08 august 2009

Skæv fredag og op på hesten igen



Jeg fik aldrig rigtig fodfæste i går..


Den der med at vågne brat og lidt for sent, er bare ikke god. Jeg kom ud af døren, og halvsov nærmest stadig da jeg fik nusset mine negle. Kender I det med at man nærmest ikke kan få hjernen til at starte?? Anika spørger i øst og ti min senere svarer jeg i vest... En interessant samtale, men også lidt morsom vil jeg tro.

Anika er iøvrigt en knag. Hun har jo godt kendskab efterhånden, til mig og min familie og har også lavet negle på Josefine et par gange, så hun spørger altid hvordan det går og hvordan jeg har det. Vi fik talt lidt om dit og dat, og helt ud af det blå siger hun så lige pludselig, at hun syntes vi skulle begynde at gå ture sammen. Ikke sådan nogle forpligtende ture med sludder og marathontempo, men til at begynde med, bare sådan lidt rundt om søen og tilbage igen.

Jeg blev helt rørt, og ku slet ikke forstå at hun sådan gider tage mig med ud og gå. Men nu er jeg hendes nye " hund " der skal luftes og have lidt motion :-))

Nogle gange bliver man så glad og overrasket over andre menneskers engagement og godhed. Fra næste uge går vi et par aftener om ugen. Når hun er færdig på salonen skriver hun lige en sms, og så mødes vi lige her nedenfor døren. Det kan jeg da slet ikke sige nej til vel...


Da det jo var fredag, var det også dagen hvor Josefine skulle komme hjem på weekend. Det gjorde hun sådan set også, men efter blot ti min var hun allerede ved at gå ud af sit gode skind, fordi her var så lidt at lave!!!!! DET er jo nye toner, men toner jeg havde håbet at høre. Enden på den blev, at hun pakkede det hun ikke fik med sidste søndag og så kørte Rasmus og jeg hende retur igen.

Forandringen er mærkbar. Hun fortæller på livet løs, om hvordan hun nærmest kun er på sit værelse når hun sover, om hvordan de fiser rundt efter skole og udforsker Roskilde og omegn på deres cykler. DET er helt vildt, for i flere år, har hun helt nægtet at cykle. PUNKTUM
Hun er i den grad oppe på hesten igen både menneskeligt og helt bogstaveligt.


Rasmus var glad for at komme med derop, for han blev lidt skuffet over at hun ikke ville være hjemme. Han savner hende stadig, og trods det at de tit skændes, så er de jo så tæt knyttet, at især han ikke helt har indhentet de tabte år. Der må jeg så lige gå ind, og forklare ham lidt om at hun jo er lidt ældre end ham, og derfor er et andet sted, især nu.


Vi havde nogle hyggelige timer sammen og som altid skulle der lige synges lidt køresange. Det har de stadig ikke glemt fra dengang de var små og vi skulle på tur. :-)



Nu er det tid for mig til at være lidt effektiv her i huset. Vi skal til fødselsdag kl 14, og jeg skal have skiftet to marsvinebure og sådan været lidt huslig. I denne varme bliver der altså ikke ligefrem puklet med suger og klud. Det ses....



Jeg har egentlig en masse på hjerte til bloggen her. Men det må lagres i min hukommelse til andre dage. I dag bliver det ikke. Kender I det?? Man har lige det her som man har lyst til at fortælle eller fundere over, men det kommer på et tidsspunkt hvor der ikke lige er mulighed for at hamre i tastaturet.


Så er det bare at jeg må have lukket hullerne i min hjernes si, for ellers smutter det ud i glemslen igen. :-

16 kommentarer:

  1. Nogle dage går bare helt skævt fra starten og de er altså meget svære at rette op på. Lige der er dagen bare for kort.

    Men selvom du havde en skæv dag, må jeg da sige, at den er endt positivt.
    Både tilbud om at blive luftet og en datter der er faldet så godt til, at hun er blevet en helt anden. Hvor må det være skønt!! :0)

    I må have en rigtig god lørdag med varme og fødselsdag.
    Vi "høres" ved.

    Kærlig hilsen
    Kari

    SvarSlet
  2. Hvor er det dog vidunderligt at høre om Josefine !
    selv om det selvfølgelig også er trist hun ikke gider være hjemme :-)
    Men fint du og Rasmus så kunne køre hende tilbage, der fik I så lidt tid sammen.
    Og dine gå ture!! Tingene falder bare stille og roligt på plads :-)
    God Dag og husk at drikke meget vand!

    SvarSlet
  3. Hvor er det skønt at høre, hun er så glad for at være der :)

    SvarSlet
  4. Godt med Josefine - og jeg tænker da lige så meget at negledamen har bruge for dig til selskab på turen!!

    SvarSlet
  5. Det lyder så dejligt, at du og Anika skal til at gå ture sammen! Jeg er sikker på, I kan få en masse glæde af det begge to. Og så er det bare så dejligt at høre, at Josefine stortrives :-)
    Varme klem og god fødselsdag!

    SvarSlet
  6. Dejligt at Josefine trives i Roskilde, som er en pragtfuld by til cykelture og desuden mange muligheder for unge.

    SvarSlet
  7. Altid skønt når børnene trives, så det er jo rigtig dejligt med Josefine. Håber din lørdag er startet bedre end din fredag.

    Mange tanker i din retning :o)

    SvarSlet
  8. Dejligt at høre, at Josefine trives så godt på den nye skole. Og at du har fået en at gå ture med indimellem. Rigtig god søndag. Knus

    SvarSlet
  9. Hej Kari. Ja det er meget positivt og jeg glæder mig til at gå turene.

    Dejlig søndag her fra mig. .-))

    SvarSlet
  10. Hej Miri.

    Jeg husker vandet, det er simpelthen nødvendigt lige for tiden. ;)

    Jeg ønsker dig en dejlig søndag og sender knus
    :-))

    SvarSlet
  11. Ja gu pokker er det Pernille, jeg er så glad det kan slet ikke beskrives. Og lettet også :-))

    SvarSlet
  12. Nå ja Lavendel, sådan har jeg slet ikke selv tænkt på det. Tak for den vinkel. ;))

    SvarSlet
  13. Også varme knus til dig Madame. Det bliver alligevel dejligt at komme ud og gå tror jeg.

    :-))

    SvarSlet
  14. Hej Manna og velkommen til. Dejligt at du har lyst til at kommentere og læse her hos mig.:-)

    Jeg har også på fornemmelsen at Roskilde ikke er det værste sted at havne for hende, det er så herligt. :-)

    SvarSlet
  15. Hej Fru E.

    Jo jo det gjorde den og den fortsatte med at være god. Tak tak

    Kh Henriette :-)))

    SvarSlet
  16. Også dejlig søndag til dig Anette. Håber at det ikke regner som det gjorde hos dig i går.

    :-))

    SvarSlet