Nat, tanker og min lille bil

Her sidder jeg i mørket og kan ikke sove..


Ikke så praktisk eftersom klokken er kvart i tre og jeg allerhelst ville være frisk i dagslys. Sådan kan det gå og jeg gider ikke ligge og glo op i loftet, vende og dreje mig, så jeg tager konsekvensen (hihi), og sidder nu her. Der er oplæsning i mit øre, hækletøj i mine hænder og kun lyset fra den bærbare. Min elskede ligger jo ved siden af og sover dybt.

Mange tanker flyver gennem mit hoved, det er der ikke noget nyt i, men da jeg har haft alt for god tid i denne uge på langs, har de bevæget sig steder hen, hvor jeg ikke bryder mig om at de skal være. Jeg kommer til at dvæle ved de ting der giver mig indre forstyrrelser.


Siden mit 18'ende år har andre mennesker på skift, styret den retning mit liv skulle tage. Jeg selv har siden da forsøgt på alle mulige og umulige måder, og mere eller mindre ubevidst, at generobre den. Jeg syntes egentlig først det lykkedes da jeg i 2006 forlod min mand. Der fulgte så nogle år hvor jeg befandt mig i en tilstand, der må minde om den der opstår når nogle har bestiget et bjerg. De første mange måneder var jeg simpelthen høj. Jeg fik efter et halvt års tid, muligheden for at købe mig en lille brugt bil, og følelsen af total kontrol da jeg trillede afsted med den fra forhandleren er ubeskrivelig. Den blev symbolet på min frihed fysisk og mentalt.

Det var første gang jeg helt selv havde taget en beslutning om noget stort, om noget der fik indflydelse på mig og min dagligdag. Noget der handlede om økonomi og valg, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde truffet en god og fornuftig beslutning. Ligeså var det første gang jeg helt selv stod for at klare en flytning og alt det praktiske der følger med. Min bolig var min egen, bar kun præg af mig, i det hele taget lærte jeg at handle på egen hånd. Jeg var virkelig stolt og tilfreds med de valg jeg tog om stort og småt.

Måske er det derfor jeg i perioder nu, bliver så trist og træt.

Jeg elsker den mand der ligger her ved min side så højt og jeg vil ikke være ham foruden. I ham har jeg fundet den mand jeg har drømt om... intet mindre, men jeg kæmper med savnet af den kontrol jeg var så længe om at få over eget liv. Som min tilværelse er lige nu, er det som om jeg bare flyder afsted som før, uden at kunne styre noget som helst. Mit hjem sejler, her er ikke så ordentligt og rent som jeg egentlig har brug for at der er for at kunne trivedes, min energi er hele tiden i fare for at smuldre, og jeg er nødt til dagligt at lukke øjnene for tingenes tilstand.


Så er det jeg må minde mig selv om, at vi begge har oplevet at måtte skære ned på vores idealer om et liv sammen. Jeg må minde mig selv om, at situationen ikke er stationær, at det inden for overskuelig fremtid vil blive noget lettere, idet vi jo har to store børn som ikke bliver her så meget længere. Jeg må minde mig selv om, at jeg valgte tosomheden og kærligheden, nærheden og fællesskabet med en sjæleven, fremfor et liv alene.


For jeg tror jo på kærligheden, og på at man skal gribe efter den, når den viser sig..





Her triller jeg ud fra forhandleren, og jeg skal hilse at sige at det var et super køb. Den er fra '94, har ingen rust, ingen buler, alle mekaniske dele fungerer upåklageligt, den var som ny fordi den indtil da aldrig havde stået udenfor om vinteren, nysynet og med nye dæk, og ja.. den kører bare.

Med den har jeg fået mulighed for at transportere mig selv rundt og vidt omkring. til steder jeg slet ikke ville kunne overskue især på de dårlige dage. Den har bragt mig rundt i Jylland, på fyn og det meste af Sjælland. Jeg har sørget for at der er sat penge af på en konto så jeg ikke skal bekymre mig om økonomien i det, de næste par år. Og hvordan kan det så gå til, spørger den nysgerrige læser.. hun er jo pensionist.

Tjooo det kunne hun fordi at eksmanden som i sin tid da hun var syg, solgte hendes pensionsopsparing og aktier, og bla på det grundlag blev dømt til at betale hustrubidrag, og da han i mere end syv måneder nægtede, endte det med at der faldt en større sum med tilbagevirkende kraft.

Summa summarum, en "opsparing" af en sum penge, jeg aldrig får mulighed for at besidde igen.
De kunne være blevet klattet væk, men istedet blev de brugt til at cementere mit nye liv.


Det er et valg jeg aldrig har fortrudt...