At tage tyren ved hornene.. OG OG ... en rød afslutning ;)

Ja jo, jeg ved at illuatrationen er lilla, men sån er det. Den burde være rød, men ku ikke lige finde noget jeg syntes var fint..


Nå, men altså. At tage tyren ved hornene er altså ... ikke let.

Jeg skal finde de rette ord til at formulere hvad der sker med mig, når jeg tager fat om nældens rod.

Jeg blev reelt sendt hjem med en sygemelding fra min egen hverdag i går, og det er jo egentlig helt forrykt. For hvordan kan man det?? Bliver man sygemeldt fra sit arbejde, ja så tager man hjem, men hvad gør man når det omvendte sker? Det går jeg så lige og funderer lidt over.

Jeg kommer ikke til Køge i dag, som jeg drømte om. Jeg har ikke kræfterne til den lange køretur, men jeg mener helt ærligt heller ikke, at jeg ville være et hit i det selvskab lige netop nu. Et strik in i helt fremmedes selskab skal knagme være en herlig og hyggelig eftermiddag, og jeg kan ikke bidrage med andet end tristhed og øv, så jeg har skrevet til Marianne og meldt fra. Det er jeg da ikke glad for, men på den anden side.. Jeg kan altså godt selv se at det er det bedste for de strikkedamer der ellers har meldt deres ankomst. Jeg får nok en anden mulighed en dag.

Kæresten skal til begravelse i dag og jeg deltager ikke. For at være helt ærlig, så gider jeg bare ikke at være med til det. Jeg kendte ikke afdøde, kender kun hans bror en smule, og hvorfor skulle jeg?? Jeg bliver her, og får tænkt over hvordan jeg skal få afleveret den besked, at jeg er blevet sygemeldt...

Jeg ku jo være så heldig at det fik noget til at klikke her i huset, men det tror jeg faktisk ikke på.


For ikke at det hele skal gå op i den rene elendighed og tudetale, så er der een hurraoplevelse på programmet fra i aftes.

Jeg fik som de andre aftener, klart bedring i knolden efter otte, og jeg fik SGU DA ( sgjuse my frensh) strikket den sidste maske på den røde sweater.


JUHHHUUUUUUU OG HURRRAAAAAAAAAAAAAAA


Nu er den syet sammen, og da jeg aldrig har lært hvordan dette egentlig gøres sådan helt proff, blev det bare som jeg syntes det skulle gøres. Den ligger her ved siden af mig og jeg glæder mig til senere at tage billeder af den. Om jeg i første omgang selv er inden i den når det sker kan jeg ikke love, for jeg er IKKE noget kønt syn i disse dage. Halsen på trøjen er lidt underlig, men jeg tror jeg kan få den til at arte sig, skal lige se hvordan den ser ud på mig.

Jamen der er ingen ende på min stolthed jeg kan mærke at en ny er under opsejling. Uhh at begynde på et nyt projekt er altid spændende. Men hvilket???


Det siger jeg ikke endnu. He he