Jeg har været i strikkecafeen igen..
Og nøj hvor jeg har glædet mig. I hele to uger faktisk. :-)))
Planen var at jeg skulle op og være der til åbningstid kl 10. Desværre vågnede jeg med maximigræne i morges og jeg måtte bare sove videre på en Imigran. Da jeg igen kom til mig selv var klokken........... 10 DUT!
Jeg blev bare så ærgelig og nærmest hoppede i stolen den næste time, indtil jeg kunne ringe til butikken. Den åbner for salg og telefon kl. 11. Jeg ville jo mægtigt gerne høre, hvornår det nu var der var aftenåbent, så jeg istedet kunne få hjælp til blonden på Kaunisjalet der. Og vi I hvad??
Nogle gange bliver jeg så overrasket over andre menneskers utrolige hjælpsomhed, jeg mener hun kender mig jo slet ikke. Hendes respons var nemlig, at jeg da bare kunne komme senere på dagen, når jeg havde fået øjne, der var ikke travlt, og jeg kunne få al den hjælp jeg havde brug for til at komme videre på egen hånd.
Jeg gik glad i bad og strøj afsted. Smuttede lige indenom og købte lidt friske blåbær til hende som tak, og kl. 12 var jeg parat med pinde og garn. I første omgang måtte jeg lige pille lidt op, for jeg havde lukket hele arbejdet af. Det troede jeg man skulle, så efter lidt dødsygt nørkleri, kunne hun så vise mig i praksis hvad det handler om, og hvordan mønstret skal læses. Seks pinde senere så jeg lyset og nu er jeg så bare i fuld gang videre. Det sjove er, at jeg syntes det er virkeligt spændende at følge mønstret og se hvad det udvikler sig til. Slet ikke kedeligt nej. :-)
Åh jeg er vild med at se det udvikle sig til noget brugbart.
Her sidder jeg i baglokalet og kan kigge ud i butikken imens jeg lærer en masse.
Og her er blonden ved at tage form. Så småt.. :-)
Jeg har masser af projekter på tapetet, flere flotte sjaler, tæpper og måske jeg tør kaste mig over en hel trøje. Hun har lovet at hjælpe mig med det hele og garnet, ja det har jeg jo nærmest hamstret af den senere tid. SP-pengene har sponsoreret matrialer flere steder fra og nu er det hele faktisk i hus. Jeg fik også leveret i ferien, så da jeg kom hjem fra ferie lå der pakker til mig.
Se bare her hvad jeg fik med posten:
Masser af skønne farver fra Holst garn. Det ser jo fedt ud som det ligger der. Jeg skal nok have fundet en anden måde af opbevare det på, for jeg kan ikke se det der ligger bagerst.
På nær det gule kauni, er kuven fyldt med garn fra Sommerfuglen. Det er købt samlet i en pakke på tilbud. Jeg har brugt lidt tid på at sidde med garnet om knæene for at rulle det op til bolde. Knapt så morsomt..
Efter det besøg var jeg et smut om posthuset, der var nemlig endnu en lille bitte pakke til mig fra Amazon. En strikkebog var ventet og faktisk er der flere på vej, men de sender efterhånden som varene er på lager, UDEN ekstra porto. Jeg fandt nogle dejlige bøger af Nicky Epstein til ingen penge og det kan jeg jo bare ikke sidde overhørig. Nu er det så også slut med at bruge penge for denne gang. Det har været sjovt, for det er ikke tit jeg kan købe ind på den måde, og nu skal frugterne så bare nydes de næste mange måneder. I'm a crafty maniac Hihi
I aften vil jeg se at kigge lidt rundt i blogland, men nu.. nu vil jeg strikke videre vil jeg. :-)
Inden du lukker helt for forbrugsfesten, synes jeg, at du skulle unde dig selv en garnvinde af en eller anden art;) Lækre ting du har købt:)
SvarSletSikken en dag, Henriette... Det lyder til, at du har været i himmeriget. Det fortjener du også efter det dumme migræneanfald. Fanden tage dem.
SvarSletStort knus herfra ;-)
Sig lige til, for du kan godt få lidt "vennerabat" hos mig hvis der er noget , du kan bruge....www.lavendelgarden.dk -hård og forretningsminded...hehe, nej vi snakker om det. Jeg ved at de ting, jeg har, er billige. Dejligt at høre om sådan en positivx2 oplevelse i en butik!!knus herfra og god strikkelyst
SvarSletHej Sifka. En garnvinde?? Hvad er det for en fidus?
SvarSletTak for rådet, det finder jeg da lige ud af. :-)
God aften her fra mig
Jeanette mariae. Ja strikkehimlen. hihi
SvarSletDet har været en super positiv dag og jeg har lært noget også. Det er dejligt.
Mange kærlige sommerhilsener
Henriette :-)))
Hej Lavendel.
SvarSletUha den er jeg da helt med på. Jeg kigger straks forbi din butik. et godt tilbud er altid noget jeg kan lide. :-)
Håber at også din dag har været god.
Knus Henriette
Er det ikke norogarn du strikker sjalet i? er spændt på at se det når du er færdig - måske skulle jeg overveje sådan et. Kh og god aften Anette
SvarSletSikke en masse dejlige oplevelser på bare én dag, da du endelig var kommet over migrænen. Selv om jeg ikke strikker, bliver jeg helt blød om hjertet ved at læse om det.
SvarSletRigtig god aften til dig - varme klem!
Hej Anette. Nej det er det der Kaunigarn Det er sådan noget der er alenlang og går i flere farver i bundtet. Noro har jeg set flere bloggere skrive om, men det har jeg ikke kastet mig over endnu. :-)
SvarSletSjalet er så let så let, og jeg vil gerne sende dig opskriften, hvis du har lyst til det.
Jeg er kommet godt videre med blonden og jeg er så stolt af mig selv fordi det er lykkedes mig at lære noget nyt og (for mig) svært.
I lige måde til dig. Knus :-))
Kære madame. Ja der går du altså glip af noget hihi. Men det er jo noget man skal kunne hygge sig med, og i min omgangskreds er jeg den eneste der laver noget med hænderne. :)
SvarSletTak og varme sommerkram til dig
Hvor er du heldig.Lilla bord, strikket blomster - Der blomster kreativiteten, helt bogstaveligt. God dag
SvarSletHvor ser det hyggeligt ud, der i baglokalet :-)
SvarSletLækre garner og søde mennesker og gode oplevelser - efter en skidt begyndelse på dagen. Ikke så dårligt :-)
Skal man stadig betale told på pakker fra Amazon?
SvarSletJamen, hvor har du mange projekter, du skal have gennemført, Henriette :-)
SvarSletDet er et meget smukt Kaunisjal, du er ved at strikke. Jeg kan rigtig godt lide dine farver.
Det er alletiders, at der findes sådan et strikkeri, hvor man kan både kan købe og få hjælp til arbejdet.
Det bliver spændende at se det færdige resultat.
Glæder mig over, at I haft en dejlig ferie i sommerhus, og at de små pelsdyr nød at have græs mellem poterne :-)
Du må ha' en rigtig dejlig dag.
Godmorgen Lis.
SvarSletDet er nemlig helt rigtigt at man bliver så inspireret, når man er omgivet af andre der kan lide det samme. :-)
God dag til dig også. :-)
Nej Miri. Der syntes jeg, at jeg er dødheldig.
SvarSletRigtig god onsdag til dig :-))
Hej Dax. Nej det skal man ikke. Ihvertfald ikke når man bruger Den engelske Amazon. Jeg kom engang til at bestille noget via Amazon.com og det var klart en fejl. De sendte nemlig varene fra Canada og DET kostede. Brug Amazon.co.uk i stedet for. :-)
SvarSlet:-)) Lone.
SvarSletDe små pelsede var virkelig i deres es, og jeg har på fornemmelsen, at de er lidt sure nu fordi de igen kun er på hø. Hihi
MEN så går mor her, bare ned og henter lidt græs fra plænen bag huset. Det plejer at få dem til at gå helt agurk. :-)
Jeg skal nok vise det færdige resultat af sjalet.
Mange hilsener og knus Henriette :))