Sidste novemberdag med opsummeringer

Inden december begynder med hiv og sving, så er der en november der skal rundes af.


Det handler om strik, marsvin og min effektive fredag. Den sure teenager gider jeg ikke bruge tid på i dag..




Strik:






Jeg er færdig med min baktus. Den har fået en lille blondekant og nu venter den sammen med de øvrige tre seneste arbejder på at blive skyllet og strukket. Jeg kan se at den vil egne sig fint som en mini skuldevarmer med en lille broche og jeg tror søreme at den ender som en ekstra gave til min mor. Hende har jeg ikke set eller talt med i 100 år, fordi hun tilhører den travle del af befolkningen. Sine 66 år til trods er hun stadig i gang på arbejdsmarkedet. Hun arbejder i en børnehave og den tjans tager flere af hendes kræfter end for bare ti år siden. Hun er i mine øjne alt alt for hård ved sig selv, og burde tage den mere med ro, men jeg taler for døve øren. Hun bestrider to forskellige tjanser der, både som pædagogvikar og så er hun den praktiske gris, der får skemaer, indkøb og rengøring fra hånden. Jeg syntes nok at der bliver trukket lige store veksler nok på hendes velvillighed, men hvad ved jeg.. Derudover passer hun sin og fars kolonihave, børnehavens have, min morfar på 98, min far der har været syg i længere tid og senest har fået en ny hofte, og deres hjem selvfølgelig. Og så er der jo også lige mine unger, men som med jeg selv så er vi røget ned af prioriteringsstigen, fordi der ikke er tid og kræfter til mere. Pyhh jeg frygter helt seriøst for hendes helbred. Derfor skal hun have masser af gaver til jul. Gaver der kan varme hendes krop. Det er godt at hun holder sig i gang, men alligevel.


Nå, men det var lige et sidespor


Jeg har den orange sag på pindende, men ellers ikke andet og det er helt underligt. Sokker vil jeg gerne videre med, men jeg er sur på hælene stadigvæk, så jeg vil på torsdag fortsætte med den projekt. Vi skal til Bettina i strikkeklubben. OG JEG GLÆDER MIG ;)))



Marsvin:





Siden sidst har vi oplevet overraskende nye sider af især Lakridsen og Chokofanten. Der var endnu et par kampe i mellem de to andre krigere, og endnu lidt pels der fløj rundt. Ved sengetid syntes vi nok, at det var på tide at få lidt ro på, så vi lukkede åbningen i mellem de to bure med de tremmer vi havde pillet af ovepå buret. Og igen... HOLD DA OP! Det fik Lakridsen og chokofanten til at gå helt bananas. En ny alliance var pludselig under opsejling, en vi slet ikke havde set komme...

Nu har marsvin jo ikke de mindste snuder, men alligevel lykkedes det dem begge to at presse deres snuder helt igennen tremmerne. Der stod de så med poterne helt fremme og hylede og peb, de nussede næser i eet væk og var bare helt ulykkelige. Til sidst kunne mor her ikke bære det længere og vi lukkede lakridsen ind til ham. Stor var "gensynsglæden", men til gengæld blev nu Karamellen totalt jaloux og Cupcake stod på den anden side og var helt nede fordi hans legekammerat var deserteret. What to do..

Jeg besluttede at nu var det nok, og Lakridsen kom igen ind til Cupcake. Det var langt over deres sengetid og der skulle være ro og ikke ballede og leg. HA!

I denne omgang tog Lakridsen et hidtil ukendt talent i brug. Han der er så rolig af natur, passifisten, der altid render væk når der er optræk til for meget snuseri af hans rumpe og som efter at være jagtet længe nok, bare hakker ud en enkelt gang og får respekt, han gik nu til yderligheder.. Med tænderne tog han simpelthen fat om den alternative låge og rystede så kraftigt med den, at den rykkede længere og længere til højre. Faktisk lykkedes det ham at få den rykket så meget at der til sidst ville være en åbning, hvis ikke det var fordi den blev stoppet af en stol der står for enden af burene. Så begyndte han forfra og trak den anden vej!

John valgte denne gang at knække og han fik fjernede lågen helt, igen igen. SKVAT!

Festen fortsatte derefter med at de syntes der skulle leges tagfat og med at Cupcake hylede i sin ensomhed. På det tidspunkt blev vi enige om at kapitulere og gå i seng. For med alt lyset slukket plejer de at gå til ro.


Marsvin der er gået helt døde efter en dag med kampe og "styrketræning"



Jeg skal lige love for at det er muligt at æsler og kameler er stædige, men så har de ikke mødt et marsvin ;)





Køkken:







Jeg var jo effektiv i fredags. Fanden tog ved mig, og jeg fik gjort grundigt rent og ryddet op/ud i køkkenet. Der trængte, også fordi det er svært at arbejde på så lidt plads. Så nu er der fint og ryddeligt igen. Der er vasket hylder og alle de ting der står fremme har været en tur i opvaskemaskinen. Vi har jo gas, noget der er nyt for mig, og det kommer i den grad bag på mig, hvor fedtet et køkken kan blive på den konto. Noget er simpelthen ikke til at blive kvit og det ser herrens ud. Jeg var så inspireret at jeg fik smidt en masse ud, der alligevel bare aldrig bliver brugt, og det betyder at der nu er mere overskueligt i skabe og skuffer. Jeg endte seancen med at koge en super risengrød. Nissemor var på færde den dag :)




Uhmmm på vej til at blive tyk og cremet med masser af vanillie



Idag er der masser af gå til, men jeg ved ikke om jeg får lavet en hujende fis, for om mandagen er jeg altid bombet og efter denne weekends prøvelser syntes jeg det er ok, at tage den helt med ro.





Update : Cupcake er nu så deprimeret at jeg går rundt med ham i en hjemmelavet bæresele. Karamellen har i flere timer stået vagt og jaget ham ud af buret, og det er endt med at jeg har lukket han og de to andre inde i deres eget bur, så Cuppen kan få sit bur tilbage. Han er dog ikke glad og ligger bare og kigger. Det er ikke til at bære og noget må gøres. Han sørger over at Lakridsen er forsvundet ud af deres bofællesskab og at de nu er tre mod en. Naturen er benhård, men jeg er også selv undrende over at der pludselig er opstået denne nye situation. De har været som brødre i al denne tid, så det er meget underligt. Min lille Cup skal ikke hensygne i ensomhed, så jeg må finde på noget, men indtil videre er han hos mig når jeg går rundt. Så ligger han der og kigger frem på verden..