Marsvin i sigte.. 2

Jeg vil være marsvineavler... i mit næste liv.



Oj noj og gud hvor er de bare nuttede, og sikke mange slags der var af dem. Jeg blev selvfølgelig betaget og forelsket lige på stedet da jeg fik de små i hænderne. Kun een dag gamle som de var, var de ikke større end en lille mobiltelefon, men trods den korte tid i denne verden, begyndte den lille pelsbold at sludre og knirke lige med det samme da jeg fik den i hånden.



I haven står huse i flere størrelser og jeg var slet ikke klar over, at de sagtens kan bo udendørs året rundt. Det kan de fordi Gitte passer godt på dem, og hver dag fylder godt op med halm. Når vinteren rigtigt sætter ind, bliver husene fyldt til bristepunktet med halmen og derinde er der lunt og godt fordi halmen er hul og dermed fyldt med luft der isolerer, sammen med dyrenes egen kropsvarme. De er så forkælede er de og får masser af grønt og frugt. For tiden er det æbler og grove ting der ligger og er lige til at gnaske i sig.





Efter at have vandret rundt i haven og kigget på dyrene, blev jeg indenfor præsenteret for husets nyeste medlem. En lille bille hvid kaninus. Den er så fluffy at det er som at holde en vattot i armene. Med store lyserøde ører og helt blå øjne, var jeg jo også helt færdig over den. Men jeg nøjes nu stadig med marsvin, de er sjovere i længden.


Masser af plads har de at løbe rundt på og putte sig i





Derude i haven fandt jeg Cupcakes kommende mor til hans børn. På et tidspunkt MÅ jeg have en lille cupcake mere, med de hvide ringe om øjnene, og der i et af husene sad der et marsvin nøjagtigt magen til ham selv. En tromletyk hun, gravid med masser af unger, og hvis de to blev parret er det sikkert at der ville komme babyer i den samme udgave. Det er næsten ikke til at holde ud, og en dag så skal jeg bare have en mere.


Næste gang jeg skal på besøg tager jeg Rasmus med, han var nemlig ikke tilfreds med at jeg skulle derud uden ham. Han er også glad for de små pelsede :)