De korte nyheder 29/10-09 ( strikomania 2 )

Jeg har fumlet med farver og er endt med at beslutte mig til at eksperimentere lidt i kvaliteter.
Næste sjal bliver en kombination af Uldgarn fra Peru. Lima hedder det, og så det tyndere garn fra Holst.


Jeg har noget dødlækkert garn fra Sommerfuglen, er vild med farverne der er købt i en samlet pakke, men nu er det fjerde gang jeg har fat i det og forsøgt at få det til at fungere. Jeg ved ikke..
Der er et eller andet med farverne, når de først bliver sat sammen, det kikser og virker faktisk direkte grimt. Dernæst har jeg forsøgt at at kombinere det med andre farver og garner, også uden held.. Det er muligt det bliver noget af det der kommer til at ligge rigtigt længe inden der dukker noget op der virker. Lige den rigtige opskrift feks.


Det grå sjal er nu helt færdigt og jeg endte med at hækle en lille muslingekant på.


I spidserne har jeg sat kvaster på, for at give det tyngde når man slynger det rundt om sig


Alt i alt er det blevet rigtigt godt og jeg er tilfreds med resultatet. :)




I aftes var Mira enebarn, og hun og jeg var alene hjemme og sandheden er, at i sådanne situationer har vi det godt og hyggeligt. Mit overskud og mine kræfter blev så meget større, og jeg havde endda lyst!!!! til at hygge med tændte lys og lidt nus i mit hjem. Altanen blev oplyst af lanterner, der blev ryddet lidt op i køkkenet og vi fik småkager til kaffen/theen. Disse ting er jo noget der bare skulle være en selvfølge, men sådan er det desværre ikke.

Josefine var på skolen, Theis er endelig "flyttet" op til sine bedsteforældre og Rasmus er på overlevelsestur med klassen. Jeg havde det så godt og hele huset bar præg af en meget roligere og rar atmosfære. Alle de dårlige energier fra Theis og Josefine er som blæst væk når de ikke er hjemme og lige nu sidder jeg her og kan være nær tudegrænsen fordi jeg ikke ved, hvornår jeg får sådan en aften og oplevelse igen.

I aften kommer Josefine nemlig tilbage, Theis er helt uforudsigelig og kan stå her igen hvert øjeblik uden forvarsel, hans ophold er nemlig slet ikke sikkert, da han svinger så meget og ikke kan bestemme sig til hvad han vil. Det er noget der virkelig piner mig, for jeg har faktisk mere ro nu, og har meget brug for at vide hvordan mine dage er eller vil blive. Jeg syntes jo det må være fair at forlange at vi får en klar melding, og om ikke andet en opringning om hans returneren så jeg kan forberede mig på at luften igen bliver tyk af konflikter, røg og den evindelige kritiske strøm af spørgsmål.
Det er jo så bare kun mig der mener det... og følelsen af ensomhed er enorm fordi jeg selv og alene må håndtere det problem. Lige nu vil jeg nyde min indre ro der er så skrøbelig og svært tilkæmpet, jeg vil nyde den fred der er i huset.



Så længe den får lov at vare..