Tyndhudet og tykblodet OG en udfordring til bloggere

Her kommer så lidt af hvert om alt muligt og ingenting. OG KIG NEDERST i indlægget for at finde ud af, hvilken udfordring jeg nu lægger ud i blogland..




Det kedelige først:

Første etape af touren (familien rundt), er taget. Nu skal jeg så have taget anden runde, men hvornår?? Det skyldes at det ene barn ikke har været meget hjemme og det andet er sygt. Vel plantet og med kaffe indenfor rækkevidde, fik jeg fortalt om fredagens besøg og besked fra lægen. Det er muligt at jeg her på bloggen fremstår som velformuleret og dygtig til at udtrykke mig, men sådan er jeg ikke når jeg skal tale. Der bliver tingene sagt i en underlig usammenhængende strøm, og jeg selv syntes det får en latterlig klang, når jeg hører mig give udtryk for hvordan jeg har det. Andre siger at det ikke opfattes på den måde, men ved gud.... jeg syntes det er meget lettere at skrive. Der flyder det ud af hænderne på mig, spontant og uden tøven.

Jeg kan ikke sige hvad resultatet er eller bliver. Jeg kan kun vente og se. Jeg er fast besluttet på, at mit helbred og min hårdt tilkæmpede ( og altid vaklende) livsglæde ikke skal forsvinde igen, så der er stor sansynlighed for at jeg tager lidt væk. Gittemay skriver om illusioner og deres magt her, og jeg selv må erkende at mine er brændt af. Det gør mig arrig på mig selv og ærgelig, for jeg burde sgu ha lært af det liv jeg har haft.



Det meget mindre kedelige her:

Min læge gav mig noget at tage for at jage den ulidelige pine på flugt. Beskeden var, at det gerne skulle virke inden for en dag eller to, var der ikke effekt efter højst en uge, skulle det helt droppes, er der virkning skal jeg være på den en måned. Det er noget der hedder Beta blokkere, et blodfortyndende middel man ellers bruger til patienter med blodpropper. Man har åbenbart erfaret at det har en udemærket effekt på migrænepatienter.

Det virker... :)

I går morges ku jeg sige højt til mig selv, at jeg for første gang i en måned ikke havde haft ondt i hele 24 timer.. Ja det lyder jo helt vanvittigt, men ikke desto mindre er det altså helt vildt som det kan påvirke en, den konstante smerte der sidder og gør synet forringet og får maven til at rulle. Nu har jeg så lige slugt den fjerde pille, og stadig ingen smerte. På den front er jeg så glad og lettet. Jeg ser frem til at blive mere frisk nu.


Og nu til det mindst kedelige:




Jeg har for længe siden indkøbt sådan et krydsnøgleapperat, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg også måtte have skaffet mig en garnvinde. For længe siden var Sifka fremme med det forslag til mig, og dengang anede jeg slet ikke hvad det var for noget. Det ved jeg nu..

I lørdags ankom min helt egen vinde med posten, og jeg skal lige love for at jeg har hygget mig med at lave egne nøgler hele lørdag aften.

Jeg er jo proffesionel hyggefis, så i forlængelse af min hjemsendelse med beskeden om ikke at foretage mig andet end det der gør mig glad, byggede jeg rede i sofaen. Jeg missede Mariannes strik in, men jeg lavede mit eget.

Garn, gadgedts, opskrifter, bærbar, kaffe, godis, tæpper, puder, Barnaby og lydbog er nogle af de ting der blev anbragt i min nærhed, og da jeg er en lille praktisk gris og også opfindsom, fandt jeg lynhurtigt en måde at anbringe både garnvinde og nøgleapparat på. Comfi er NØGLEordet her;)

Her ser vi så hvordan Henriette gør når hun skal forkæle sig selv:


Krogen er klar til indtagelse.



Nøgleapperatet blev spændt fast på den bærbare så jeg ku sidde med den på benene i sofaen. Det er ikke lige så nemt at se her, men den står til højre i billedet. Op på lårene, på med garnet og så dreje dreje på den bekvemme måde.. :)

Der mangler vist ikke noget..


De første nøgler er klar


Æsken der havde indeholdt vinden, var et kæmpe hit for de pelsede. Ind og ud gik det, og så er den god at gnave i :) Trods tæppet er det endda lykkedes dem at tisse UDENFOR.. Fyhh altså


Et hurtigt strikket halstørklæde, gråt garn til det næste sjal og garn med en påbegyndt sok.


Min egen strikkebog. I den har jeg styr på de ting jeg har lavet. Der er en garnprøve, og div oplysninger om hvad det er jeg har haft gang i. En god måde at huske på, OG så er den sjov at lave. En lille strikkescrapting ku man kalde den. I den er også noteret det jeg ønsker mig, ting der skal supplere min hobby, mine egne fortolkninger af opskrifter, der er svære at se for sig..


Snoningen på den røde, ser feks sådan ud i Henriettesprog. Mere overskueligt for mig, da jeg er visuel og skal se mønstret i praksis for mig..


Min plaid, lavet at ungernes gamle sweatre. Den er efterhånde godt slidt, men har i år fundet ny anvendelse...


Nu hænger den nemlig over sofaryggen. Lommerne i Josefines gamle cardigan er endt med at have fået nyt liv som opholdssted for strikkedimser der ellers ligger og flyder på bordet.




TIL SIDST:


Nu er det så at jeg her vil komme med en udfordring som jeg håber I vil lege med på. Farvelegen var virkelig sjov syntes jeg, men nu skal det handle om noget andet.


Jeg har vist jer min strikkekrog, det er der jeg sidder når jeg skal hygge og da jeg ikke har en fast plads at sidde på, bliver tingene hele tiden flyttet. Frem og tilbage, og frem igen. Det er min måde at lukke verden ude på. Der jeg slapper af jeg bliver glad i låget af at nørkle.


Udfordringen er:


1. Vis mig din kreative oase.

2. Hvad indeholder den?

3. Hvor er den?

4. Hvad betyder den for dig?


De første tre der får udfordringe skal være:


Jeanette Mariae

Sifka

Garnmoster


Jeg håber at I vil være med på spøgen og derefter sende den videre til tre nye kreative bloggere.

Kærlig hilsen Henriette