Tidligt op og seeent i seng

Gaaabb jeg kom alt alt for sent i seng i nat..


Begyndte jo fredagen tidligt som jeg plejer, men til forskel fra andre dage, faldt jeg ikke i søvn igen. Jeg skulle på visit på havnen, og tog glad afsted i sol og med forventning om samtale og godt selskab, med en klog og direkte kvinde.

Jeg blev bestemt ikke skuffet.


For det første må jeg lige nævne at jeg ikke kommer i den del af byen særligt tit, og det er en skam for hold da op hvor er der dejligt. Stemningsfuld, smuk og med karakter breder bydelen sig ud, med vand og kanaler, sejlbåde, kanalrundfart, cafeer og meget mere. Og som om det ikke er nok, har min nye bloggeveninde ( hvis jeg må være så fri at kalde hende det ), den mest fantastiske udsigt til de fleste af byens kirkespir, Nyhavn og længere ude operahuset.





Jeg tog det hele ind med slet skjult begejstring og endnu mere, da vi fik pakket ud og bænket os i solen ved havenfronten. Jamen så er det altså at jeg syntes at livet ikke har meget bedre at byde på, på sådan en fredag i september.


Nu er " damen" jo i min verden, ikke netop kendt for at være den gængse hausfrau- og juhublogger, men en kvinde der kun skriver når der er noget der trykker eller vækker til eftertanke. Det er netop derfor jeg holder så meget af hendes blog, en spire vokser og bliver til et indlæg der stort set altid får mig til at tænke, stoppe op, nikke genkendende og råbe JA sådan har jeg lige netop også tænkt om dette og hint. Det er så fedt.

Men hun har faktisk masser af andre kvaliteter end bare at være skarp skribent. Jeg blev trakteret med hjemmegjort saft, brød og marmelade. Og lad mig lige slå fast.. det kan hun sgu godt finde ud af. :-)



Der sad vi så, hende og jeg. Først i skygge og så i sol, faktisk så meget at jeg i dag, er nærmest det man kan kalde lidt småforbrændt i ansigtet! Vi er altså i september og den er på vej væk fra vores breddegrader, men alligevel var den stærk og varm og nu ligner jeg en indianer.



Efter timer med en masse seriøse emner og kun en lille bitte teeny weeny smule om strik..., vendte jeg snuden mod Vanløse igen. Trafikken var en helvede og jeg var træt i knolden, så det tog sin tid at finde hjem. Hjem til den ventede kæreste og ikke ret meget andet. Rasmus og Mira er ikke hjemme, Josefine kom først sent og er forresten ramt af noget der kunne være influenza, dog ikke svinet, men det er der andre der er på hendes skole. De har været syge hele bundtet og nogle af dem er endt på hospitalet, men det er en helt anden historie..


Jeg fik sovet et par timer, og så skulle der ellers gang i pinde og film på fjerneren, men det var søreme en noget pauver affære så jeg tog lyttebøffer på og så sad vi ellers der i vores tosomhed John og jeg. Lidt god whiskey fik fredagen til at ende perfekt.


Nu er det lørdag og her skal ikke ske en hujende fis. Præscis som jeg ønsker det. Vi har morgenhygget med marsvin og kaffe, så hvad kan jeg ønske mig mere af i dag???



Ingen verdens ting. Jeg har hvad jeg skal bruge og mangler intet. Jeg er sgu lidt lykkelig.



Og jeg var i går morges nået så langt med mit firkantede tæppe. Nu er det blevet større og det er stadig den første Zauberball jeg er igang med. Det garn rækker langt må man sige.