02 november 2009

Bomulden er klaret..

og nu mangler jeg bare at lægge alle billederne på Ravelry.


Pyhh, det var altså en større operation at klikke alle de bundter ind i kameraet, og så skulle det hele jo på plads bagefter. Til gengæld må jeg nu huske mig selv på, at jeg skal være flink til at følge op på det, hver gang der for eftertiden ryger nyt inden for døren. ( Shyyy det er en hemmelighed og John må ikke vide at jeg stadig har noget jeg godt kunne tænke mig at få fingre i )



Lige nu står den på Folk og Fæ, en anden af mine hyggeynglingsunderholdningstvserier..


Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt til mig selv at jeg ville optage den fra tv, men hver gang er det smuttet, og i denne omgang er det fordi vores DVD- afspiller er til reperation. For et stykke tid siden gik jeg på Amazon for at tage konsekvensen og simpelthen investere i den på den måde, MEN er I klar over hvor meget den koster???

£94.98

Trods det at den er tudsegammel, at pundet er lavere end nogensinde og at der er masser af andre serier der er nyere og billigere, så er den altså stadig ret så hamper i pris, så det har jeg droppet. Der er grænser for min købekraft trods alt..


Jeg har haft tændte lys hele dagen, for det er så mørkt som i et gravkammer her, jeg har drukket the i rå mængder og en enkelt klejne ( ell tre..) er røget i skuffen, så jeg klager ikke. Heldig som jeg er, er jeg ikke tvunget til at gå ud, og på sådanne dage er jeg glad for min pension. Jeg skal bare hele tiden huske mig selv på, at LYS må der til, og stearin er ikke nok, laver jeg for mange indedage på denne tid af året, går det galt for min hjerne. Den skal bare have så meget dagslys som muligt.



Mesa Mega Bright 160 W
Dagslysterapilampe
Kr. 2.316,00 + moms
kr. 2.895,00
inkl. moms



For ikke så længe siden chekkede jeg på nettet, efter en lyslampe og også der fik jeg et mindre hjerteanfald da jeg så prisen... mere end 2000 kr skulle jeg hoste op med! De må da være sindssyge, og selv have glemt at få lys nok til hjernerne. Ikke på vilkår om jeg har penge til at lyse mig selv op med sådan en lampe, vi må jo huske på at jeg er kommet til at bruge penge på garn... Hmmmm prioritering er vist et problem her.. Hmmm


Billeder af garn må vente, jeg gider ikke lege mere med kamera og den slags nu, så her er i stedet et af noget andet fra hjemmet mit:


Dit og dat og grønt som jeg elsker.. Det hele lige her og nu hos mig.

18 kommentarer:

  1. Er du da så færdig, du har meget garn kvinde!

    PS. jeg kan simpelthen ikke følge med samtlige opdateringer, for min rss-reader vil åbenbart ikke fange din rss, så jeg må klikke mig ind på blogbot engang imellem (hvor du ligger under mine favoritter), så jeg kan følge bare en smule op på dit skriv, men jeg når ikke igennem alle indlæg.

    PPS. kæft, hvor har du altså stadig meget garn :-D

    SvarSlet
  2. Dejligt livsbekræftende Indlæg...jeg blev ihvertfald glad af at læse det...og de der lysskærme de må kunne findes billigere... :o)

    SvarSlet
  3. Jamen kære Anita, DET går jo virkelig ikke, at du ikke harm styr på mig ;)) Jeg selv kan ikke lige med det der RSS fis, så jeg har simpelthen bogmærket de blogs jeg vil følge. OG så ligger de jo også her ude i siden, så jeg kan se når der er skrevet nyt fra det store indland..

    Ja, jeg har vist meget garn og jeg aner ikke hvordan det lige gik til men jeg ved at jeg muligvis er lidt for god til at tjekke tilbud og den slags.

    Jeg er nu stadig dybt misundelig på din garnløsning, for den reol er virkelig fed da.

    Hi jeg kom til mat grine da jeg læste dig, det gjorde jeg altså og selvom jeg ikke kender din stemme syntes jeg alligevel at jeg ku høre dig råbe *fnis*

    Tak du søde og god eftermiddag
    Knus

    SvarSlet
  4. Kære Pi Andrea, det er også min tanke, men hvor da?? Det er jo det springende spørgsmål :)

    Tusind tak for dine ord, det er dejligt at du bliver glad når du læser med her.

    Jeg smutter lige over til dig og hilser på om lidt.

    Knus Henriette :))

    SvarSlet
  5. Fantastisk så meget garn, jeg er altså lidt misundelig :-D
    ... og klejner allerede??? hehe

    SvarSlet
  6. Ja hold da op hvor en masse lækkert garn - men man er da nødt til at have noget på lager for tænk nu hvis man pludselig står og mangler garn til et projekt :P God aften til dig. Knus

    SvarSlet
  7. Hej Margrethe, jeg bliver helt stum for jeg har jo slet ikke vist noget endnu.. det billede der er lagt på her i dag, er kun et lille et af noget af det der ligger i min reol... Du godeste.

    NU tør jeg da slet ikke nikke nej vise hvordan det så ud da jeg var igang... af to omgange.

    PIV ;)))

    Og ja bare en lille bitte klejne. Den sneg sig med forleden i min indkøbskurv og de smager så godt efter en tur på brødristeren..

    SvarSlet
  8. Det er da det man er nødt til, nå....

    *fnis* og knuus til dig Anette:)))

    SvarSlet
  9. Hvis det kun er bomulden, så tør jeg slet ikke tænke på når først ulden kommer op...

    Vejret i dag har krævet masser af stearinlys, men dem har jeg måtte tænke mig til, for det har jeg ikke på jobbet.

    Men hjemme er der fut i dem og det luner så godt!

    Rigtig god aften
    Knus Kari

    SvarSlet
  10. Du her været flittig med garnet..
    Kan man få for meget garn?
    Ja jeg spørger bare..
    Stort smil fra øen.

    SvarSlet
  11. Ha ha, min stemme varierer meget og er aldrig monoton (okay jo, når jeg er dødtræt og kun snakker, for at holde mig vågen), men ellers taler jeg højt, almindeligt og lavt og bruger ellers mange fagter, så du er slet ikke helt galt på den :-D

    SvarSlet
  12. Hold da lige garnfest, Quinde...

    Well... jeg har sådan en lyslampe, som er "på arm", ligesom en skrivebordslampe. Køn er den s.. ikke, men der er godtnok knald på lyset. Så hudt jeg visker, så kostede den i omegnen af 600 kroner - og er købt ved "Sahva" bandagisten i nærheden af Trianglen på Østerbro. Check dem på nettet. Måske har de stadig noget tilsvarende - hvis de overhovedet eksisterer. Har ikke boet i 2100 Ø i mange år efterhånden...
    KH FP

    SvarSlet
  13. Kari, godt at der er levende lys til dig når du kommer hjem. Jeg selv tør altså næsten heller ikke vise det hele frem.. ;)

    I lige måde og kærlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  14. Hej Mette Lykke. Ja det har jeg, det skulle simpelthen bare gøres. Et projekt mindre i bogen ;)

    Og NEJ det kan man faktisk ikke Hi hi

    Mange knus og god aften til dig
    Henriette :)

    SvarSlet
  15. hi hi det tænkte jeg nok Anita. ;)

    Jeg syntes jeg kender dig, selvom jeg jo slet ikke kender dig og kun ved en brøkdel om dig.
    Sådan er blogland..

    Mange knus og god bedring til knægten
    Henriette ;)

    SvarSlet
  16. Frau Putz.. det gør jeg nemlig ;)

    Tak for tippet. Sahva kender jeg særdeles godt, fra dengang Rasmus skulle have skinder på fødderne. Jeg har lige chekket, og kan desværre ikke se at lamperne er den del af deres sortiment længere, men der må være andre muligheder.

    Rigtig god aften til dig
    Henriette :))

    SvarSlet
  17. Klejner ??? du er da heldig. Ang. lyslampe -jeg har for et par år siden købt en i Netto til 400-500 kr - den er grim, men virker efter hensigten. Hold øje med Netto :-)

    SvarSlet
  18. Jeg vil sige som Det gule hus, at jeg købte min lyslampe i Netto for 400 kroner, og den er supereffektiv. Jeg tror, de har den på tilbud på et tidspunkt hvert efterår.
    Vi nyder også at se 'Folk og fæ' hjemme hos os - det er en skøn serie :-)
    Klem og ha' en dejlig tirsdag!

    SvarSlet