden effektivt.

    Hun har en alder hvor jeg dog alligevel skal til at finde en anden. Måske inden for de næste to- tre år, alt efter hvad hun selv har lyst til. DET glæder jeg mig IKKE til, men sådan er livet jo.Hun har været en knag og har aldrig nogensinde svigtet. Jeg har tillid til hende og det er jo nok der det bliver sværest at skulle begynde hos en ny.

    Nå, men pyhh det var et langt svar. :-)

    Tak for din kommentar,jeg blev glad.
    Kh Henriette ;)

    SvarSlet
  9. Hvor er det godt du vil fortælle lidt om Borderline. Jeg ved ikke så meget om det - kun en smule fra min faster som ved en del om det via hendes arbejde med unge mennesker. Jeg har læst din indlæg men vender tilbage til det en dag og læser det igen. masser af knus og tanker - kh anette

    SvarSlet
  10. Hej Anette, tusind tak for kommentaren. Du er altid velkommen :-)

    Rigtig god aften og kærlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  11. Kære Henriette tak fordi du fortalte om borderline , måske er det mig der er uvidende men jeg har aldrig hørt om det før.
    Det at du har skrevet og forklaret gør det meget lettere for mig at forstå din lidelse.

    Knus og kram
    Pernille

    SvarSlet
  12. Øv, min kommentar forsvandt? Nårh, jeg prøver igen...
    Dejligt indlæg du har skrevet det fortæller godt om sygdommen Borderline. Jeg har igennem flere år arbejdet med mennesker med den sygdom, nogen af dem har været bevidste om det andre ikke (fornægtet det) men aldrig har jeg mødt en der er så afklaret omkring sygdommen som dig. Det må gøre din hverdag meget lettere!
    Tusind tak fordi du vil dele med os!

    SvarSlet
  13. Hej Pernille. Det skal du ikke undre dig over. Det er det man kalder en personlighedsforstyrrelse. Den lidelse bliver delt op i flere "underkategorier". De karakteriseres af forskellige kendetegn. Du godeste hvor det regner lige nu! Jeg må vist lige ud og redde et par blomster..

    Nå, men kort sagt, så er du bestemt ikke den eneste, men jeg håber herigennem at udbrede lidt mere viden om det. :-)


    Glop Glop jeg må have svømmefødderne på nu.

    Rap og hej fra mig ;-)

    SvarSlet
  14. Hej Oline. Det har jeg ikke lige tænkt over om jeg var. Men jeg kan huske psykologen engang sagde til mig, at jeg var sjældent god til at se sygdommen klart. Kan ikke rigtigt forklare det, men feks er det jo meget almindeligt at mange langtidspatienter bliver nærmest utrygge ved tanken om at blive raske. Det er en tryghed i sig selv at forblive i det man kender. DET fik jeg stryg for engang ved en gruppesession. Nøj hvor blev der protesteret!

    Men det er et faktum, og jeg var dengang helt klar på at sådan havde jeg det også selv. Det handler bla om det ansvar, der igen skal tages når man får det bedre.. Det kan virke overvældende. Men jeg sagde det altså højt og det var ikke populært. :-)

    Tusind tak for at du skrev og kærlig hilsen
    Henriette :-)

    SvarSlet