Jeg har været vågen, men doven. Og jeg har været glad...
Jeg sov helt til middagstid og er ikke rigtigt vågnet op syntes jeg. Måske det er min sædvanlige mandagstræthed, måske det er det mørke vejr.. jeg ved det ikke.
Een ting kan jeg dog skrive med sikkerhed og fra hjertet:
Jeg har haft en skøøøn eftermiddag i ren ro og med tændte lys i mit retreat. Og ovenikøbet mit retreat her i huset. Meget bedre kan det ikke blive. John har siddet i stuen og hygget med computernørkleri, lidt rock i højtalerne, og jeg har siddet i mit soveværelse med det der nu gør mig gavn og giver glæde i mit hjerte.
Som vejret er nu, giver det mig inspiration og lyst til at tænke lidt på den tid der kommer, nemlig efteråret. Det er lige om hjørnet og jeg elsker faktisk den årstid, trods det at jeg IKKE glæder mig over at mørket følger med.
De mange ufatteligt smukke nuancer i naturen er lige mig, og det er ikke uden grund at jeg i sin tid blev gift netop i september. Det kunne endda også have været i oktober, for farverne er der endnu dybere, men i september blev det, og der er vi igen på vej hen.
Jeg er har idag siddet med min nye musikspiller i ørene, soundtracket fra insp. Morse er min absolutte favorit. Vol 4 indeholder både klassisk musik af Mozart og Bach, og underlægningsmusikken til de sidste episoder, der har specielt dystre noter over sig, og lige den stemninghar passet til lyset udenfor i dag. Ikke at jeg er dyster, men det passer bare SÅ godt i dag.
Forsynet med de sidste mange års efterårsnumre af Country Living og Isabellas, kaffe, Morse på computeren (jeg er jo nødt til også at have den kørene, så jeg kan se det elskede Oxford og omegns miljø) ( ( og ja ja jeg ved det.. jeg er en nørd! :-) )), hækletøj, tændte lys og notesbog, har jeg siddet der og bare ladet mig inspirere til at finde farverne jeg vil bruge i tæppet og senere i vores stue.
Country Living er det absolutte bedste blad når man drømmer om at bo lidt mere ude i naturen. Det er også fyldt til randen med de skønneste billeder af rustik indretning, mad og livsstil. Jeg har jo altid haft en forkærlighed for det britiske, og her er jeg fuldstændigt fortabt. Er der noget de kan, så er det at kombinere mønstre og farver. Det er heeeelt vildt bogtaveligt talt. På denne tid er det altid tekstiler og uldvarer med mønstre i tern og striber og ikke mindst med dyr på . Naturens vildt og fugle er et hit.
Jeg svømmer allerede hen igen indvendigt over de smukke eksempler der vises. De bringer også altid historier fra de små byer på landet hvor der gøres en masse ud af de lokale virksomheder. Det er ting som mejeridrift, særlige oste, marmelader, farvning af uld fra får der er så smukke, økologi,snedkeri,med andre ord alskens næsten glemt håndværk og gud ved hvad mere.
Jeg er udemærket klar over, at de jo i høj grad nærer en drøm, men de gør det knagme godt.
Jeg har i årevis haft fast abonnement på bladet, også i de triste tider. Selvom jeg der, slet ikke kunne beskæftige mig med den slags, så har jeg gemt dem, i bevidstheden om at jeg igen en dag ville glædes ved livet og naturens gang.
DEN TID ER NU..... :-)
Jeg mærker en trang til at komme ud, for på den tid er skoven min. Jeg elsker den aldrig højere end nu, og i månederne der kommer. Der er ikke for varmt og overrendt af mennesker. Bedst er det på de dage hvor det stille siler ned med regn. Så kan jeg gå der alene og lytte og dufte og samle ind til vinterens og julens dekorationer. Herligt
Til sidst vil jeg lige fortælle at jeg for tiden når jeg sover har de vildste drømme! Jeg har altid haft et heftigt drømmeliv,men medicinen går ind og påvirker dem også. Det mærkes når man skifter dosis eller præparat. Så jeg har i dag været igennem en fødsel, to er døde incl min farmor. Hun døde iøvrigt også forleden nat!! Jeg har været ude i sne uden ordenlige sko, John har nægtet mig et eller andet jeg ikke kan huske. Jeg har haft fødselsdag og jeg fik et hav af gaver, jeg har mødt en masse gamle bekendte og fødslen foregik iøvrigt på min gamle skole, hvor vores marsvin løb frit omkring...
Alt sammen på een og samme nat. GU ve om det er derfor jeg er så træt når jeg vågner???
Om det med drømme så besøg lige hende her, det er hende der fik mig til at tænke på det med at huske sine drømme..
Du milde himmel, sikke da en masse du drømmer, og der er ærlig talt ikke noget at sige til, hvis du føler dig træt, bare tanken om en fødsel, kunne gøre mig træt.
SvarSletDejligt at du kan "gå ind i din hule" og beskæftige dig med det du har lyst til!
Knus
Vibeke
Hvor er det dog dejligt at du finde den ro og glæde i dit eget hjem .
SvarSletTak for et underskønt indlæg.
SvarSlet1.Hvor er det dog dejligt at du kan finde roen derhjemme. Jeg blev rigtig glad, da jeg læste det. Det er da heller ikke meningen, at du skal fare land og rige rundt for at finde ind til din fred.
2. Jeg elsker Morse - intet mindre. Jeg ønsker mig brændende hans soundtrack.
3.Country Living - kender ikke bladet, men det må da være lige noget for mig, når jeg bor på landet!
4. Dit nye hækleprojekt ser skønt ud. Farvevalget er bare så smukt.
5. Efteråret er faktisk også en af mine favoritårstider af de fire, jeg har (fnis..). Stort set hele min familie er født på denne årstid, så den er også forbundet med ekstra meget familiesamvær. Og så er efterårsfarverne de smukkeste. Jeg mærker virkelig Moder Jords tilbagetrækning her.
6.Dine drømme - elsk dem. De varsler da virkelig de smukkeste forandring i dig.
Jeg ved ikke lige, om jeg mangle at kommentere på andet end din glæde. Den er skøn at mærke i dit indlæg.
Kan du have en rigtig dejlig dag med din dejlige mand.
Knus fra engen ;-)
Det var dog et fantastisk indlæg, Henriette :-).
SvarSletSikke en vidunderlig energi, der stråler ud, når man sidder og læser - det er faktisk helt vildt. Det er så dejligt at høre, at du har fundet roen hjemme hos dig selv - og i dig selv :-).
Forstår godt den heftige drømmeaktivitet - der sker jo så meget i dit liv lige nu :-)))
Efterår og engelsk 'stil' - jeg kunne ikke være mere enig.
Er selv blevet gift i september af samme grund. Og engelsk stil - ja de kan og tør noget med farver og mønstre, som jeg er helt vild med.
Hav en dejlig dag.
KH Gittemay
Rigtig dejligt at læse, du stråler energi helt herover til Fyns land. Efteråret er dejligt, som du skriver. Og bladene...ja vi kan ikke være mere enige. Knus til dig fra mig!
SvarSletHvor er det dejlig læsning, Henriette og hvor er det godt at du fandt ud af at indrette soveværelse til et sted, hvor du kunne få alenetid og hente energi. Det er ikke altid kun et spørgsmål om plads, småt er godt, der skal bare tænkes lidt,så indretningen falder på plads. Jeg har også i en periode brugt mit soveværelse sådan,da vi havde 4 børn og kæreste boende.
SvarSletDit strik ser spændende ud og bladene ikke mindst. Godt med drømme, måske kunne et lille stykke kolonihavejord blive et rigtigt engelsk landsted engang ad åre, hi hi.
Næsten efterårshilsen fra Lotus
Hej Vibeke. Jamen jeg er nogle gange helt mast når jeg vågner. Det burde jo være omvendt, så det må være drømmene der gør et eller andet. Underligt. Jeg er kun glad for at det kun er i drømme jeg føder og oplever død, jeg gad dog godt vide hvad det betyder..??
SvarSletTak for din hilsen og dejlig dag til dig.
Knus Henriette :-)
Hej Miri. Ja og jeg nyder det også så meget. Jeg har trængt til det, det har jeg altså. :-)
SvarSletKnus og dejlig dag til dig
Kære Jeanette Mariae. Sikke en dejlig kommentar tusind tak for den. :-)
SvarSletMorse kan købes på Amazon.co.uk Ligeså tv serien.
Du MÅ altså kigge lidt på Country Living. Det er lige noget for dig der på engen, er jeg sikker på.
Jeg mangler endnu lidt garn i lige den rigtige farve syntes jeg. Kunne godt tænke mig noget der er mere grangrønt og måske en meget mørk lavendel.
Jeg ønsker dig en herlig dag på engen og sender knus :-))
Hej Gittamay. Ja september er en vidunderlig måned. Mine drømme fatter jeg ikke helt, men jeg ville gerne forstå dem bedre.
SvarSletJeg har det altså virkelig godt i disse dage og jeg nyder det så længe det varer. :-))
Mange knus og dejlig dag til dig
Hihi Lavendel. God karma helt over til Fyn, det er da herligt :-))
SvarSletJeg sender lige lidt spacehugs også ;))
Hej Lotus. En kolonihave er helt bestemt på drømmelisten og så skulle den jo klart være ligeså fantastisk som de engelske haver. Helt sikkert. :-))
SvarSletMange knus til dig og god dag
Hej Henriette
SvarSletTak for et herligt indlæg, jeg ville da også være træt hvis jeg havde været igennem en fødsel på min gamle skole, med marsvin løbende rundt omkring.
Jeg har aldrig læst det blad, men det må jeg da have fat i og bladre i en dag.
Knus
Hej Pernille. Selvtak, ja det er de underligste ting man laver når man sover.. :-))
SvarSletDu må virkelig se at få kigget lidt på bladet, jeg vil dog sige at det kan betale sig at vente til sept nummeret. Vi er så langt fremme i august nu, at det er ikke så relevant mere det der er i nummeret fra august.
Uanset hvad.. så god fornøjelse.
Knus