... øver jeg mig på hver dag.
Gittemay har også haft skrevet om det den sidste tid, og det har inspireret mig til at fortsætte øvelserne. Gittemay er et forbillede på den front, det er hun altså og jeg beundrer hende for at være så klarsynet til tider.
Det der med at lytte til sig selv og sin krop, er noget jeg har været ufatteligt dygtig til IKKE at ville. Resultatet var at jeg til sidst var så god til det, at jeg var i stand til blandt andet, at kontrollere mine toiletbesøg. Da jeg blev indlagt røg personalet helt op i det røde felt, da de fandt ud af, at jeg kunne gå i dagevis uden at tisse. Der blev talt med store bogstaver, og til sidst fik jeg en advarsel om at jeg kunne ødelægge min blære på livtid, hvis ikke jeg tog mig sammen og fik erkendt at jeg var i besiddelse af en krop, der havde behov.
Pure and simple....
Indtil da var det eneste jeg ku forholde mig til, mit ansigt og min hals. Resten "så" jeg ikke. Jeg kiggede simpelthen ikke ned af mig selv og heller ikke ind i mig selv. Smerten var simpelthen for stor. Der er så meget omkring min indlæggelse og tiden der førte til den, og dette er kun en lille del af en meget lang historie om en kvinde der i årevis blev mere og mere ked af sig selv.
At man i den grad kan kontrollere sine egen kropsfunktioner er jo i sig selv uhyggeligt, og jeg er så glad for at jeg lyttede til personalet den gang. Jeg måtte igennen en tid med faste tissetider, trods det at jeg jo slet slet ikke mærkede behovet, fordi min blære var helt smadret. Fidusen var at træne den omvendt, dvs at få den til at trække sig sammen, så jeg igen kunne komme til at mærke når jeg skulle tisse. Det lykkedes heldigvis.
I dag har jeg mærket mig selv. Jeg har en tid til tandlægen, nummer gu ve hva i rækken i år, og jeg orker det bare ikke. De sidste par gange har jeg haft sværere og sværere at komme afsted. Jeg har brug for en pause simpelthen. Med alt det andet der går for sig herhjemme, er et tur til Lyngby og alt hver der følger med af bedøvelser og avs, bare for meget lige nu. Jeg har stadig lægens ord i baghovedet og prøver hver dag at tage hensyn til mig selv og således også i dag..
Jeg har aflyst..
Lyttet til mig selv
Pure and simple.
Hvor er det godt, at du har fundet ind til dig selv og nu formår at lytte til din krop igen. Vi skal sørme passe på os selv og én af de stier vi skal gå ad, er den med vores krops signaler. Kroppen tager jo ikke fejl...
SvarSletDesværre er det svært at mærke efter, hvis begivenheder sker oven i hinanden og vi ikke magter at sortere og sige fra.
Søde Henriette, jeg har lige fulgt din opfordring og leget paparazzi på vores marsvin. Kig forbi :o)
Knus fra mette
Det kan nemlig være svært, men vi bliver da bedre ikk.. ;)
SvarSletJuhu Mette jeg kommer springende lige meddetvuns.
Knus og tak for dine ord
Henriette ;))
Af skade bliver vi kloge, men sjældent rige...og dog...for rigdom er jo ikke kun gods og guld...:o)
SvarSletJeg øver mig jo også hver dag, og det går oftest fremad, men det sker da også at jeg har halmballer i "ørene"...og så får jeg det at føle på den hårde måde...manglende energi, tristhed og huleboer mentalitet... :o)
Godt at du lyttede til dit indre idag... :o)
Knuss
Kære Pi Andrea, du har så evigt ret.. Og den med huleboermentaliteten, DEN kender jeg alt til også. Den er også en af mine kampe. I dag er sådan en dag, og jeg har kæmpe indkøb hængende over hovedet, men indtil videre har jeg bare ikke orket at tage tøj på. Sådan er det bare og vil familien have rugbrød, mælk og gulerødder, er det nødt til selv at hente det.
SvarSletJeg bliver ikke populær på den konto, men sådan er det bare.
Tak for kommentaren, den hjalp mig.
Knus Henriette :))
Jeg er et af de gode eksempler på, at det og gå til tandlægen mindst to gange om året, er noget opreklameret fis. For i starten af 2008 var jeg for første gang til sådan en fætter efter mere end 10 års frivilig pause. Jeg slap overraskende med en rensning af tænderne og ros af mit tandsæt. Hun overtalte mig midlertidig til, at komme til tandlægen de to gange om året, hvilket var meget nemt for hende, da mine to bonusunger var med og overfor dem kan det være lidt svært, at få dem til noget, hvis de kan se, at deres mor eller bonusfar ikke vil det samme, som de skal. Med børn omkring ens ben bliver man nogen gange tvunget til, at tænke nærmere over de små ting i hverdagen, der tidligere ikke har betydet det helt store for en.
SvarSletJeg kender det godt, ikke så voldsomt som dig kan jeg godt fornemme. Men helt ærlig var der jo rigtig meget man aldrig havde udsat sig for, hvis man lærte at lytte bedre efter. Jeg er stadig dårlig til det. Det er bare så svært og jo det hænger nok sammen med den manglende og grundlæggende kærlighed til sig selv. Jeg håber stadig på, at jeg hver dag bliver bedre. Jeg øver mig da og bliver lige så tit vildt ked af det, når jeg så kan se, at nej...jeg kan stadig ikke lytte. Noget der er så tæt og alligevel så langt væk som en hvisken. Tit får jeg så et slag med en forhammer...bliver indlagt med en blodprocent på 3,5, får sclerose, psykose, depression and en masse små skavanker. Gad vide hvad der mere skal til før jeg/vi fatter vink med en vognstang? : )
SvarSletGode tanker sender jeg til dig, Henriette.
Jeg har efter mange år lært at lytte til min krops signaler - og lært at sige fra. Det er nødvendigt - og det er flot at du også gør det Henriette. Det er bestemt ikke nemt. Mange tanker
SvarSletGodt! :)
SvarSletGodmorgen Kenni. Det er lidt morsomt som dine papbørn har kunnet rykke dig så meget, men jeg kan mærke at du nyder det, så det er bestemt positivt. :-) ... også for dine tænder ;)
SvarSletGod dag Kenni
Godmorgen Rikke og tak for ordene. En tur helt ned under gulvbrædderne hjalp gevaldigt, men du har ret.. det er utroligt så meget man kan byde sig selv.
SvarSletJeg ønsker dig en rigtig god dag, og glæder mig over at du og din familie har haft en dejlig og positiv start på jeres nye liv med Mathias. :)
Mange kærlige hilsener
Henriette
Godmorgen Anette. Ja det er ikke noget der kommer af sig selv, og desværre heller ikke før vi er blevet ældre og mere livserfarne. Sådan er det, men jeg er glad for at også du har lært kunsten. :)
SvarSletMange kærlige hilsener og god dag
Henriette :))
:-) Nemlig så, Pernille
SvarSletGod dag og kh