09 november 2009

Bilsyn og børnestatusopgørelse


Jeg skal ha bilen til syn idag.


Jeg er jo selvfølgelig overbevist om, at den går lige igennem, men man ved jo aldrig så jeg er lidt spændt. Heldigvis ligger det ikke langt herfra og jeg må bare bevæbne mig med noget håndarbejde, så jeg ikke får et flip af ventetiden. Jeg er ikke den eneste går jeg ud fra..


Det smarteste er nok at jeg allerede nu, tager kluns på og kommer afsted. Ud i mørket og blæsten..




Status omkring børnene:


Josefine mener ikke at hun er i stand til at gennemføre sin udd!!!

Rasmus er skoletræt og vil ikke i skole..

Mira syntes jeg er ond!

OG

Theis har direkte i en samtale med John torsdag aften sagt at han hader mig som pesten og, at han helt bevidst gør alt hvad han kan for at provokere mig og gøre mig ked af det. John er enig med mig i, at det tyder på at han arbejder på at få mig til at flytte. Det var tydeligt at han håbede på at John ville være med ham i den sag. Under samtalen med knægten, gjorde John det helt klart at han elskede mig ufatteligt højt, og han IKKE under nogen omstændigheder skulle gøre sig forhåbninger om at vi gik fra hinanden. Det blev slået fast at når nu han ikke ville indordne sig, skulle han flytte. Det er jo nyt for mig, da jeg ikke anede de havde haft sådan en samtale. Den fandt sted efter jeg forlod stuen i arrigskab.

I aftes fik jeg så også sagt at jeg IKKE kan bo her meget længere under de forhold, at jeg IKKE kan leve med at skulle chikaneres i eget hjem, men vi aftalte at jeg skal førsøge at gøre mig stærk og IKKE lade mig påvirke, og jeg har forklaret at det kan jeg kun, hvis jeg har hans åbne støtte hele vejen igennem... John fortalte iøvrigt også, at han forgæves havde forsøgt at få knægten til at fatte, at det hele skyldes han egen uvillighed til forandring og at han selv har bragt sig i den situation han er i nu med sin opførsel, men det kan Theis jo slet ikke selv se. I hans øjne er det mig der er årsagen til at hans liv ikke fungerer, og at han er deprimeret og iøvrigt også min skyld at han har fået epilepsi!!! Ja ok, godt så.. så siger vi det.

Heldigvis har jeg det sådan at jeg er ligeglad med at han siger han hader mig, for det samme ville være sket, med en hvilken som helst anden kvinde, John måtte have flyttet sammen med. Det er ikke mig personligt, men de ændringer og de krav der er fulgt med, der har gjort ham så rådden. Men det ændrer ikke på at jeg bliver så skidt tilpas af, at gå rundt sammen med ham hver eneste dag og være under kontrol, blive kritiseret og provokeret. Der er en forskel.






Så alt i alt går det jo forrygende

20 kommentarer:

  1. Ja, tju-hej, her går det godt!
    Hvor er det da dejligt, at manden din står fast ved sin kærlighed til dig og også sætter et ultimatum op for knægten. Jeg håber, at han holder fast ved det.

    Og selvfølgelig bliver du da påvirket alt for meget. Det ville da være underligt, hvis du ikke blev.

    Jeg er sikker på, at hændelser som dem hos jer finder sted i alle sammenbragte forhold etellerandet sted i geledderne. Hos os er det gemalens ex, der åbent har sagt at hun hader mig. Ikke sådan lige mig som person, men det, at der er en anden i hans liv, en anden i pigernes liv, at de holder af mig, at jeg putter dem, køber sko med dem... altså bare min eksistens. Havde det usandsynlige sket, at gemalen havde fundet en anden end mig, var det hende det var gået ud over.

    Det har fyldt og fylder stadig meget i mig, særligt nu, hvor hun er indlagt på lukket psyk og jeg sørger for, at pigerne besøger hende, køber en buket blomster, snakker om deres sorg med dem osv. For dælen da, hvor fylder hun meget i vores liv.

    Jeg tænker dagligt på dig og tjekker ofte din blog for at se, hvordan det går med dig.

    Knus fra Mette

    SvarSlet
  2. Ja selv med små skridt kommer man videre. Et stort kram o gpøj-pøj med bilen.

    SvarSlet
  3. Åhhh hvor jeg dog bare ikke ved hvad jeg skal skrive af gode ord til dig...andet end at jeg håber at det går glat igennem med bilen...og sender dig hermed styrkende stålfaste tanker... :o)
    Knusss

    SvarSlet
  4. Åh ja....
    jeg tænkte på om I ikke alle er lidt som en flok flødeboller i en bakke uden inddeling; I skrumler ind i hinanden, og fordi I alle er lidt sprøde i overfladen, kan selv små skub af forholdsvis blød karakter, give store krakeleringer.

    Se det positive og lyse af det:
    din John gør noget, og lukker ikke bare øjnene og siger at der ingen problemer er. Så håber jeg at I finder ud af det, og de 4 små voksne (!) også finder deres rolle og ståplads.

    stort knus til dig!!
    kh

    SvarSlet
  5. Godt John satte hælen i. Husk på den monentære sindsygdom, der hærger ham for tiden. Men det virker som om du på det plan godt kan gøre dig stærk. Det er nok svært helt at undgå at man bliver påvirket i det miljø du er i lige nu. Godt du har dit strikketøj du kan mediterer lidt hen over...Knus og tanker Rikke

    SvarSlet
  6. Håber bilen går igennem synet uden problemer. Det må være godt at høre, at John har haft en snak med Theis. Håber snart tingene bliver lidt lettere hos dig. Knus og mange tanker.

    SvarSlet
  7. Det var dog glædelig læsning, Henriette :-). Hører jeg et mindre gennembrud? Jeg tror det. Og det var da på tide! Nu skal der så bare holdes ved - og ved fælles fodslag kan man meget :-))).
    Det lyder godt - rigtig godt.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  8. Kære Henriette
    Nu ved du da, hvad du er oppe imod og at du har John på din side.
    Så må vi håbe, at det begynder at lysne forude.

    Kærligt knus fra mmig
    Kari

    SvarSlet
  9. Pyha, det er godt nok hårdt, Henriette. Men jeg synes også, jeg kan mærke et gennembrud, at du har Johns fulde støtte, og at knægten simpelthen må ud, hvis han ikke vil indordne sig.
    Jeg sender varme klem og håber, du får en god aften trods alt.

    SvarSlet
  10. Dejligt at høre, at du har kæresten på din side... så langt, så godt...

    SvarSlet
  11. Kære Mette. Ja det er dejligt og hjalp altså at få at vide. At det står på mange steder, er netop derfor jeg skriver om det, for det er ikke noget man læser eller hører så meget om.. Tabu kunne man vel kalde det. Og det skal vi altså have bugt med, for det er en virkelig hård virkelighed.

    Det er da vist heller ikke en let situation, den du selv er i lige nu hva.. Vi må støtte hinanden må vi.

    Tusind tak for den varme kommentar, jeg selv har ikke så meget overskud desværre, så selvom jeg ikke lige skriver noget, så læser jeg med alligevel. :)

    Mange mange knus og kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  12. Små skridt gælder her Lavendel og tak for din hilsen :)

    SvarSlet
  13. Kære Pi Andrea. Tusind tak skal du have, dine tanker glæder mig ;))

    Jeg ønsker dig en rigtig god dag
    Knus Henriette

    SvarSlet
  14. Kære Linda. Hi hi flødeboller, den var nok ikke helt ved siden af. :) VI er alle sprøde i kanten, men med skrøbelige overflader.

    Mange tak og knus
    Henriette

    SvarSlet
  15. Kære Rikke. Ja strik og bloggeri, er det der giver mig ro og får mig til at tænke på noget andet for tiden. Godt at man har en dejlig og givende hobby ;)

    Jeg håber at alt er vel hos jer og at du selv får passet på dig.

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  16. Kære Anette. Det gik heldigvis fint og jeg har det samme håb som du ;)

    Mange knus og dejlig dag til dig
    Henriette

    SvarSlet
  17. Kære Gittemay. Hvordan går det i dag med helbreddet? Bedre håber jeg søreme.

    Jo tak et lille bitte teeny weeny gennembrud, og det er noget der skal holdes fast i hele tiden.

    Mange kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  18. Kære Kari, ja det er da vist en klar udmelding. Og en meget kontant en, men jeg må bare holde fast i, at jeg gør det rette.

    Mange tak for din kommentar og mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  19. Kære Madame, ja det er knagme ikke en situation jeg lige havde drømt om.

    Mange tak for din hilsen og rigtig god dag til dig.

    Varme knus Henriette

    SvarSlet
  20. Nemlig Kirsten. Tusind tak og god dag ;))

    SvarSlet