Strikkenyt

I går bragte både overraskelse og overrumpelse.



Jeg har modtaget den sidste pakke fra England for i år. Den indeholdt lækre sager såsom garn, strikkeblade og lidt gadgets. Firmaet havde også vedlagt en praktisk lille skriveblog med deres logo på, hvilket jo er en god måde at sørge for at jeg ikke glemmer hvad de hedder..




Garnet er Noro Cashmere Island, og jeg kan jo kun give andre strikkere ret i at det er skønt at skue og berøre. Det er første gang jeg har købt noget af det, men det var voldsomt nedsat, så jeg sprang på vognen.



Bladene er en sag for sig, og jeg er helt færdig over dem. Igen er det første gang jeg har investeret i magasiner fra udlandet, MEN HOLD DA OP hvor er de fede. Masser af artikler, adresser på firmaer der må tjekkes ud, og så selvfølgelig de smukkeste opskrifter på ting jeg godt kan lide. Det ene er et vinternummer og det andet er et "holiday"nummer, med alskens ting man kan lave til gaver og andet. Nu er jeg altså også blevet hooked på blade om strik.


Det måtte jo komme, da jeg altid har været en magasinfreak. Helt fra jeg var lille har jeg været i famile med kvinder der har holdt det ene og det andet ugeblad. Da jeg selv blev større, ung og voksen begyndte det med modemagasiner i tonsvis, så kom magasinerne med interieur, sidenhen mad og have, og nu her senest er det så strik der ryger i kurven, når jeg skal have lidt at kigge i. Det er nærmest sådan en udvikling jeg har gennemgået, og i dag gider jeg feks ikke læse modeblade mere. Der ryger et i kurven en sjælden gang, men jeg bliver altid irriteret bagefter, for det har bare ikke min interesse mere. Jeg ved hvad jeg vil ha på, hvad jeg kan lide og køber alligevel kun som jeg selv vil, uden skelen til tidens luner.

Indretning er lagt lidt på is i disse år, for der er simpelthen ikke råderum til at være kreativ på det område og den er sværere, men jeg prøver hele tiden at holde fast i, at det nok skal komme igen. Jeg har det i mig, og har masser af ting jeg gerne vil prøve af, men det kan bare ikke lade sig gøre lige for tiden.

Mad er heller ikke lige på hitlisten, men mon ikke jeg også får den interesse tilbage igen, når jeg igen kan mærke en fred inden i til at gøre noget ved det?

Tilbage er strik og andet der handler om håndarbejde. Det er nu fint nok, for jeg har virkelig sørget for at yde min del til den glittede industris overlevelse både her og i England. Det er jo en kendt sag at den slags magasiner vejer godt til, og hver eneste gang jeg har været i London eller Bath, har jeg hamstret alt hvad jeg ( eksmanden...) kunne slæbe hjem. Og jeg skulle hilse og sige at det er ikke så lidt, da udvalget er noget større derovre. Tilgengæld koster de blade ikke en brøkdel af hvad de koster her i landet, så der er ingen grund til at være mådeholdende.


Til sidst må jeg fortælle, at jeg havde en noget oprivende oplevelse i går eftermiddags.


Jeg var hos negledamen og var iført det grå sjal. Havde lovet at vise det frem, men da jeg skulle hjem siger hun så til mig, at hun vil købe det af mig, og inden jeg fik set mig om, var sjalet ikke længere mit. Fedt med lidt lommepenge, men uhhh jeg havde det underligt med at gå fra det. Det er jo ligesom min baby, og jeg var slet ikke parat eller klar til at sige farvel. Det endte med at jeg styrtede ud af klinikken uden at se mig tilbage, og nu vil jeg så strikke mig et til. Det går jo ikke, for egentlig var det ment som en julegave...




Det er sgu da meget smigrende at hun syntes det var smukt nok til at betale for :)