29 september 2009

Tilbagelænet koncert for voksne

Ja altså jeg kom jo afsted i aftes, og det gav bonus..


Bonus på humørfronten, bonus på underholdningskontoen, og bonus på holdeihåndognusse-opsparingen ;)


Jeg havde jo lovet kæresten ikke at trække mig, og en lille peptalk fra den kloge kone gav mig det sidste skub, så jeg sprang i bad, trak i rockchick klunset, glattede håret ( virkelig klog beslutning, eftersom det regnede og krøllerne sprang ud igen to min efter jeg havde sat mig i bilen..), OG fik pyntet ansigtet med make up.

Jeg fortrød ikke et minut da først vi var indenfor. Det kunne faktisk godt være endt mindre behageligt, eftersom jeg med alle mine tumpede tanker, fik tricket en migræne få minutter før vi skulle ud af døren. Det er helt klassisk, og handler ikke om at jeg lide af hovedpine, men mere om at man rent faktisk kan være i stand til at provokere sådan et anfald frem, alene ved frygten for at det skal ske. Imigran er min redning og da musikken gik i gang var jeg frisk igen.

I døren rendte vi på dørmanden og trommeslageren, et par af Johns venner, og sådan nogle er ikke dårlige at kende når man skal til koncert. Vi kom gratis ind, blev plantet i "VIPloungen", og med en kold Cola og kæresten i hånden syntes jeg faktisk at det ikke var så ringe endda. Hr trommeslager tog hjem igen på et tidspunkt, han har en alm hverdag som kuffertslæber i lufthavnen og skulle tidligt op, så derfor sad vi der helt alene bare os to, og bare var kærester. Åhh det trængte jeg til..



Musikken som sådan var ok, sådan lidt old American rock'n roll med en forsanger på over tres og iført langt gråt hår og glimmerskjorte hihi. Publikum var heller ikke vårharer, og hvor var det sjovt at sidde der og observere deres ansigter imens de lyttede og sang med. Normalt står jeg jo lille som jeg er, plantet bag en masse glatnakker og kan ikke se en hujende fis, men i aftes ku jeg se hvordan jeg selv må have set ud, når jeg henført og begejstret har sunget med på mine egne ynglingsbands numre. Jeg skal lige hilse og sige at det ser rimeligt tåbeligt ud. Det er åbenbart et band der har mere end 25 år på bagen, og derfor var den gennemsnitlige alder hos publikum også derefter. Er I klar over at jeg har en meget smuk og velholdt kæreste?

Min egen nørrebrobørste, har en kraftig hårpragt, dog helt helt kort trimmet, han er slank og velholdt, (bortset altså fra den tand der røg ud og som er ved at blive erstattet hihi ), han går i tøj der sidder ordentligt og så er han ren og lækker, hvilket man ikke kan sige om de herrer på gulvet. Og herrer var der klart flest af i aftes. Kiksede, overvægtige, fedtede og iført tøj der ville få Hr. modediktator Mads Christensen til sig at forbarme. Hvad er det med middelalderlige danske mænd og deres selvrespekt?

Ingen kvinde med respekt for sig selv, ville tage en aften i byen iført falmede t-shirts, uformelige jeans med hængerøv og seler, udjokkede gummisko og fedtet hår. Det sker bare ikke. I alle miljøer, punk, rock, jazz, klassisk osv, er kvinder uanset holdninger, status og stil, altid bevidste om at de tager sig bedst ud, når de går ud. Mænd er åbenbart bare ligeglade..

Her røg jeg lige af sporet, men summa summarum, jeg nød min aften, var godt underholdt og kom glad hjem igen.


Nu har jeg lidt travlt, for jeg skal jo i strikkecafeen om lidt. Det er vigtigt at jeg kommer derhen, for jeg skal have hjælp til at komme videre med den røde sweater og mine sokker. :-)


Tju hej jeg må løbe

16 kommentarer:

  1. Jamen hvor var det godt, at du kom afsted :-). Det lyder som en dejlig aften, du har haft.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  2. Tak for et dejligt morgen-grin, Henriette :O
    Rigtig god dag til dig :)
    Knus herfra

    SvarSlet
  3. Hi hi, ja mænd er sku nogle skvat når det angår at se sig i spejlet. Måske ikke så meget mine jævnaldrende, for de er nu rimelig modebevidste...eller bare bevidste og deres egen reflektion i spejlet. Det er til tider næsten for meget. Man undres sku en gang imellem. Det var dejligt du kom afsted. Der er sku ikke noget som en go' koncert...

    SvarSlet
  4. Super du kom afsted og selvfølgelig har du en lækker kæreste :)

    Henriette, jeg bliver lige nødt til at spørge, for måske har jeg misset noget - har vi en ny dato til en strikkeaften?

    Knus
    Pernille

    SvarSlet
  5. Hvor skriver du godt! Man kan jo føle det, når du fortæller om ræset inden - og forundringen over de overvægtige fedtede!

    Måske har du også travlt i dag - det lyder som om at der er mange ting, som du en gang imellem må aflyse og forhåbentlig gør du det også - så der bliver tid til hvad var det du skrev ... spare op, til ... bonus på holdeihåndognusse-opsparingen :-)

    SvarSlet
  6. Kære Henriette
    Det var godt du kom afsted, du lyder så glad!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Kære Gittemay. Det var det også kan du tro, og en der var tiltrængt :-)

    God aften til dig her fra Vanløse
    Knus

    SvarSlet
  8. Åh Lone:) Det var skam så lidt, det glæder mig at du hyggede dig

    Knus og rigtig god aften
    Henriette;)

    SvarSlet
  9. Det er helt rigtigt Rikke. ;)
    Musik er altid en god måde at muntres op på

    Mange knus og god aften til dig

    SvarSlet
  10. Hihi Pernille. Ja søreme om jeg ikke har ;)

    Du har ikke misset noget, og jeg tror jeg skriver lidt om det i morgen, jeg mangler bare at finde et sted til os

    Mange knus og kh
    Henriette :))

    SvarSlet
  11. Kære Dax. Tusind tak og lad mig lige sige her, at du jo hører til i kategorien af yderst pæne herrer :)

    Jeg håber at min kæreste med tiden får et skæg der ligeså flot som dit, især farven. Det klæder dig virkelig godt, så du hører ikke til i den kategori jeg skrev om hihi

    Rigtig god aften til dig
    Kh Henriette

    SvarSlet
  12. Tak Vibeke, det er jeg også igen :-)

    Knus Henriette

    SvarSlet