Jamen jamen...
Jeg har egentlig masser af ting på hjerte, men jeg kan slet ikke få noget ned på tastaturet. Jeg har påbegyndt en sætning flere gange, men hver gang syntes jeg det lyder forkert, og hele molevitten er slettet på et sekund igen.
Sådan er det jo nogle gange og jeg tror bare at jeg er lidt uinspireret. Måske det skyldes vejret, måske jeg er brugt efter endnu en weekend, måske det skyldes bekymringer omkring børn og det faktum at jeg skal ud i aften. Noget jeg egentlig syntes kunne være hyggeligt, men som jeg alligevel syntes er totalt kikset på en mandag.
En sen koncert på the Rock, med afgang her fra ved otte-nitiden..
GUD hvor jeg ikke syntes jeg orker det. På det punkt er jeg splittet og husker hvor meget glæde jeg har haft af levende musik førhen. I dag er det ligesom om jeg er forbi det stadie og ikke rigtig gider så sene hverdagsaftener ude mere. Men kan det virkelig være rigtigt?? Jeg mener..
Jeg er jo ikke en gammel kone med stok og høreapperat, er stadig frisk og vital, så jeg burde jo være klar til lidt tjuhej.
Faktum er at det er jeg bare ikke.. Jeg syntes det er for sent, jeg gider ikke dresse mig op, gider ikke støjen, og gider slet ikke stå et sted med et klientel der er på det halve af min egen alder. Jeg kan mærke at mit selvværd også spiller en rolle her, for jeg orker heller ikke være omgivet at chicks der valser rundt på høje hæle og i korte kjoler eller stramt kluns, altimens jeg selv står på mine flade konvolutter, en gevaldig topmave, og mit trætte ansigt lagt i de rette folder.
Som jeg skriver disse ord, kommer der følelser frem i mig jeg ikke selv var klar over var der, da jeg gik i gang med at skrive for fem min siden!
Hvad er der inden i mig?
Måske handler min uvilje i virkeligheden mere om den usikkerhed jeg besidder. Den indre bevidsthed der fortæller mig, at jeg slet ikke er god og smuk nok til min kæreste. Jeg ved at han som alle andre mænd kigger på kvinder, at han elsker og nyder syntes af en smuk kvinde, men derfor er det også helt uden for min fatteevne at han er sammen med mig. Det er dog aldrig noget han praktiserer når vi er ude sammen, der er han obs på mig, men jeg forestiller mig alle de tanker, der når at gå igennem hovedet på ham på sådan en aften.. tanker om hvor fedt det kunne være hvis han istedet at hænge på mig, kunne gafle en af de herligheder der vimser om på sådan et sted.
Gud hvor det bare flyder ud af ørene på mig nu..
Måske det er fordi vi begge er så trætte generelt, med den familiestruktur vi har sammen med de fire børn. Der er ikke meget privatliv, og uden at jeg skal gå i detaljer det er jo en pæn blog det her, så savner jeg den nærhed man kan have når man kan gå i seng bag en lukket dør, og bevidstheden om at der er ro i hytten. Det er som om romantikken og lysten er sat på stand by, og selvom jeg ved at de ydre omstændigheder har skylden, er jeg et eller andet sted sikker på, at det også handler om mig... Jeg er bare ikke en ordentlig kvinde!
Jeg startede med at være ordløs, men nu hvivler det rundt med skidt og møg der inde i min hjerne. Det er egentlig en ret så god beskrivelse af hvordan jeg fungerer. Jeg kan aldrig vide hvornår det skrider for mig.
Sikke noget da, denne mandag er pludselig blevet til en sort mandag.. Jeg må vist tage mig sammen og finde smilet frem igen.
Henry! Tag på en lille date med din mand. Hop op på de høje hæle, smæk noget makeup i krydderen,giv håret en gang lak og træk maven ind.
SvarSletOg husk så:
1. Se dig omkring. Der er mange meget yngre piger, som ikke når dig til sokkeholderne
2. Han er sammen med dig - ja, lige netop dig og ikke en eller anden anden
3. Min mand sagde forleden, at han faktisk syntes meget unge piger var uinteressante. Han ville hellere ha' sådan en tranet trunte som mig. Mon ikke også det gælder for din mand? :-)
Du er nu ganske god til at få det til at flyde i mit hoved også. Jeg er selv en rigtig rockmama, elsker stemningen en koncert leverer. Så metallica i Forum iførst "Yes we can" - Obama t-shirt og kæmpe mave. Jeg følte mig da ikke ligefrem hjemme der, men elskede nu alligevel stemingen. For mig er en Roskilde or whatever festival som en god ferie, jeg elsker kolde fadøl og go' rock mm. musik. Men jeg kan også føle mindreværd ift. til den slags og ugidelighed, for vores familiestruktur er også af den slags, hvor (ja lad os bare sige det) Sex og nærværd er en sjælden begivenhed. Det er ikke eksisterende her mens jeg har været gravid og faktisk så tror jeg også, at jeg af natur ikke helt kan finde ud af den del i mit liv. Vil enormt gerne også for Prebens skyld, men det er faktisk hårdt arbejde at lægge tankerne og bare lade stå til. For mine tanker er dem der holder mig tilbage, det er da helt sikkert. Tanker er guld værd og også djævelske ind imellem. Men herhjemme har vi affundet os med tingenes tilstand og min mand er virkelig meget forstående hvad det angår. Små børn og manglende nattesøvn er ikke vand på den intime mølle, men så må man være intim på andre måder, det er vel mere nærheden man skal huske og der er vigtig, det har vi da erfaret. Jeg håber du kan lukke øjnene og bare smile bredt og så mærk efter...måske breder det sig til resten af kroppen. Det er godt at få vendt tankerne her tror jeg. Ud emd det dårlige og ind med det gode ; )
SvarSletKære Susling.
SvarSletTusind tak for dine ord. Jeg er faneme endt med at sidde her og småtude lidt. Det er helt åndssvagt. Jeg bør nok gøre som du siger og gå med, simpelthen for min egen skyld. Suk
I morgen er en bedre dag igen, OG så hjælper det da at læse at også du syntes mandagen er rådden ;))
Solidaritet siger jeg bare
Knus
Kære Rikke. Der er nu alligevel rart at få at vide, at andre også bokser med intimiteten og den slags. Roskilde og jeg har været virkelig gode venner i tidernes morgen, så ja.. det huskes som noget godt. Bare ikke lige idag:(
SvarSletDesuden er det nok kommet bag på mig, HVOR bøvlet det er nu, for jeg troede det ville være nemmere med store børn, men det er det bare ikke. De er nemlig vågne hele tiden og på de underligste tidspunkter. Der er en uro og et rend hele tiden igennem lejligheden og dem kan vi jo ikke bare smide i seng kl otte og så er det det.. Øv for en mandag, i morgen må blive bedre igen.
Tak for at du deler og mange knus
Henriette .-))
Imorgen er der atter en dag.
SvarSletKnus.
Hej Margith.
SvarSletJa jeg ved det :-) Og nu er den tættere på heldigvis
tak og knus
Er det slet ikke muligt at indrette et hjørne af lejligheden som er dit og kærestens soveværelse? Som jeg forstår det så sover i hvor der er plads alt afhængig af hvor mange børn der lige er hjemme. Håber det snart lysner for dig søde Henriette. Knus
SvarSlet